Kuglepen tager elektroniske noter

zPen ledsages af en fascinerende produktbeskrivelse og en tilsvarende skuffende brugsoplevelse.

Kuglepennen tager elektroniske noter

Det er helt i orden at lade sig forblænde en smule af zPen og den enkle idé, der ligger bag produktet.

En kuglepen og en modtager der i samspil gør det muligt elektronisk at gemme de noter, man måtte foretage på en almindelig skriveblok, og så overføre dem til videre brug på computeren. Det er enkelt, det er smart, og det virker ikke efter hensigten.

Den knap 60 gram store modtager monteres med en klemme øverst på notesblokken, og via to mikrofoner og en infrarød sensor registrerer den de bevægelser, kuglepennen foretager i en billedfil.

Kuglepennens sendere sidder i den nederste centimeters gennemsigtig plast lige over skrivehovedet. En plastklump der resulterer i en mærkelig afmonteret skrivefølelse i forhold til kuglepennens spids.

Masser af nye sider

Modtageren indeholder en gigabyte hukommelse og kan ifølge producenten indeholde hundredevis af sider. Det bliver den også nødt til at kunne.

Tanken er, at modtageren automatisk registrerer en ny side, når man tager klemmen af blokken, bladrer til en frisk side og sætter klemmen fast igen. Og det fungerer fint.

Men modtageren registrerer også en ny side, hver gang den tændes. Og da den automatisk lukker ned for at spare strøm, hvis der ikke har været skrevet i 10 minutter, ender man nemt med mange sider med kun en eller to noter på.

Verdens pæneste håndskrift

Forudsat at man ikke er endt med en masse enkelte noter fordelt på adskillige ark, så opfanger modtageren rent faktisk det skrevne overbevisende.

Bogstaver og tal kan fint læses. Men har man forsøgt sig udi tegninger eller større skitser, forvrænges linjerne i en grad, så resultatet ikke længere er til det helt pæne brug.

Noterne kan gemmes som PDF-filer og benyttes videre derfra. Eller man kan, i hvert fald i teorien, benytte den medfølgende tekstgenkendelsessoftware. Det kræver til gengæld, at man har en håndskrift, der er så nydelig, pæn og letlæselig, at man snarere burde overveje at rundsende sine håndskrevne noter blot for at give kollegaerne en kunstnerisk oplevelse.

Verdens dyreste USB-nøgle

Når den almindelige gadget-fascination har lagt sig, er det svært at se præcis, hvor produktet passer ind. Som journalist har zPen vist sig ganske håbløs – det har ganske enkelt været nemmere at arbejde videre fra de oprindelige noter. Og modtageren udgør en abnorm stor og dyr USB-nøgle.

Der findes givet situationer, hvor håndskrevne noter fra mødesituationer eller lignende skal distribueres elektronisk videre. I disse situationer står zPen sig ikke specielt godt i konkurrencen med for eksempel en prisvenlig scanner og et regulært OCR-program.

Hvis der endelig skal lidt elektronisk bling-bling ind over mødenoterne, så er en Tablet-pc og Microsofts ellers fremragende noteprogram OneNote klart et bedre valg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren