Avatar billede henrikgn Nybegynder
15. april 2004 - 22:43 Der er 24 kommentarer og
2 løsninger

Linux, hvad skal vi med det?

Hej Linux-brugere og -kendere.

Har lige læst en artikelserie om Linux på Politikens hjemmeside (se links nederst). Og jeg må ærligt sige jeg har svært ved at se hvad vi dybest set skal med det (udover den indledende begejstring over at det er Open Source, som for LÆNGST er gået over!). Der må da være nogle ting, ved dette styresystem (fx Mandrake), der er bedre og smartere end Windows?

Ikke for at starte en krig mellem Windows og Linux fanatikere, men ville bare gerne have nogle få grunde til at man skulle spilde blot 10 minutter af sit liv på Linux...

1. del: http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=313549
2. del: http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=313734
3. del: http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=314371
4. del: http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=314932
Avatar billede arne_v Ekspert
15. april 2004 - 22:52 #1
For det første skal du skelne mellem brugen.

Man kan bl.a. godt argumentere for følgende:

if server then
  vælg Linux fordi det er et bedre produkt
else if desktop then
  if du vil lære at bruge computere then
      vælg Linux fordi du lærer mere
  else if du skal bare bruge tekstbehandling + browser + email then
      vælg windows da det er nemmest
  end if
end if

Derudover kan man argumentere for at man sparer penge ved
Linux da det er gratis og at man principielt ikke bryder
sig om at et firma har en markeds andel på >95% (Windows
skrivebordet).

De 2 sidste argumenter vejer en del når det er offentlige
institutioner.
Avatar billede odysseus Nybegynder
15. april 2004 - 22:54 #2
jeg synes ikke, du skal bruge tid på det. det lyder som nogle ganske useriøse overvejelser, du gør dig. fortsæt du hellere med windows - det ved du (måske), hvad er.
Avatar billede tofferman Nybegynder
15. april 2004 - 23:00 #3
If mangler 6000 kroner til Office-pakke then
  if vil være kriminel og bruge piratkopier then
    windows
  else
    linux
  end if
else
  windows
end if
Avatar billede arne_v Ekspert
15. april 2004 - 23:02 #4
Man kan faktisk godt køre OOO på Windows ...
Avatar billede henrikgn Nybegynder
15. april 2004 - 23:02 #5
--> arne_v: kan godt li' din syntaks der... hehe

Vil det sige at linux er smartere til at lære at bruge computere med? Stemmer det særligt godt overens med at Windows (ifølge mange mange mange mennesker) er nemmere at bruge og forstå?

Og ja, der er selvfølgelig altid de økonomiske overvejelser! Med hensyn til markedsandelen, så er jeg bedøvende ligeglad med det. M$ har jo en kæmpe markedsandel i kraft af deres gode produkter og innovative idéer...??
Avatar billede henrikgn Nybegynder
15. april 2004 - 23:05 #6
--> odysseus: Jeg overvejer såmænd ikke at bruge det, ville bare gerne have nogle argumenter for at systemet overhovedet skulle interessere mig :) Der skulle ske en mindre revolution før jeg skifter til linux... hvis Hitman:Contracts fx. KUN udkom til Linux... gyyyys ;-)
Avatar billede henrikgn Nybegynder
15. april 2004 - 23:07 #7
--> toffermand: Der er jo altid Open Office eller Star Office...sååå

while jeg = på SU
  brug notepad
end while
Avatar billede arne_v Ekspert
15. april 2004 - 23:09 #8
Ja. Det er det at Windows gør det nemt for folk som gør at de ikke lærer
noget. Hvis du downloader en SETUP.EXE, dobbelt klikker på den og hamrer
retur 5-10 gange - hvad har du så lært om hvilke filer der installeres,
hvor de ligger, hvilke henvisninger i systemets konfiguration til de
filer der er lavet ? Du krydser fingre og håber at det virker - og hvis
det ikke gør så håber du at der er en UNINSTALL fordi du kan ikke afinstallere
manuelt ! Med Linux vil du lære meget mere om hvordan din computer faktisk
fungerer.

Markeds andele og kvalitet har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre.
Du mener vel heller ikke at reality shows, sæbe operaer og krimi serier
er gode TV produkter præget af innovative ideer ? Det er bare det som
det magelige flertal foretrækker !
Avatar billede dmcn Praktikant
15. april 2004 - 23:13 #9
"Vil det sige at linux er smartere til at lære at bruge computere med?"
Jeg tror arne_v's argument skal ses som: "Vil du gerne lære mere om hvordan computere rent faktisk fungerer, og på den måde få større indsigt i hvad der f.eks. går galt når et program pludselig lukker ned uden varsel", og ikke som: "Vil du gerne lære mere om computere, selvom du ikke aner en brik om dem i forvejen".
Altså, Linux er i højere grad til folk, der mener de ved hvad Windows er, og gerne vil se hvad der ellers findes, for på den måde at udvide horisonten lidt.

"M$ har jo en kæmpe markedsandel i kraft af deres gode produkter og innovative idéer...??"
MS har en kæmpe markedsandel fordi de kom med de rigtige idéer på de rigtige tidspunkter, og udraderede al konkurrence ved at opkøbe firmaer med lovende software... groft sagt. :)

Jeg sidder pt hjemme ved min Windows-maskine og savner min Linux-maskine på kontoret. Jeg er stadig absolut nybegynder indenfor Linux-verden, men jeg har alligevel 2 maskiner kørende med Linux installeret. Min server har efterhånden kørt et par år med Linux, og jeg er overmåde tilfreds. Jeg synes efterhånden det er nemmere at navigere rundt i mappe/fil-strukturer i konsol end i Stifinder.
Som sagt kører min kontormaskine Linux, og det er egentlig mest fordi vi ikke har råd til at bruge adskillige tusinde kroner på at installere Windows på vores 4 arbejdsmaskiner. Samtidig har vi på kontoret en sand Linuxnørd, som har hjulpet til at give os alle en større forståelse for Linux - mest fordi han siger "Har du google't?" hver gang vi kommer med et problem, og vi dermed lærer hvordan vi løser det næste gang. ;)

Du skal ikke prøve Linux på grundlag af en artikel eller en pludselig indskydelse. Du skal prøve Linux fordi du har lyst til at lære og gerne vil lære på den  hårde måde. Hvad du vil lære er sådan set lige gyldigt, men har du ikke et mål med din Linux-installation, vender du tilbage til Windows indenfor en uge.
Avatar billede prezdensio Nybegynder
15. april 2004 - 23:14 #10
Linux er vel også bare hvis man vil udfordrer sig selv? Det er en af grundene til at jeg vil prøve det :)
Avatar billede henrikgn Nybegynder
15. april 2004 - 23:14 #11
Good pointe arne_v...

Lader spm. stå åbent natten over :)
Avatar billede henrikgn Nybegynder
15. april 2004 - 23:19 #12
--> n0rmality: Linux er altså mere gennemskueligt end Windows - så er det slået fast.
Angående M$, så har du da ret, men det er ikke kun deres monopolstatus og opkøb af konkurrende virksomheder der skyldes at Windows ligger på over 90% af alle PC'er...

Anyway, tak for kommentarerne
Avatar billede dmcn Praktikant
15. april 2004 - 23:23 #13
"Linux er altså mere gennemskueligt end Windows"
Det afhænger af ens fokus: Linux er møgforvirrende, hvis du f.eks. sætter en, der kun har leget med Windows (og ikke ønsker at lære ;)), til at rode med det, men Linux er mere gennemskueligt hvis dit fokus er at finde ud af hvad der gør hvad og hvorfor - her finder du ikke meget hjælp i Windows.
Avatar billede johnstigers Seniormester
15. april 2004 - 23:47 #14
Har hørt samme smøre fra en bekendt der nu har kørt Linux (i forskellige vesioner) i en del år nu - han sagde nemlig at var man ikke índstillet på at skulle sætte sig ind i hvorfor et program gør som det gør og hvorfor - ja så skal man holde sig fra windows.

Linux er på ingen måde opbygget på samme måde som Windows - man skal lære at tænke på en anden måde - derved vil det for en Linux-entusiast se ud som om Linux er mere gennemskueligt. Og ja - har haft Linux på min maskine (tror det var en eller anden Suse-version) i 3 mdr. På den tid lærte jeg absolut INTET nyt om dette system, så det røg ud og kommer aldrig igen ;)
Avatar billede arne_v Ekspert
15. april 2004 - 23:59 #15
Hvis ikke man er interesseret i at bruge tid og energi på at lære noget om Linux
så lærer man heller ikke noget om Linux. Og så skifter man hurtigt tilbage
til Windows. Det er der vist rigtigt mange som har prøvet.

Jeg er gammel nok til at være startet med fler bruger systemer, så jeg
er sluppet lidt nemmere om ved det.

Og jeg mener altså at der er en forskel mellem Linux og Windows:
  - softwaren i Linux er lavet til at folk skal pille
  - dokumentationen til Linux er lavet til at folk skal pille
  - de svar folk får når de spørger om hjælp til Linux er mere
    teknisk orienteret

Microsoft har ihærdigt arbejdet på at folk ikke skal bruge en DOS box
og kommandoer men at alt skal pakkes ind i GUI og at registry skal man
holde fingrene fra. Det er brugervenligt.

Linux entusiasterne er et lidt nørdet folke færd og forventer ofte at
når de kan køre i et telnet vindue og lave små smarte shell scripts, så
kan andre også. Og pointen er lidt den at det kan andre faktisk godt
finde ud af. Men det er lidt hårdt i starten. Ligesom at holde op med
at ryge eller at tabe de 15 kilo som man vejer for meget.
Avatar billede strych9 Praktikant
16. april 2004 - 00:15 #16
Nu siger du at open source konceptet kun er en indledende begejstring værd, men har du overvejet hvad det egentlig betyder når man graver dybt i det?
Når du benytter closed source så lægger du med blind overbevisning din egen sikkerhed i en digital økonomi i hænderne på et firma som bare vil score penge.
Du kan konfigurere din winxp firewall og krydse fingre for at det virker, men hvad så når microsoft har 'glemt' at fortælle dig at deres firewall ikke virker til ipv6, og at den uden at sige et pip bare lukker alt igennem? Dette er bare et spørgsmål for at illustrere at du er fuldkommen chanceløs hvis det firma som du lægger din skæbne i hænderne hos ikke er opsat på at varetage dine interesser. Om de vil varetage dine interesser afhænger fuld og helt af om der er folk nok der vil betale for det. Hvad sker der med de 9 millioner NT4 servere der er sluttet til Internet ligenu? NT4 har nået sin end of life så der kommer ikke sikkerhedsopdateringer til dem mere. Betal, eller format c:

Blandt populære operativ systemer er Linux det mest modulære og fleksible overhovedet. Der er ingen regler. Jeg har lavet min egen Linux distribution som jeg skulle bruge til en trådløs gateway. Det blev til en ca 10 mb distribution med perl, kryptering, drivere, firewall, remote access mm, og jeg puttede den på et standard 32mb compact flash kort fra et digital kamera, og brugte det kort til at boote min 20x15cm gateway hardware.
Min distribution kører endnu. Den skal aldrig genstartes. Med mandatory adgangskontrol behøver jeg ikke at bekymre mig om sikkerhed. Nogen kan bryde ind i den med root password og de kan ikke gøre noget som helst skadeligt ved den.

Pointen: Jeg gentager, Linux er det mest modulære og fleksible general purpose OS overhovedet.

Hvad kan man egentlig med Windows? Man kan sidde og prutte rundt med de ting som MS har besluttet at laveste fællesnævner vil betale for. Windows brugere synes ikke at forstå hvor blegt Windows egentlig er. Computer science har bragt os mange flere landevindinger end dem Microsoft har besluttet sig for at præsentere.

Linux giver frihed til at vælge. Det giver uafhængighed. Det giver DIG kontrol over din computer.

Men det er selvfølgelig ikke alle der har det godt med at foretage alle de valg. Valg kræver jo at man har vilje til at tænke selv. Jeg vil gerne spilde 10 minutter af mit liv på at udforske en verden af muligheder og kreativitet, men der er så meget windowsbrugere ikke forstår..
Avatar billede arne_v Ekspert
16. april 2004 - 07:38 #17
Det kunne nu også tænke at det efterhånden var blevet lidt svært at finde patches
til Linux versioner fra 1995 ...

Hvis man har specielle behov er Linux løsningen. Man kan ike lave sin egen
Windows version på flash kort.

Men der er en meget stor mængde brugere hvis behov er ret simple og som
foretrækker ikke at skulle sætte sig ind i en masse ting. Dem der synes at
selv en Redhat/Mandrake er svær.

Der er også lavet forsøg med Linux distroer til den må gruppe. Men så bevæger
vi os hastigt væk fra mainstream Linux.
Avatar billede Slettet bruger
16. april 2004 - 14:15 #18
Du skriver, at "noget må være bedre og smartere end Windows". Nu er det jo meget forskelligt, hvad forskellige brugere kræver af deres system, så hvad der er "bedre og smartere" for en bruger er ikke nødvendigvis hverken godt eller smart for en anden.

Her er et klip fra noget, jeg skrev på et andet forum i august 2003:

Mit liv med Linux startede i 1998 (eller deromkring) med et nummer af Alt om Data. Der var en artikel om KDE og på den medfølgende CD lå MonkeyLinux, som kunne installeres direkte på en Windows-partition. Jeg blev nysgerrig, og installerede det, men brugte det ikke alvorligt, da mit grafikkort ikke var understøttet.

Senere prøvede jeg SuSE Linux, da SuSE stod for udviklingen af drivere til netop det grafikkort, jeg havde. Det blev dog aldrig helt godt, før jeg skiftede kortet ud. Det var dog ikke for Linux' skyld, at kortet blev skiftet - det virkede nemlig heller ikke med de spil i DOS, som min bror havde.

På cirka samme tidspunkt begyndte jeg at bruge internet mere, og jeg meldte mig til en del maillister. Jeg fik derfor en del post, og ønskede at filtrere den ud i forskellige mapper - en til hver liste og en til privat post. Hverken Outlook eller Outlook Express kunne på pålidelig vis filtrere posten, som jeg ville have det. Jeg skiftede til Eudora, og det virkede bedre, men stadig ikke helt perfekt.

Jeg var ved at være temmelig frustreret over mit post-bøvl, da jeg hørte om et program, der hed procmail. (Det hedder det forresten stadig.) Det er i stand til at filtrere på hvad som helst i en mail, og jeg undersøgte, hvordan jeg skulle skaffe og installere det. Intet problem der - det viste sig at være med i standardinstallationen af SuSE, så jeg skulle bare lave en lille tekstfil med filtreringsregler til den, og det var hverken lettere eller sværere end at sætte filterregler op i de Windows-programmer, jeg allerede havde prøvet. Der var faktisk kun en væsentlig forskel: Skidtet virkede sgu'!

I modsætning til Windows, hvor mail-programmer bruger hver deres egen måde at hente post og gemme den på harddisken, er det normale i Linux, at mail-programmet er ret ligeglad med hvordan posten havner på harddisken. Nogle kan godt sættes til at hente posten, men de fleste forventer at den ligger på disken i et standardiseret format. Man bruger så et andet program til at hente posten fra en POP3-konto hos sin udbyder. Dette lyder måske besværligt, men det betyder, at det er muligt at prøve et nyt mail-program uden at skulle konvertere al sin post mellem forskellige formater hele tiden. Man kunne endda bruge forskellige mail-programmer alt efter situation og humør.

Det viste sig at være ret heldigt at jeg havde brugt Eudora på Windows, for den gemte nemlig sin post i det format, der var normalt i Linux. Det var altså bare at kopiere filerne over, og så havde jeg al min post på Linux - og hvis jeg fortrød kunne jeg bare kopiere filerne tilbage igen. (Tror jeg nok - det blev aldrig aktuelt.)

Det var i år 2000 at jeg flyttede min email til Linux, og så begyndte jeg at bruge Windows mindre. Der var jo ingen grund til at genstarte maskinen for at skrive et brev i Windows, når jeg kunne skrive det i Linux. For et halvt års tid siden tog jeg konsekvensen, og jeg har ikke længere Windows på min maskine.

En af de ting, Windows-brugere ofte driller Mac-ejere med, er deres en-knaps-mus. Ligesom Windows ikke er optimalt med kun en museknap, er Linux ikke optimalt med kun 2. Den tredje knap bruges til klippe/klistre-funktioner og i browsere bruges den til at åbne et link i et nyt vindue (eller tab). For eksempel, når jeg her i forummet ser en adresse skrevet som tekst istedet for som et klikbart link, skal jeg kun markere adressen og klikke med tredje knap for at gå til den adresse. Hvis jeg vil kopiere noget tekst fra en webside over i en editor, skal jeg bare markere teksten og klikke med tredje knap i min editor. For at gøre det samme i Windows skal man enten have fat i både mus og tastatur eller bruge værktøjslinier eller højrekliksmenuer. Det lyder måske af lidt, men det føles enormt handicappet at undvære, når man er vant til det. Hvis så bare Windows brugte den tredje knap til noget fornuftigt.

Dertil kommer så spørgsmål om sikkerhed og stabilitet. Jeg er heller ikke kommet ind på de politiske argumenter i forhold til fri kontra ufri software.

------------------------ Citat slut

Idag har jeg to computere, og der er faktisk Windows på den ene. Jeg bruger det, når jeg tager på "spilleweekend" hos min bror. Ellers kører både min server og min workstation Debian.
Avatar billede strych9 Praktikant
16. april 2004 - 14:37 #19
Manden spurgte hvad man egentlig kan med linux som man ikke kan med windows, og så måtte han jo have et eksempel :)
Et ekstremt eksempel som ligger i periferien af hvad en standard bruger har behov for, jovist, men der er mange andre ting som Windows bare ikke kan.

Noget som er en anelse mere nede på jorden: Prøv at sætte 2 WAN links til den samme PC. Dvs prøv at bruge 2 internetudbydere på en gang. Det kan Windows ikke fordi den ikke kan håndtere to routing tabeller, men det kan Linux kernel altså godt finde ud af og har kunnet det rigtig længe. Man burde vende bordet og spørge hvad windows egentlig kan som linux ikke kan.

Jeg er af den mening at computere grundlæggende er onde. Prøv at bruge 5 minutter til at tænke over følgende påstand: Når man sætter sig og bruger computere i almindelighed, og windows i særdeleshed, ender det med at mennesket fordummer sig selv og justerer sine egne individuelle behov til at være det samme som maskinen kan præstere. Det burde være omvendt. Det burde være maskinen der svarede og blev tilpasset til menneskets behov, men i dagens klima er det mennesker der tilpasser sig selv og deres måde at tænke på efter maskiner.
Microsofts datamodel er hierarkisk, som deres filsystem. Ergo tvinges mennesker som benytter en Microsoft maskine til at tænke hierarkisk.

Det problem er ikke løst ved blot at skifte operativ system. Men der findes operativ systemer som i noget mindre grad fordummer og tvinger.
Avatar billede henrikgn Nybegynder
16. april 2004 - 15:52 #20
Lukker spørgsmålet... tak for kommentarerne!

/henrik
Avatar billede tofferman Nybegynder
17. april 2004 - 02:29 #21
Jeg kan ikke holde min kæft :-)

Forestil dig at du kan købe 2 forskellige typer fjernsyn:

1. Et fjernsyn, som ved første gang du tænder scanner alle frekvenser igennem, og finder de kanaler der findes i dit område. Du kan lave nogle få justeringer på farver, kontrast osv, men det er også det.

2. Et fjernsyn, hvor du inden du slutter det til skal lukke bagpladen op og sørge for at transformeren passer til 230 V. Når du tænder for fjernsynet skal du manuelt indstille fjernsynet til PAL-standard osv osv. Til gengæld kan du sandsynligvis også finjustere dit fjernsyn så du får et bedre billede at ved fjernsyn 1. Men det kræver altså også at du ved hvad du gør. Derfor er det også relativt nemt at købe et bedre billedrør, hvis du synes det der fulgte med standardinstallationen ikke er optimalt.

Det samme med Windows/Linux. Windows er nemt, og kan bruges af de fleste. Det fungerer (næsten altid), og millioner af mennesker har glæde af det hver dag. Linux er sværere at gå til, men til gengæld har man mulighed for at udnytte sin hardware meget bedre, og stort set alt er gratis.

Der er altså mange som bare vil tænde deres computer for at lave et regneark, skrive et brev eller chatte på Messenger. Inden vi håner den slags mennesker skal vi måske lige huske hvorfor vi overhovedet har computere!

Der er jo også nogen som har en bil til at køre på arbejde i, uden de er helt klar over hvad formålet er med en knastaksel. Dette skal ses i forhold til dem som tweaker og tuner deres racerbil. Eneste forskel er, at det nok ikke er gratis at hygge sig med racerbiler *S*
Avatar billede tofferman Nybegynder
17. april 2004 - 02:32 #22
(Det med racerbilerne kom ind i billedet, fordi jeg har kælet lidt for en Jaguar XJ220 i Bella Center idag) Jeg er sgu forelsket!
Avatar billede strych9 Praktikant
17. april 2004 - 02:36 #23
hehe

Du glemte at det fjernsyn man så samler selv kan tage 10 gange flere kanaler og man behøver ikke at betale licens ;)

Selvgjort er velgjort :)
Avatar billede tofferman Nybegynder
17. april 2004 - 02:40 #24
That´s right strych9! *G*
Avatar billede johnstigers Seniormester
17. april 2004 - 10:57 #25
Nu er Licens ikke en del af et fjernsyn - følger jo ikke mede ved køb ;)

men udmærket sammenligning :)
Avatar billede d_i Nybegynder
19. april 2004 - 12:06 #26
Grunden til jeg bruger Linux til min workstation/server er pga. det er meget mere åben og der er ikke grænser for hvad du kan lave... hvis systemet ikke passer dig kan du altid gå ind og rette fejlen eller lave det om så det tilpasser dig..
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester