Jeg har tidligere rodet med de helt gamle pixeline spil. Dem får du ikke til at køre på en moderne Windwows 10 64bit.
Jeg tør ikke sige med "Hotel Skrottenborg", der er fra 2004, om det kan køre på Windows 10 - det antydes på diverse salgssider, men det kan tænkes det kun kan køre på Windows 10 32bit, eller ældre udgaver af Windows 10. Det er du nødt til at prøve dig frem med.
Jeg mener også der var flere af spillene der var afhængige af Macromedia/Flash player, der jo er blevet lukket ned. Det kan også være det der er problemet.
Et andet forhold der er gældende - foruden operativsystemet og evt. Macromedia/Flashplayer, så SKAL CD´en også sidde i et fysisk drev, når der spilles. Der findes teknikker til at undgå dette, men det vil jeg ikke komme ind på, da det dels er let besværligt, dels overtræder licensbetingelserne.
Den lettest tilgængelige måde at spille spillene på, er ved at lave en virtuel PC (VirtualBox er rigtig godt til formålet -
https://www.virtualbox.org/wiki/Downloads ) med en ældre udgave af Windows - typisk Windows XP 32-bit, og herpå dele CD-drevet fra hovedmaskinen og installere spillet her.
Det kræver at man sætter sig ind i hvordan en virtuel maskine fungerer. Til gengæld er der så åben for alle de gamle spil på denne måde...
Ovenstående giver dermed ingen løsning på dit problem her og nu, men kan måske hjælpe til at finde en alternativ måde at spille på.