Test: Fire All-in-One slås om skrivebordet

I dag er multifunktionsmaskiner så billige, at det nærmest ikke kan betale sig at købe en separat scanner og printer. Vi har fyldt blæk på fire maskiner, som kæmper om pladsen på skrivebordet. Se her hvem der løber med sejren.

Test: Fire All-in-One slås om skrivebordet

Vi satte os for at teste de mest markante blækbaserede multifunktionsmaskiner i prislejet op til 1.500 kroner.

Med både printer og scanner gemt under motorhjelmen var forventningerne ikke tårnhøje, men realiteterne forbløffer. For til den pris kan man få rigtigt meget for pengene.

Midt i en brydningstid

I dag råder langt de fleste danske hjem over et digitalkamera af én eller anden slags. Enten i form af et egentligt digitalkamera eller i form af en kameramobiltelefon. Der er derfor god grund til også at fokusere på multifunktionsmaskinernes fotomæssige muligheder – og igen måtte vi se forventningerne langt mere end indfriet.

Vi står også midt i en tid, hvor mange private hjem installerer netværk, og hvor nogle overvejer at udskifte hjemmets kabelbaserede førstegenerationsnetværk med et trådløst. Eller simpelthen springer den kabelbaserede slangefarm over og gå direkte trådløst som første valg.
Lad det være sagt med det samme. I denne prisklasse er der ikke megen trådløs funktionalitet at hente – men tendensen er klar: det kommer.

Kombattanterne

Testen omfatter fire producenters bud på blækbaserede multifunktionsmaskiner som nævnt til priser omkring 1.500 kroner: Canon PIXMA MP610, Epson Stylus Photo RX585, HP Photosmart C6280 og Lexmark X4850.

Vi ville gerne have haft flere med, især er Brother på vej med et par spændende nyheder, men ingen andre producenter kunne desværre nå at stille med maskiner inden deadline.

Sådan tester vi

Da der er tale om multifunktionsmaskiner, må testen opdeles i flere elementer, hvori de enkelte funktioner afprøves.

For printerdelens vedkommende udskrives dels en række dokumenter med blandet indhold af tekst og forskellige grafiske elementer, dels en række forskellige fotos med et stort dynamisk omfang – altså fotos med synligt indhold i både højlys og skyggeområder.

Resultatet vurderes alene ved hjælp af synet, en metode der kan forsvares, så længe de forskellige udskrifter ligger side om side under samme lyskilde, og derfor direkte lader sig sammenligne. Samme targets anvendes ved test af kopifunktionen.

Hvis man skal kunne sammenligne forskellige scannere, må man nødvendigvis scanne de samme originaler, og de skal være af en beskaffenhed, der tillader en eller anden form for kvantificering af scannerens forskellige kvaliteter: Opløsning, dynamikområde (også kaldet densitetsomfang), kantskarphed, gråbalance og farveægthed. Til det anvender vi et par scannertargets, som er meget præcist producerede fotos.

Først og fremmest anvendes et gråtone-target fra Agfa, STC0010, til bestemmelse af scannerens opløsning og skarphed, samlet i én måling af scannerens MTF – Modulation Transfer Function.

Det udtrykkes som det målte (scannede) kontrastforhold i et linjemønster (målt i niveauer fra 0-255) divideret med linjemønstrets virkelige kontrast. Og da der er tale om et helt sort/hvidt linjemønster, har det kontrastforholdet 256. MTF udtrykkes som en procent af en gennemsnitsmåling af fire uafhængige målinger, og jo højere denne procentsats er, des højere er scannerens opløsning og skarphed.

Med samme target fastslås det, om histogrammet udviser tendenser til clipping, hvilket vil sige, at scanneren klipper (og dermed udelader dele af) enten skygge- eller højlysområder – eller begge, om der mangler linjer i histogrammet, hvilket som regel er et tegn på en problematisk A/D-konverter, anvendelse af uskarp maske, eller brug af tonekorrektion for at dække over en dårlig optik.

Ved hjælp af en ren sort/hvid stregtegningsscanning bestemmes det, om scannermotorens vibrationer – eller den start/stop-funktion, der er nødvendig for at tømme scannerens databuffer indimellem – påvirker scanningen.

Dernæst måles scannerens densitetsomfang ved hjælp af en gråkile. Da normale gråkiler er begrænset til at måle mellem 0,1Dmin og 2,2Dmax, kan det blot konstateres, om densitetsomfanget befinder sig herimellem. Ligger det udenfor stoler vi på producentens oplysninger – hvis de forefindes.

Den neutrale gråbalance er sidste målepunkt på vores Agfa-target, og det er en måling, der fortæller noget om, hvorvidt scanneren gengiver gråt, målt i højlyset, korrekt, når der foretages en farvescanning. Altså om rød, grøn og blå registreres lige kraftigt, når inputtet er lige kraftigt i de tre farvekanaler. Man måler medianværdien for hver af de tre grundfarver, og når frem til en procentsats, der udtrykker den største forskel i medianværdier. Jo lavere procentsats, desto bedre er scanneren i stand til at gengive en neutral gråbalance.

CIE LAB og farverne

Når der skal vurderes farver, støtter vi os kraftigt til CIE – Commission Internationale de l’Eclairage i Østrig. Det er en international kommission, som lige siden 1930’erne har arbejdet for at fastlægge målekriterier og farverum for farver. Senest (i 1976) har de fastsat en farvemodel, eller et farverum, der kaldes for L*a*b* (som oftest forkortet til CIE LAB). Modellen repræsenteres af en kugleform, hvor sort/hvid (L*) afsættes lodret, grøn/rød vandret og blå/gul afsættes langs den 3. akse. Dette farverum danner baggrunden for de standardiserede IT8 referencekort for transmission og refleksion, og dermed muligheden for at kalibrere farverne ved anvendelse af farvestyringssystemer.

Ved hjælp af et IT8-target fastlægges scannerens evne til at ramme farverne rigtigt. Vi scanner hele farvekortet og måler (i Adobe Photoshop) på to af de rene farver, som sammenlignes med den tilsvarende IT8-tabel. Den procentvise afvigelse for hver af de tre værdier (L*, a* og b*) beregnes, og gennemsnittet findes for hver af de to farver. Jo bedre scanneren rammer de rigtige farver, desto lavere vil den procentvise afvigelse være.

Canon PIXMA MP610

Først og fremmest er PIXMA MP610 et stille og roligt bekendtskab. Canon-maskinen afgiver meget lidt lyd, når den arbejder, og lydens karakter er ikke generende.

Fotos udskrives, så det ikke er muligt at se forskel på dem fra fotohandleren – og så fornærmer jeg endda MP610, der faktisk gør det en tak bedre. Selv fotos taget på en grå, til dels overskyet og kedelig januardag, fremstår med brillante, men ægte, farver. Og det på trods af at MP610 kun anvender 4 farver til udskrift af fotos. Her er det uden tvivl blækdråbestørrelsen på blot 1 pl., som er medvirkende til at give det flotte resultat.

Ud over at være en komplet multifunktionsmaskine er MP610, sin beskedne pris til trods, også noget af en multikommunikationsmaskine, når det gælder om at få flotte fotos ud på papiret.
Digitalkameraet kan tilsluttes direkte via kabel, hvis det er PictBridge-kompatibelt, og det kan tilsluttes trådløst – enten via Bluetooth eller infrarød IrDA-forbindelse. Eller man kan sætte flashkortet direkte i MP610 – der naturligvis også kan udskrive fra en tilsluttet computer via USB 2.0.

Med kameraets flashkort direkte i MP610 er det uhyggeligt nemt at få udskrevet præcist de fotos, man gerne vil, i præcist de formater man ønsker. MP610 sættes til at udskrive et såkaldt Photo Index Sheet, der rummer en billedoversigt over flashkortets indhold sammen med en række afkrydsningsfelter, hvor man angiver, hvilke fotos man ønsker, hvor mange, i hvilken størrelse (med eller uden kant) og på hvilken papirkvalitet. Indexarket scannes, hvorefter printeren producerer de udvalgte mesterskud – meget enkelt, og meget, meget brugervenligt. Desuden kan MP610 udskrive et kontaktark med oplysninger om hvert foto.

Betjeningsmæssigt har designerne nok skelet en del til Canons professionelle digitale spejlreflekskameraer, for det velkendte drejehjul går igen på toppen af MP610’s betjeningspanel.
Multifunktionsmaskinen er forsynet med to papirkassetter – en i bunden og en bag på maskinen. Det betyder, at man samtidigt kan have eksempelvis almindeligt A4-papir i bagkassetten, og 10 x 15 centimeter (eller A4) fotopapir i bundkassetten. Det er meget brugervenligt.

Udskrift på cd- og dvd-medier er lige så let som udskrift på papir – blot anvendes den medfølgende medieholder, og muligheden for at scanne en eksisterende cd/dvd-etiket som forlæg til efterfølgende udskrift på et skrivbart medie indbyder næsten til (ulovlig?) kopiering.

Også kopidelen har Canon gennemtænkt. Eksempelvis er det muligt at scanne to sider, som efterfølgende udskrives på ét ark med tryk på begge sider, eller man kan scanne to eller fire sider ind, som nedkopieres på ét A4-ark. Desuden er det muligt at scanne en mindre original og få den ud med flere kopier på samme A4-ark. Funktionen ”Nem kopiering af fotos” gør det muligt at scanne og kopiere flere fotos ad gangen.

Når MP610 ”kun” opnår vurderingen 4 ud af 6 hænger det sammen med, at den samlede løsning, bestående af hard- og software, ikke er integreret på samme elegante måde som det eksempelvis er tilfældet for HP’s vedkommende.

Vurdering 4/6

Epson Stylus Photo RX585

I og for sig forløber installationen af Epsons ret omfattende softwarepakke rimeligt nemt – men det tager tid.

Fra vi havde udpakket Stylus Photo RX585 og isat installations cd’en, til den meldte alt klar, gik der en times tid.

Undervejs åbnes og lukkes et utal af installations- og informationsvinduer, som man roligt kan læne sig tilbage og ignorere. At installationsprogrammet ikke findes på dansk, vælger vi at tilskrive Epsons professionelle fotobaggrund, ikke en ren negligering af det danske sprog.

Den professionelle baggrund viser sig også ved, at der under installationen installeres ICC-profiler til anvendelse sammen med Adobes programmer. For den (halv)professionelle bruger er det helt fint, for amatøren uforståeligt.

At USB-porten nærmest befinder sig midt inde i maskine kan undre en smule, for det besværer installationen. Mere besværligt er det derimod at sætte lysnetledningen i, for her skal man ind i en brønd bag på maskinen, og adgangen er meget trang. Store mandehænder må give op.

Det er ikke småting installationsprogrammet lægger ind på computerens harddisk. Scannerprogram, udskriftsprogram, enkelt billedbehandlingsprogram, dokumentation, cd- og dvd-printprogram og den såkaldte Creativity Suite. Men det betyder, at man er i stand til at udnytte RX585’s muligheder fuldt ud uden at tilkøbe andre programmer – med mindre behovet er mere avanceret.

Blandt de mange programmers faciliteter kan kort nævnes, at man med Easy Photo Print nemt kan fjerne røde flashøjne, PrintCD gør det nemt at kopiering af cd- og dvd-labels, der medfølger en Camera RAW plug-in for Epson Creativity Suite – og det er ganske enkelt at scanne til et installeret flashkort eller til en mail.

Har man et PictBridge-kompatibelt digitalkamera, kan kablet fra dette forbindes direkte til et stik på fronten, ligesom den indbyggede kortlæser håndterer de mest anvendte flashkort.
Det er ikke verdens hurtigste multifunktionsmaskine – faktisk meget langt fra. Hvordan Epson i deres markedsføringsmateriale kan hævde, at Stylus Photo RX585 kan udskrive et 10 x 15 centimeter foto på 12 sekunder må bero på, at deres stopur følger en anden tidsregning end resten af verden. Når der udskrives i bedste kvalitet, på et godt stykke fotopapir uden kant, tager det minimum 120 sekunder – OK: nullet kan selvfølgelig være faldet bort.

Udskriftskvaliteten fejler imidlertid ingenting. Epson anvender sin egen Claria Photographic Ink i seks farver, og med de rigtige arkivmedier hævdes holdbarheden i et fotoalbum at være 200 år. Så længe havde vi ikke, så vi må tage denne del af databladet til troende.

Betjeningsmæssigt er RX585 ganske velforsynet med trykknapper, hvor teksten kun står på engelsk. Der medfølger to selvklæbende ark med teksten oversat til 12 forskellige sprog, og det er meningen, at man klæber den del, der rummer ens eget sprog, fast på toppen af maskinen. Det er for bøvlet til hverdag, og andre producenter har langt mere elegante løsninger – eksempelvis med udskiftelige frontdæksler. At den 2,5 tommer store LCD-skærm ikke er hængslet betyder, at man skal stå lige foran Stylus Photo RX585 for at aflæse den.

Fotoudskrift kan blandt andet foregå ved at afkrydse de ønskede fotos på et Photo Index Sheet, som RX585 selv laver, hvorefter dette scannes. Efterfølgende producerer maskinen de afkrydsede fotos i den ønskede kvalitet og størrelse. Man kan naturligvis også udskrive fotos enkeltvis ved at vælge dem på maskinens LCD-skærm.

Støjmæssigt er RX585 et behageligt selskab. Selv når det går hårdest til, er den så absolut til at være i stue med.

Vurdering: 4/6

HP Photosmart C6280

Med Photosmart C6280 har HP taget hul på næste generation af blækbaserede multifunktionsprintere, hvor hard- og software tilsammen udgør en meget anvendelig og brugervenlig helhed.

Uden man af den grund får anledning til at tænke nærmere over, hvad der egentlig er hvad – for den samlede løsning fungerer upåklageligt og gnidningsløst.

Printerdelen er bygget over HP’s velkendte vivera-blækteknologi – her i en udgave med seks separate farvestofbaserede blækpatroner: En sort blækpatron i overstørrelse samt farverne gul, cyan, lys cyan, magenta og lys magenta – som giver en holdbarhed på op imod 200 år, når man anvender HP’s egne anbefalede medier til udskrift. Automatisk dupleksudskrift på begge sider af papiret er standard, og udskriftskvaliteten ligger på 1.200 dpi.

Scannerdelen er bygget over et optisk scannerelement med en opløsning på 4.800 x 4.800 dpi, og der er ingen mulighed for at scanne transparente materialer, ligesom indfødningen foregår manuelt – ét ark ad gangen.

Da der er tale om et Photosmart-produkt, har HP indbygget en stribe kortlæsere til digitalkameraets flashkort, hvis mesterskud kan udprintes direkte uden om nogen computer. Indbygget i multifunktionsmaskinen er et par fotobearbejdningsmuligheder, som eksempelvis fjernelse af røde flashøjne.

Interfacemæssigt kan Photosmart enten kobles op mod en lokal computer via USB-porten eller kobles på hjemmenetværket via Ethernetporten. Desuden er der Bluetooth-opkobling for direkte udskrift fra digitalkamera eller kameramobiltelefon - men ingen infrarød IrDA-forbindelse.

Med Photosmart C6280 koblet op via Ethernetporten kan man direkte fra maskinens LCD-panel vælge den mappe på den netværksopkoblede computer, hvorpå man ønsker at gemme de indscannede dokumenter, ligesom man kan vælge en række andre muligheder for at anvende det indscannede materiale – OCR-behandling, PDF-konvertering, samt en meget avanceret mulighed for direkte indscanning til de programmer, som ligger på computeren.

Alt i alt er der tale om en særdeles gennemtænkt og meget brugervenlig helhedsløsning mellem hard- og software.

Med HP Smart Web Printing er det meget let at indstille, hvilke dele af en hjemmeside, eller en webbaseret applikation, der skal udskrives: Man kan vælge at medtage eller undlade billeder, undlade at printe en farvet baggrund (og dermed spare blæk) med mere.

Udpakning, opsætning og installation foregik alt sammen helt gnidningsløst og problemfrit.
Maskinen afgiver noget larm under arbejde – men i et niveau, der er til at holde ud.
Alt i alt er løsningen baseret på Photosmart C6280 og den medfølgende software noget, man meget nemt kommer til at sætte pris på – på trods af at maskinen er testens mest støjende.

Vurdering 5/6

Lexmark X4850

Noget så relativt sjældent som et indbygget trådløst netværk møder vi i Lexmark X4850, der hermed er med på en af de store trends – installation af trådløse netværk i hjemmet. Desværre understøtter trådløsheden kun udskrift – ikke scanning.

Installationsvejledningen er en integreret del af installations cd’en, så der er ingen undskyldning for at installere X4850 forkert. I de første afsnit af installations cd’en ledes man igennem alle faser: Fjern beskyttelsestape, isæt blækpatroner, sæt strøm til maskinen, tænd for den og så videre. Slet ikke tosset.

Og så foregår det hele på dansk, også menuerne på selve maskinen – bravo Lexmark.

X4850 er uden tvivl den af testens deltagere med færrest knapper og et særdeles overskueligt betjeningspanel – så det kan altså godt lade sig gøre at designe en enkelt betjent multifunktionsmaskine. Prisen er, at man til gengæld forholdsvis ofte skal en tur omkring maskinens menusystem.

Som testens eneste deltager er Lexmark X4850 ikke gået over til separate blækpatroner for hver farve, men arbejder med to blækpatroner. Ved levering medfølger en sort enkammerpatron, samt en trekammerpatron med cyan, magenta og gul. X4850 er også testene eneste deltager, hvor fotoudskrift er ekstratilbehør i form af en speciel blækpatron, hvor den sorte enkammerpatron udskiftes med en trekammerpatron med sort, rød og blå. Det gør naturligvis X4850 dyrere i drift.

For øvrigt arbejder Lexmark med et retursystem for tomme blækpatroner, Lexmark Cartridge Collection Program, baseret på gratis returkuverter.

Lexmarks eget evercolor 2 blæksystem giver fotoprint, der med det rette medie (PerfectFinish Photo Paper), og den rette opbevaring, holder i op til 100 år.

De indbyggede flashkortlæsere understøtter de mest anvendte kortformater, og mulighederne for at anvende X4850 som fritstående ”fotolaboratorium” er absolut til stede. Automatisk fjernelse af røde flashøjne, valg af papirkvalitet, -størrelse og -format er alt sammen meget nemt. Vil man hellere tilslutte digitalkameraet via en kabelbaseret PictBridge-forbindelse, er det også muligt.
Fotoudskrift fra en tilsluttet computer lettes betydeligt takket være Lexmark Productivity Studio, som installeres sammen med de nødvendige drivere. Det er i det hele taget en velvalgt softwarepakke, der også understøtter de mange scanningsfunktioner, og har computeren indbygget faxmodem…nåh nej, hvem faxer nu om dage. Men det er altså også en mulighed, ligesom scanning til e-mail samt konvertering til PDF og OCR-behandling. Med Lexmark Productivity Studio kan man endvidere producere fotolykønskningskort og plakater.

Under udskrift holder en bastant kvindestemme – og den kan heldigvis slås fra – konstant én orienteret om, hvordan det går.

Ønsker man at udskrive fotos, og det ville næsten være forbryderisk dumt ikke at gøre med X4850, er man nødt til at investere i den omtalte ekstra fotoblækpatron. Man kan naturligvis sagtens udskrive fotos baseret på de medfølgende fire farver, men resultatet bliver langt fra godt, med farver, som naturen næppe kan genkende – vi kunne i hvert fald ikke.
Ved skift af blækpatron – også blot for at skifte til og fra fotoudskrift – foretager X4850 en automatisk justering af blæksystemet, hvorunder den udskriver en testside, der samtidig scannes af en lille fotocelle i printerdelen. Det koster både blæk og papir, men giver perfekt justerede udskrifter.

Vurdering 3/6

Skema med resultater

Resultaterne overrasker

En ting er, hvordan multifunktionsmaskinerne er at arbejde med, en anden ting er, hvilke resultater de præsterer.

Igen må det konstateres, at vi blev glædeligt overrasket over, at maskiner i dette prisleje er i stand til at præstere så generelt høje kvaliteter, hvad angår både print, scan og kopi.

Det er meget få forskelle, som adskiller de fire maskiners printmæssige kvalitet, hvad angår kontordokumenter med tekst og blandet grafisk indhold af stregtegninger, tabeller og grafer. Dog har Lexmark-modellen en tendens til at printe og kopiere tekst en anelse uskarpt, hvilket kan undre i og med, at kalenderen siger 2008.

Alle multifunktionsmaskiner er i stand til at printe og kopiere fotos i en meget flot kvalitet, om end Lexmark-maskinen har en tendens til at tilføre farverne et ”kunstigt” præg, hvor rene farver bliver kraftigere end i virkeligheden, og fotos generelt udskrives mørkere, end de reelt er.

De fire maskiner er i stand til at scanne og kopiere kontordokumenter og fotos i overbevisende kvalitet, og alle kan scanne til PDF og e-mail uden problemer.

Manglende linjer i histogrammet tyder på, at både Canon PIXMA MP610 og Lexmark X4850 forsøger at kompensere for fysiske problemer (se afsnittet ”Sådan tester vi”), om end det for Canon-maskinens vedkommende ikke giver sig synlige udslag.

Anvender man Canon PIXMA MP610 sammen med et digitalkamera indeholder denne maskine en række funktioner, som man meget hurtigt kommer til at sætte pris på. Den nemme betjening via kommandohjulet, muligheden for samtidigt at have to forskellige papirkvaliteter/størrelser i maskinen, muligheden for at udskrive kontaktark og Photo Index Sheet er blandt de gode muligheder. Kopimæssigt har Canon også tænkt sig godt om med mulighederne for at sammenkopiere flere originaler, ligesom funktionen ”Nem kopiering af fotos” netop gør det – nemt.

Epsons mulighed for at bearbejde RAW-fotos direkte i den omfattende Epson Creativity Suite fortjener ros. Betjeningsmæssigt er også Epson-maskinen et behageligt bekendtskab, hvis man besidder et vist basalt kendskab til andre sprog end dansk – den meget nemme måde, hvorpå man med Epsons Photo Index Sheet udvælger de af flashkortets fotos, man ønsker udskrevet, er et godt eksempel.

Den måde, hvorpå HP er i stand til at sammenflette hard- og software, imponerer. Det gælder også C6280’s måde at kommunikere den på netværket tilsluttede computer, og de programmer som er installeret på pc’en. Det fungerer simpelthen forbilledligt. Eneste anke er faktisk, at HP-maskinen er testens mest støjende – men stadigvæk ikke i noget ubehageligt omfang.

Rosinen i pølseenden – Lexmark X4850 er på flere punkter et spøjst bekendtskab, der mest af alt minder om, at flere forskellige udviklingsafdelinger må have samarbejdet uafhængigt af hinanden og først i sidste øjeblik blevet opmærksomme på, at de arbejdede på samme projekt. ”Korrekturark for fotos” er Lexmarks version af de andre producenters Photo Index Sheet, men fungerer tilsvarende – og fungerer upåklageligt. Her gives også mulighed for at vælge at udskrive flere fotos på samme ark fotopapir.

Og vinderen er...

Egentligt er det slet ikke så entydigt at udpege en vinder i denne test, for de fire multifunktionsmaskiner er ret ens i deres tilgang til at løse de opgaver, de er sat i verden for, og samtidig løser de dem ret forskelligt.

Imidlertid tegner der sig et klart billede, for med HP’s tilgang til at integrere software, hardware og lokalnet udgør Photosmart C6280 den bedste løsning, hvis opgaven hedder print, scan og kopi af både almindelige dokumenter og fotos.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere