Avatar billede avoid Nybegynder
10. april 2005 - 22:43 Der er 16 kommentarer

Webdesign service - Er der penge i?

Hej Eksperter.

Nu har jeg efterhånden lavet en masse webdesigns til hjemmesider som ikke er blevet til noget. Havde en idé, lavede design, programmerede systemet og droppede projektet. Ja, det er efterhånden sket mange gange nu.

Jeg elsker at designe, og har gjort det i snart 5 år. Så er det her jeg skal have jeres hjælp til mit spørgsmål.

Jeg overvejer at starte en side som jeg egentlig ikke tror eksistere på det danske internet, men som er meget set i det amerikanske. Nemlig en "Template" portal.

Siden kommer til at indeholde en masse webdesigns opdelt i forskellige kategorier. Idéen er at sælge licens til disse webdesigns/templates, til lad os sige en fornuftig billig pris f.eks. 100-200 kr. Når man har købt denne licens har man rettighederne til at bruge designet til ens hjemmeside, men man ejer ikke designet.

Man kan så også vælge at få exclusive rettigheder så man ejer designet. Prisen bliver så en del højere.

Målgruppen af købere vil nok ikke bestå af de helt store professionele firmaer men blot personer der søger et billigt og flot design til deres private hjemmeside eller en 'clan' hjemmeside (som counter-strike, warcraft osv.) eller hvad folk nu kan finde på at bruge det til.

Jeg vil blot hører nogle menninger om idéen og evt. om det holder i længden. Hvis nogen har erfaringer med sådan en hjemmeside ville det også være dejligt at hører om det.
Alle kommentare er velkomne og evt. idéer hvis sådan nogle skulle opstå.

På forhånd tak.

mvh
Martin
Avatar billede steen_hansen Forsker
10. april 2005 - 22:50 #1
Min personlige mening er, at det ikke holder i længden. Jeg blev engang kontaktet ang. en skabelon, som man selv kunne tilrette med en slags indbygget WYSIWYG-editor. Meget smart og meget fancy. Men der er efterhånden så mange, der er gode til at designe og strukturere, at jeg ikke tror der er det store marked til den slags. Enten laver folk det selv med de forudsætninger, de nu engang har, eller også benytter de nok f.eks. webbyen.dk. Også selvom deres designs lader en hel del tilbage at ønske. Desuden tilbyder f.eks. TDC noget skabelon-halløj, som deres private kunder kan benytte.

Jeg ønsker ikke at være negativ, men jeg tror ikke rigtigt på idéen. Selvom den er god. Følger med fra sidelinien :)
Avatar billede bredker Nybegynder
10. april 2005 - 22:51 #2
send mig lige en mail , har muligvis noget der kan have din interesse
jb-byg(at)get2net.dk
Avatar billede avoid Nybegynder
10. april 2005 - 23:05 #3
Hej steen_hansen
Jeg er delvist enig med dig, men ser du, havde forestillet mig noget på et lidt mere professionelt plan end webbyen. Ikke for at hakke på dem da det er en forholdsvis god service men den benyttes nu mere af teenagere til brug af deres egen personlige profil med billeder, kærestebreve og hvad de nu kan finde på.
Havde mere den lidt mere krævende kunde på kornet. Før jeg begyndte at begive mig ud i at designe/programmere havde jeg også en del hjemmesider i tankerne men kunne ikke finde nogen der ville hjælpe mig med at producere siden. Så de mennesker der havde det som jeg havde kan for et par små 100-lapper starte deres egen hjemmeside som på et eller anden plan ser unik ud, selvom den kan købes af andre. Jeg forstår godt hvad du mener, men vil gerne prøve at begive mig ud i det og håbe på det bliver en succes. Man ved jo aldrig. Men tak for at du fortæller om det fra din synsvinkel og vil gerne holde dig opdateret med projektet :-)

Hej bredker
Jeg har tilsendt dig en mail.
Avatar billede steen_hansen Forsker
10. april 2005 - 23:18 #4
Hvo intet vover, intet vinder. Banalt, men sandt - bare smid dig ud i det. Måske der er et marked, det er jo ikke til at vide, før man reelt har prøvet det af :)

Held og lykke, forøvrigt :)
Avatar billede superbent Nybegynder
10. april 2005 - 23:24 #5
Skriv til daniel.chr@gmail.com vil gerne se designs evt. som du har lavet før, kunne være interesseret i at købe noget evt. :)
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 23:31 #6
jeg tror ikke på ideen, med mindre du kan præstere at lave en database ligeså stor som www.templatemonster.com og med lige så flotte designs som templatemonster.

Hvis man kigger på det amerikanske marked, er templatemonster.com også en af de eneste der er slået igennem med ideen, og de reseller så deres templates til et hav af andre sider, der har også været danske her i blandt.

Hvorfor skal jeg som køber af en template vælge dig hvis jeg kan få et flottere og et størrer udvalgt hos en udenlandsk udbyder?
der er jo ingen problemer med told fordi det er en service ydelse, jeg betaler med dankort og får en mail hvor jeg kan hente designet fra. PLUS jeg får en bonus pakke med billeder fonts og bla bla bla.

Efter min mening kaster du dig ud i en opgave du aldrig vil kunne føre ud i livet :)

Prøv istedet at finde en mindre og mere målrettet målgruppe, og lav noget research, find ud af hva det er de netop vil ha, og hvilke ting du kan lave så de køber hos dig. Og så sæt priserne lidt op, da du får en mindre målgruppe.
Avatar billede diggerx Nybegynder
11. april 2005 - 01:50 #7
Ideen er vel god nok, men Danmark er alt for lille til den slags.

Hvis du er god til at designe og lave templates tror jeg du får mere ud af det ved at få en aftale med templatemonster pog lade dem distribuere dine designs.

En anden mulighed er at du slår dig sammen med en god sælger og en kodekarl. Så kan i sælge hjemmesider til nogen helt andre priser.
Avatar billede dennismp Nybegynder
11. april 2005 - 11:04 #8
Hvis din primære interesse er at designe, ville det ikke så være oplagt at være leverandør til fx. templatemonster.com?

Så slipper du også for administrationsbesværet ved at drive sådan en side :)


Jeg har et spørgsmål til dig, hvis du skulle sælge een af dine templates til brug i en tidsbegrænset periode, fx en event. Hvor meget ville du så forvente at få pr. mdr det er i brug? (jeg har et projekt der i fremtiden vil fungere sådan)
Avatar billede triple-x Nybegynder
11. april 2005 - 11:06 #9
nu skal jeg ikke udtale mig om aviods evner da jeg ikke kender til dem, MEN det er svært at blive designer for templatemonster
Avatar billede dennismp Nybegynder
11. april 2005 - 11:52 #10
ah, det ved jeg så ikke meget om. Men der findes vel også andre? (kender slet ikke til markedet - så det er rent gætterier)
Avatar billede triple-x Nybegynder
11. april 2005 - 11:54 #11
dennismp - ja der findes nok andre mener ewww.4templates.com laver deres egne, men templatemonster har sat sig utrolig godt på markedet, netop fordi de tilbyder andre hjemmesider at reselle deres hjemmesider.
Avatar billede peterkopi Nybegynder
11. april 2005 - 15:57 #12
Lav templates MED backend + admin til:

-Orkestre (koncertkalendere, fotoalbums, fora)
-Andelsboligforeninger (booking af vasketider, fora, internt mailsystem, referater)
-Den lille snedker, muremester, VVS'er, bager, restaurant/grill o.l.
-Frisør (tidsbestilling)
- o.s.v.
Avatar billede dennismp Nybegynder
11. april 2005 - 16:35 #13
At lave backends er ikke noget man sådan lige gør. Hvis hans primære mål er at designe hjemmesider, så tror jeg ikke det er vejen frem. Der er tonsvis af eksempler på nettet hvorfor designer bør holde sig til design, og kodekarle bør kode :).
Avatar billede Slettet bruger
14. maj 2005 - 22:40 #14
du kunne jo evt. alliere dig med en kodekarl, og starte noget den vej. må vi se noget af det du har lavet?

du kan også bare sende det til mtt@scud.dk
Avatar billede Slettet bruger
26. juni 2005 - 17:33 #15
har du helt droppet projektet, avoid?
Avatar billede steen_hansen Forsker
03. juli 2005 - 19:54 #16
Lukketid?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester