Hovedtelefoner helt uden støj

Creative har smidt deres X-fi chip i et sæt hovedtelefoner, som ingen med hyppige flyrejser på programmet vil være foruden. Se her hvorfor.

Hovedtelefoner helt uden støj

Første gang man på en flyvetur over Atlanten ender i sæderækken placeret lige over flyets motorer og med en midaldrende meget snakkelysten amerikansk kvinde i sædet ved siden af, det er i det sekund, man først for alvor sætter mere end almindelig stor pris på et sæt hovedtelefoner med Noise Cancellation.

Med et tryk på en enkel, lille knap aktiveres systemet, og hovedparten af omgivelsernes støj forsvinder – det amerikanske kvindemenneske bliver dog muligvis siddende...

En mikrofon i hver hørebøf opfanger støjen, og der skabes en modfase, som effektivt modvirker især monoton støj som den fra flymotorer. Derfor kan hovedtelefonens ledning også afmonteres, så hovedtelefonerne kan udgøre et alternativ til ørepropper på rejsen.

I samme åndedrag skal det siges, at hovedtelefonerne klarer sig bedst i miljøer uden mobiltelefoner, da disse har samme forstyrrende elektriske effekt, som man oplever i forhold til for eksempel CRT-skærme. Og så skal man lige huske på, at der kun er batteri til otte timer.

Bedre end originalen?

Creatives seneste bud på et sæt hovedtelefoner med Noise Cancellation har fået indbygget lydchippen X-fi, som hidtil er blevet benyttet i firmaets interne og eksterne lydkort. Det betyder, at man ud over at få fred og ro også får en væsentlig bedre lydoplevelse ud af sin medieafspiller.

Som i lydkortene byder X-fi i hovedtelefonerne på de to primære funktioner X-fi Crystalizer og X-fi CMSS-3D. Førstnævnte gætter sig så at sige til de dele af musikken, der er gået tabt i en MP3-komprimering eller lignende destruktiv komprimeringsmetode. Mens CMSS-3D simulerer en surround lydoplevelse i hovedtelefonerne.

Ikke lydoplevelse i Hi-Fi klassen

Da Creative introducerede X-fi chippen for nogle år siden, lød funktionen som ren marketingsgas.

Men faktum var, at lydkortene fungerede. MP3-musik lød bedre med X-fi Crystalizer, og man fik rent faktisk en fornemmelse af surroundlyd med CMSS-3D. Historien er den samme med hovedtelefonerne.

Musikken bliver lige den der smule mere rund og rar i ørene, og man fornemmer lidt flere detaljer i lyden. Det sekund man forsøgsvis slår Crystalizer fra, fortryder man det med det samme – musikken lyder ganske enkelt meget bedre med Crystalizer slået til.

Ikke lydoplevelsen i Hi-Fi klassen

På samme måde forholder det sig med CMSS-3D, der rent faktisk giver en mere rumlig lydoplevelse specielt i forhold til film. Her afhænger oplevelsen imidlertid meget af filmen, og oplevelsen kolliderer en anelse i forhold til de små skærmstørrelser på transportable medieafspillere.

Men det er stadig en forbedring i forhold til den rå ubearbejdede lyd. Med det sagt skal man imidlertid ikke forvente sig en lydoplevelse i Hi-Fi klassen, når man smækker de ellers bløde, behagelige og, efter et par timers brug, ret lune hørebøffer om ørene.

Lyden er helt fint til at leve med, og musikken overlever da helt frem til øret. Men en klarere definition af bas og diskant havde vundet point, som i stedet forsvinder ind i et let pløre af lyd.

Men lydkvaliteten skal ses i forhold til otte timer i et fly med et sæt almindelige hovedtelefoner uden Noice Cancelation – efter sådan en tur kan man godt leve uden de helt fine lyddetaljer. Det er så samtidig ren bonus, at hovedtelefonerne leveres i rejsetaske og inklusiv flyadapter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer