Avatar billede Jeo Praktikant
24. november 2016 - 19:19

Ødelagte grafikkort, muligvis strømrelateret mm.

Jeg har haft nogle problemer med min pc, som er langt over min ringe viden om hardware og som nu har resulteret i 3 ødelagte grafikkort.

Lige hurtigt mit oprindelige hardware da problemet begyndte:

Processor: Intel Core i5-2500K CPU @ 3.30 GHz
Bundkort: ASUS P8Z68V LX
8 mb ram (ved ikke navn, men 2 blokke af 4)
Min oprindelige strømforsyning kan jeg ikke huske navnet på, men mener det var  300 Watt
Grafikkortet var et ældre ASUS, som ikke var købt som nyt, men et aflagt et jeg fik af en kammerat, kan ikke se navnet på det.
Styresystemet var først win 7 og senere win 10 ( Tror først problemerne med grafikkortet startede under win 10)

Det begyndte med at windows begyndte at komme med en meddelelse for nogle måneder siden, jeg kan ikke huske præcist hvad der stod. Noget med at driveren til grafikkortet var blevet genetableret eller genstartet. Jeg kan ikke huske hvad der specifikt stod, men det der skete var at at skærmen lige hurtigt gik i sort i et sekund og windows poppede om med fejlen og så kunne alt i øvrigt fortsætte som normalt.

Pludseligt en dag kommer der grafiske fejl på skærmen, underlige flimrende linjer og streger over det hele, men jeg kan få genstartet (Jeg havde spillet, Football Manager 16 tændt på tidspunktet. Det sker en gange mere kort efter på samme måde, og derefter en  sidste gang, hvor min computer fryser fuldstændigt (i samme spil) og denne gang er de grafiske fejl permanente (allerede i bios) og jeg kan ikke starte windows(når jeg prøver kommer der enten en stopcode (driver irql not less or equal) eller som oftest genstartede min pc bare af sig selv inden den nåede windows. Jeg kunne dog starte op i fejlsikret tilstand.

Nuvel, jeg tror bare at kortet, som jeg har brugt i over 4 år og som allerede var aflagt da jeg fik det, var gået i stykker, efter at have været i brug i lang tid. På dette tidspunkt har jeg dog allerede fået et andet langt nyere kort af en kammerat og jeg bestiller en ny strømforsyning som kan håndtere kortet. Jeg tænker at jeg i mellemtiden lige kan bruge et andet aflagt kort som jeg har liggende (Radeon HD  4870 X 2) som jeg dog ved kræver 50 watt mere end min strømforsyning kunne klare (anede på dette tidspunkt ikke at der fandtes onboard grafikkort på mit bundkort. Det får aldrig grafiske fejl, men på dag 2 genstarter det også inden jeg når windows og det kommer aldrig til at virke igen, jeg tænker fejlagtigt at det nok bare er pga watt manglen.

Jeg får installeret en ny strømforsyning Corsair VS650 og sat et ASUS dcii 570 grafikkort i. Alt køre fint i 8 dage indtil det også pludseligt bliver ramt af grafiske fejl som igen allerede starter i bios og derudover gør at jeg ikke kan komme til windows. Her får jeg så lidt hjælp af en som er klogere end mig. Vi prøver  et af kortene i hans pc og det samme problem er der. Hans teori, når det nu er sket på 2 forskellige strømforsyninger, er at der af en eller anden grund er kommet alt for meget strøm til grafikkortene igennem pci kablet via bundkortet. Jeg har købt et nyt bundkort (ASROCK  H61M-DGS R2.0) og planen er så at jeg lige vil låne et gammel grafikkort inden jeg køber et nyt, bare lige for at være sikker på at problemet er løst. Det er egentligt der jeg står nu. Har endnu ikke puttet et nyt grafikkort i, men kører pt på onboardkortet som fungere fint.

Men i dag skete der så noget andet som jeg tænker måske har en forbindelse og som jeg ikke kan få til at give mening. Et andet lille irritationsmoment som jeg har haft i cirka et års tid er at mit tastatur og min mus cirka 1 eller 2 gange om måneden pludseligt slukker eller mister strømmen. Når det sker er der ikke anden udvej end at genstarte og lige unplugge musen og sætte den i igen før at det virker igen. Alt andet kører i øvrigt videre, det er kun mus og tastatur som ryger.

Men nu skete det så lige igen idag ( jeg er ikke sikker på at der har været nogen speciel tendens når det sker, men i dette tilfælde var det imens jeg spillede kortspillet Hearthstone), denne gang er det dog med ny strømforsyning, nyt bundkort, fuldstændig formatteret computer og blot onboard grafikkort. Det synes jeg virker meget underligt og kan ikke lade være med at tænke om det har nogen forbindelse til at mine grafikkort er gået i stykker? Er der måske noget helt andet i vejen, som ikke har haft relation til bundkort og strømforsyning? Måske er der nogen som kan finde hoved og hale det. Indtil videre er planen at jeg låner et gammelt kort og ser om det undgår at gå i stykker, men måske er der nogle af jer herinde som kan spotte hvad problemet er/ har været.

På forhånd tak til dem som læser dette igennem og hvis der er noget som jeg skal uddybe, så gør jeg meget gerne det :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester