09. oktober 2018 - 17:55Der er
3 kommentarer og 1 løsning
Brevpapir udformet som formular
Er der en, der har et tip / godt link til, hvordan man laver en brev-skabelon, hvor der udfyldes følgende i faste felter: Adresse, dato, vedr., tekst.
Jeg har afkrydset Udvikler i værktøjslinjen, men synes ikke det fungerer optimalt. Forestiller mig, at brevet skrives som ved udfyldning af en formular, hvor der springes fra felt til felt med TAB og andre linjer/felter er upåvirkede af linjeskift.
Det sidste symbol ved kontrolelementer ligner en taske og holder du pilen henover står der, at det er "ældre formularer". Der kan du bruge tekstfelterne til at indsætte. Dem kan du efterfølgende hoppe mellem med tab. Jeg vil råde dig til, at når du kommer til afsnittet tekst, bør det ikke være i et formularfelt, da det sætter nogle begrænsninger hvad angår layout. Bl.a. er skrifttypen låst, hvis det er i et formularfelt. Så når du har indsat dine formularfelter foroven, så laver du et sektionsskift. Du skal så beskytte skabelonen mod redigering, og herunder skal du sørge for, at i sektion 1 kan man kun skrive i formularfelterne, og i sektion 2 er der ingen begrænsning. Nu har du ikke skrevet, hvilken word version du anvender, så betegnelserne kan være forskellig fra det jeg har skrevet, da det ikke foregår på samme måde i alle versioner. Men personligt synes jeg, at de gamle formularfelter fungerer rigtig godt.
Tak, det var lige det jeg havde brug for :-) Der er et lille problem tilbage. Jeg har et adressefelt og nogle linier under højrestillet en automatisk Dags Dato. Når formularen udfyldes (sektionen er beskyttet med undtagelse af udfyld formularer), så rykker datofeltet med ned for hvert linjeskift , der foretages i adressefeltet. Kan det undgås?
Så ville jeg lave hele området i en tabel. Tabellen kan du jo udforme lige som du vil, og som jeg forstår det, er dit datofelt til højre og resten af felterne til venstre. Så er det bare at lade datofeltet stå i en celle for sig selv i højre side. Tabeller er geniale, når man vil placere tekster, billeder osv. på bestemte steder. Tabellen kan jo gøres usynlig.
Når jeg skriver hele området, så mener jeg området i sektion 1.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.