lige lidt hurtige jura, selvom jeg absolut ingen 'licenseret' viden har på det område (eller IANAL, som den pæne forkortelse hedder)
HVIS, du havde købt domainet EFTER at firmaet blev dannet, og ikke kan dokumentere at det er til dig selv, så kan du maks forlange hvad du har betalt - forlang mere og du skal slippe det uden betaling...
da du derimod har købt FØR firmaet overhovedet blev dannet (og ser bort fra insider-viden) kan det derfor ikke være for at 'afpresse' firmaet, og det er derfor en handels-vare som alt andet - og du kan derfor forlange lige hvad det skal være (within reasons)
EN lille historie fra det virkelige liv om emnet
---
http://www.it-retten.dk/tilfoejelser.htm ---
Til omtalen s. 495 af dansk retspraksis kan nu føjes Sø- og Handelsrettens dom af 8. maj 2002 i sagen vedrørende domænenavnet br.dk. Under den pågældende sag havde Top Toy A/S, der er moderselskab til BR-Legetøj A/S, nedlagt påstand om at få overdraget rettighederne til domænenavnet br.dk. Det pågældende domænenavn var registreret af en Internet-virksomhed, som efter tvangsopløsning var overført til en anden Internet-virksomhed. BR-Legetøj A/S havde tilbudt at købe domænenavnet for 15.000 kr., men da registranten forlangte 300.000 kr. for overdragelsen, anlagde man i stedet sag. Ved Sø- og Handelsrettens dom blev det fastslået, at varemærket BR var indarbejdet i en sådan grad, at det havde fået beskyttelse af KODAK-reglen i varemærkelovens § 4, stk. 2. Da sagsøgte ikke havde oplyst konkrete planer for, hvorledes domænenavnet - som ellers i kraft af den korte adresse måtte anses for at være særdeles attraktivt - påtænktes anvendt, og da en betydelig del af de brugere, som første gang måtte ønske at søge BR's hjemmeside på Internettet, ville få meddelelse om, at domænet ikke var tilgængeligt, fandtes sagsøgtes registrering at have markedsføringsmæssig skadevirkning for BR-Legetøj. Under disse omstændigheder fandtes opretholdelsen af domænenavnet at måtte anses som en erhvervsmæssig anvendelse af BR's forretningskendetegn, der som sådan var stridende mod markedsføringslovens §§ 1 og 5. Selvom varemærkelovens § 4, stk. 2, ikke kunne bringes i anvendelse "da domænenavnet ikke anvendes på konkrete varer og tjenester" fandt retten dog også, at opretholdelsen af domænenavnet under disse omstændigheder kunne forbydes efter varemærkeloven § 4, stk. 2.
Dommen er anket (men efter eksekutionsfristens udløb).
---
Morten