Skærm i høj opløsning til kontormusen

Skærmproducenterne bliver hele tiden bedre og bedre, og derfor ser vi billige skærme med lave responstider, høj kontrast og høj opløsning. Denne nye Viewsonic skærm forener også de tre elementer, men billedkvaliteten er ikke helt i top.

Vi har haft Viewsonic VX1940W på en prøvekøretur på skrivebordet, og det har været en blandet fornøjelse.

Til kontorbrug fungerer skærmen godt. Farverne er tydelige, og teksten står skarpt på skærmen. Til gengæld kniber det langt mere med spil på Viewsonic VX1940W.

Her bliver farverne matte, udviskede og lysstyrken falder. Derfor vil vi ikke anbefale denne skærm, hvis du hovedsageligt vil bruge den til computerspil.

Skærmen har både DVI og VGA, men ingen USB-indgange.

Vover du dig ind i menuen, kan du hurtigt blive rundforvirret. Den er nemlig ikke verdens nemmeste at finde rundt i, men med skærmens begrænsede egenskaber er det nok sjældent, at du har behov for at stille for meget på den.

Ingen problemer med sollys

Hele skærmen er bygget af et materiale, der ikke reflekterer lys, og det betyder, at den kan stå overalt i huset, uden at man har problemer med at se, hvad skærmen viser, når solen skinner.

Selvom der er tale om en model i den billige ende, savner vi en større fleksibilitet i indstillingerne. Reelt set kan skærmen kun vippe lidt frem og tilbage – og højdeindstillingen må du klare med et par telefonbøger under foden.

Skal du kun bruge skærmen til kontorbrug og har brug for den pæne opløsning, kan VX1940W være et udmærket bud.

Vi synes dog, du også først burde tage et kig på Philips 200CW8FB, en 20,1 tommer monitor til samme pris, som vi anmeldte for nyligt.

Du finder testen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer