Avatar billede o-zone Nybegynder
15. juli 2002 - 20:38 Der er 8 kommentarer og
2 løsninger

Hvilket digikamera skal jeg købe?

Jeg står og skal kaste 4-6.000 efter et digital-kamera, og vil selvfølgelig helst have mest for $pengene$ :-)

Jeg kender www.edbpriser.dk og det er jo altsammen meget godt, men jeg har 10-20 kriterier at gå efter, og adskillige af dem kan man ikke læse noget som helst om, så jeg efterlyser personlige erfaringer med et kamera der kan leve op til følgende (og holder sig under 6000 DKr.) :

MUST HAVES:
===========
- Minimum 3 MPix gerne mere
- Minimum 2,5 X optisk zoom
- Minimum 2 X digital zoom
- Minimum 3 punkts autofokus
- Skal have hurtig autofokus(!) - jeg hader at man skal stå og vente på at kameraet finder fokus, mens folks smil stivner mere og mere!
- Skal tage billedet det øjeblik aftrækkeren trykkes ned (ikke noget med tryk - vente, vente Klick)
- Lang batteri levetid (og genopladelige m. netstrøm s'fø'lig!)
- Lysfølsomt (Gider ikke at man kun kan tage billeder 4 timer om dagen, når solen står højest)
- USB overførsel eller lignende

NICE TO HAVES:
==============
- Mulighed for at anvende almindelige batterier
- Hurtigt klar efter at det tændes (ikke tage-frem, vente, vente, vente, vente, klar til at knipse billeder)
- Gerne 5-7 punkts autofokus
- Mulighed for manuel styring af indstillinger (blænde/lukketid)
- Mulighed for at tilslutte ekstern blitz
- Vipbar LCD skærm, så man kan se den i flere vinkler
- Gerne docking station
- Mulighed for at optage videosekvenser gerne m. lyd og jo længere desto bedre
- Video out
- Helst CompactFlash eller noget lignende billigt og robust hukommelse

Funktioner jeg er komplet ligeglad med:
=======================================
- Rødøjefunktion (de virker alligevel aldrig så godt som photoshop)
- Filtre af alle mulige (og umulige) slags
- I det hele taget er jeg totalt ligeglad med at have funktioner i kameraet, som hører hjemme i Photoshop! ;-)

Se, det var jo mange krav, og den slags er svært at slå op i f.eks. edbpriser. Jeg deler point'ene ud efter hvor  mange (og vigtige) krav jeres bud kan efterkomme! :-)
Avatar billede pro Nybegynder
15. juli 2002 - 20:48 #1
Jeg vil våge at påstå at du kommer til at ofre mere end de 4-6.000 hvis du skal have et kamera med de kriterier!

Et lille hint: 2X digital zoom --- til hvad?? Når kameraet zoomer digitalt, skærer den bare kanterne fra, og forstørrer resten. Faktisk vil jeg mere kalde digital zoom for en "Photoshop funktion" :)

Jeg har selv et Fuji FinePix 6900 med 6X optisk zoom, så jeg bruger ALDRIG digital zoom.

Resten af kriterierne passer meget godt til mit eget kamera, men det er en del dyrere end det du vil ofre.

//pro
Avatar billede annikadk Nybegynder
15. juli 2002 - 20:48 #2
Ja, du er jo klar over hvad du vil have.
Hvis der ikke kommer nogle gode svar herinde, så vil jeg klart anbefale sig at tjekke ud hvilke kameraer der har de ting du kan læse dig til, derefter vade ned i de lokale butikker og bede om at få lov at teste dem.
Dermed kan du også se kvalitets-forskellene hos kameraerne.

Ved slet ikke om du kan få nogle kameraer der lever op til alle tingene, og heller ikke om det så var til +6k. (tvivler)
Avatar billede rbnh Nybegynder
15. juli 2002 - 21:09 #3
Du har allerede nogle krav prøv dette link og se hvilke kameraer der er tilbage:
  http://www.imaging-resource.com/CAMDB/camera_finder.php

Når du herefter har besluttet dig for at kigge nærmere på et eller flere kameraer så find flere oplysninger og kig på testbilleder via:
  http://www.steves-digicams.com/hardware_reviews.html og
  http://www.dpreview.com/ m.fl.

Du kan jo så derefter prøve at se hvad kameraet koster i DK og finde eventuelle flere oplysninger via:
  http://dk.kelkoo.com/b2b/msn/category.jsp?catId=124901

God fornøjelse!
Avatar billede hhjensen Nybegynder
15. juli 2002 - 22:44 #4
Jeg vil råde dig til at kigge efter Nikon Coolpix serien. Fx 990, den lever op til en del af det du efterlyser. Men med 990 må du opjustere dit budget! Held og lykke!
Avatar billede rbnh Nybegynder
21. juli 2002 - 21:37 #5
Er du kommet videre i dine overvejelser?
Avatar billede o-zone Nybegynder
23. juli 2002 - 08:14 #6
Ja - jeg er blevet enig med mig selv :)
(Der var ikke nogen af jeres bud der var lige i øjet, så jeg deler bare pointene ligeligt mellem jer)

Jeg har besluttet mig for at udvide mit budget en smule(ævs!), og er endt på et <b>Canon Powershot G2</b>. (Jeg har ikke købt det endnu, og hvis der er nogen derude der sidder med erfaringer om G2, så hører jeg da gerne fra dem)

Det koster i underkanten af 8K, og er 4MPix. Jeg har set nogle testbilleder, og det ser ud til at tage ualmindeligt skarpe billeder(!!!) Farvegengivelsen ser af og til liiidt trist ud, men der er tilsyneladende ikke regulære fejl i det. Så tager det compact flash I & II, og passer til en IBM microdrive (1 GB pure fun!!). Det kan tage ekstern blitz, og har som ekstra udstyr både vidvinkel og tele objektiv :-)))

Se selv en overbevisende test på:
http://www.imaging-resource.com/IMCOMP/COMPS01.HTM
(det klarer sig mht. skarphed og detalje fint også i sammenligning med både 5 og 6 MPix kameraer!)

rbnh>>> Der var en flot QTVR af "mit" G2 kamera på http://www.steves-digicams.com/hardware_reviews.html - det er meget køligt :)

annikadk>>> Joeh tak - jeg var jo nede i Platan Foto, KBH (som jeg ellers husker som ret seje fra min gode gamle spejlrefleks tid!) ... De havde da et G2 stående, men "det er jo et nyt kamera, så der er ikke batterier i" ... jeg kunne få lov til at stå med det i hånden, men hvad #¤%!! hjælper det, når jeg ikke kan tage et par testshots :-/
Det er egentlig ufattelig kikset. Netop med digikameraer har man sku da muligheden for at teste det ordentligt af før man køber det!
Ting som (ofte) ikke står i brochurerne som f.eks. tryk-til-klik tid, hastighed på autofocus og display vs. faktisk foto ratio. De er svære at gætte sig til, når man står og krammer et kamera uden batterier!!
Røv til Platan foto (jeg håber virkelig at det var en ferieafløser jeg snakkede med - hun anede heller ikke hvad et microdrive var!!)

Ellers vil jeg bare sige tak for hjælpen til jer alle, og så skal jeg snart ud at bruge $penge$!! ;-)
Avatar billede annikadk Nybegynder
23. juli 2002 - 08:49 #7
God fornøjelse og held og lykke med "forøgelsen" ;)

Sur numse til Platan kan man bare sige
Avatar billede o-zone Nybegynder
23. juli 2002 - 08:59 #8
I øvrigt har jeg fundet et ualmindeligt sejt site til folk der (som jeg) står for at skulle købe digital kamera:
http://www.dpreview.com/

...og jeg har siden sidst fået øje på Casio QV-4000 et kamera der på mange måder ligner Canon G2 (samme objektiv, 4MPix, mulighed for ekstern blitz, microdrive support, + mulighed for at køre på AA-batterier, + knap 2000 Kr billigere!) ... det skal da i hvert fald lige checkes ud, før jeg investerer i et canon! :)

De to kameraer kan sammenlignes på:
http://www.dpreview.com/reviews/canong2/page2.asp
http://www.dpreview.com/reviews/casioqv4000/page2.asp
Avatar billede o-zone Nybegynder
23. juli 2002 - 11:19 #9
DAMN hvor pinligt!!! :)
rbnh havde jo allerede linket til http://www.dpreview.com/
ups! he he he
Anyway - deteraltsåetsejtsite!!
Avatar billede rbnh Nybegynder
23. juli 2002 - 11:59 #10
Jeg har ikke hørt at nogen har fortrudt deres investering i Canon G2.
Dejligt kamera; men jeg ville gerne have større zoom, så derfor valgte jeg et Olympus; men jeg overvejede mget Canon G2, så det kan jeg kun anbefale.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har markedets bedste kurser i videoredigering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester