Tre HD-videokameraer med harddisk og widescreen
Der er tre rigtig gode grunde til, at de tre videokameraer, vi tester her, slår ethvert lille miniDV-kamera.
For det første optager de i High Definition, så man får skarpere billeder.
For det andet optager de i 16:9 bredformat, hvilket er langt rarere for både øjnene og stuens fladskærm end det gamle 4:3-format.
For det tredje lagrer de videoen på harddisk i stedet for bånd, hvilket overflødiggør en masse skrøbelig mekanik samt hele den oldnordiske problematik med at spole og grabbe video. Man overfører blot sine videooptagelser til pc'en via et USB eller FireWire-kabel, og straks er man i gang med at redigere sin film.
Tre producenter er klar
JVC, Sony og Canon har alle harddisk-baserede High Definition bredformat videokameraer på det danske marked, og alle med et seriøst prisskilt påklistret. Priserne skal nok falde med tiden, men hvis man vil have de ypperste videooptagelser af ferien og familien i dag, er det disse modeller, man skal kigge på. Medmindre man køber professionelt udstyr, men det er en anden snak.
Stillet side ved side er de tre videokameraer meget identiske, og de leverer også meget sammenlignelige og flotte optagelser. Forskellene finder man i detaljerne, som vi kommer til om et øjeblik.
Lad os dog først gøre to ting helt klart:
1) Selv om man kan lave ret flotte optagelser med et digitalt miniDV-kamera, er der altså en tydelig kvalitetsforskel, når man får disse noget dyrere apparater stukket i hånden. Det er ikke bare teknik for teknikkens skyld.
2) Denne test er foretaget ud fra en almindelig brugers øjne tilsat lidt ekstra teknik (vi er jo PC World, så vi trykker på alle knapperne og nærstuderer softwaren). Er man professionel videofotograf eller virkelig entusiastisk amatør, vil man muligvis have meget præcise krav, og så bliver man altså nødt til at nærlæse kameraernes datalister.
Et stjerneskud fra JVC
JVC HD Everio GZ-HD3 var det første af de tre videokameraer, der ankom, og det var derfor med en vældig begejstring, apparatet blev pakket ud og prøvekørt. Ud over at vi kunne optage 16:9 HD-video på harddisk, imponerede GZ-HD3 også med sit strømlinede design med færrest mulige ting, der stak ud fra kamerahuset samt den dybe kappe omkring linsen til at styre lysindtaget. Men en ting er selvfølgelig det ydre, hvad med det indre?
Alt det tekniske
Her er tale om 3CCD kamera med et Konica-Minolta objektiv og 60 gigabyte harddisk. Det vil sige, at man kan optage op til fem timer i XP-format (1440x1080i, 26,6 Mbps) eller 1440CBR-format (1440,1080i, 27 Mbps konstant bitrate). Alternativt kan man optage i syv timer i SP-format (1440x1080i, 19 Mbps).
Digitalfotos kan optages i formaterne 1440x1080, 1024x768, 640x480 og 1920x1080. Ud over harddisken kan man også optage på et SD-kort, som indsættes i bunden af kameraet.
Bag de forskellige dæksler finder man stik til HDMI, USB, FireWire, S-Video, AV in/out, mikrofon samt komponent. LCD-displayet er på 2,8 tommer og betjenes med et lille joystick, og der er 10x optisk zoom samt en brændvidde på 3,2-32 mm samt en lille lampe på højre side af kamerahuset.
Tryk på knapperne
Betjeningen er fin, når der skal optages med GZ-HD3. Der er selvfølgelig den lille detalje med zoom-knappen, der sidder tilbagetrukket på kamerahuset i stedet for på midten. Det betyder, at når man holder kameraet ovenfra, som mange foretrækker, er det lidt svært at komme til zoom-knappen. Sådan er det desværre på mange kameraer.
Linsens beskyttelsesdæksel er manuelt og åbnes og lukkes med en lille skydearm under linsen. Om det er bedre end en fuldautomatisk beskyttelsesdæksel må være en individuel sag, men det tager et sekund mere at komme i gang med optagelsen, når dækslet skal åbnes manuelt.
Der skal på samme facon også foretages et manuelt omskift på kameraet, når der skal skiftes mellem video og digitalfotos, og dette gør igen, at man er knap så hurtig på aftrækkeren. Desuden skal man bemærke, at der ikke er nogen billedsøger på GZ-HD3.
Mange vælger selvfølgelig at optage, mens de kigger på lcd-skærmen, men det trækker en del strøm fra batteriet og er ikke altid optimalt i situationer med meget solskin. Til gengæld er det rigtig rart, at JVC har lagt en lille fjernbetjening med i æsken. Alt i alt giver vi 4 stjerner i betjening.
Billeder som de professionelle
Man kommer ikke uden om, at billedkvaliteten er i top, når man optager med GZ-HD3. Dermed menes skarphed og farver, som fremstår rigtig pæne. Optager man i mørke omgivelser, skal man dog ikke forvente at få meget ud af den lille lampe, som blot giver et svagt blåligt lys på de nærmeste omgivelser. Men det er da bedre end ingenting.
Den indbyggede mikrofon er monteret på toppen af kameraet og formår faktisk at holde sig ude af rækkevidde fra ens fingre, så det er minimalt med støj, man selv er skyld i. Vi giver derfor seks stjerner i videokvalitet.
Digitalfotos blev mindre gode selv ved optimale udendørs optagelser, men det gælder for GZ-HD3 som med faktisk alle andre digitale videokameraer, at de bare ikke kan leve op til et dedikeret digitalt fotoapparat. Der er heller ingen blitz, hvilket kan gøre et fotokamera endnu mere uundværligt, så her må JVC nøjes med tre stjerner i fotokvalitet.
Arbejde videre på pc'en
I modsætning til de fleste andre HD videokameraer optager GZ-HD3 ikke i AVCHD, men i en egen variant af MPEG-2 Transport Stream, der gemmes under filendelsen .TOD.
Dette format læses desværre ikke af så mange videoredigeringsprogrammer, men heldigvis får man Cyberlink PowerDirector 5 NE Express med, som automatisk klarer denne affære. PowerDirector er i øvrigt i sig selv et rigtig godt hobbyprogram til videoredigering, så det er altså slet ikke nødvendigt at investere i yderligere software. Det eneste klagepunkt må være, at det tager en rum tid at konvertere videofilerne, og tillagt overførselstiden mellem kamera og pc skal man altså væbne sig med lidt tålmodighed.
Vil man bruge sine videooptagelser til andet end blot fyld på harddisken, får man også Cyberlink PowerProducer 3 NE, som gør det muligt at sammensætte en dvd med hele herligheden.
Samlet set giver vi derfor seks stjerner for redigeringsfaciliteterne og softwaren.
Trykfølsom perle fra Sony
Det er altid dejligt at få et Sony-produkt i hånden, og HDR-SR8E er ingen undtagelse. Det er et dejligt, lille kamera med trykfølsom lcd-skærm og et Carl Zeiss-objektiv, der kalder på den indre Spielberg i enhver videonørd. En nærmere undersøgelse af kameraet afslørede, at væsentlige udgange såsom USB tilsyneladende manglede, men de er placeret på dockingstationen, som selvfølgelig er inkluderet i pakken.
Inden i HDR-SR8E
HDR-SR8E er som sagt udstyret med et Carl Zeiss Vario Sonnar T*-objektiv med automatisk beskyttelsesdæksel. Harddisken er på 100 gigabyte, og den kan fyldes på mange måder. Man kan både optage i High Definition (HD) og Standard Definition (SD), og dertil kommer fire forskellige kvaliteter kaldet XP, HQ, SP og LP, hvor sidstnævnte er den laveste. Vælger man at optage i HD XP, gøres det med 15 Mbps i sekundet, og så er der plads til 13,5 timer på harddisken.
Vælger man derimod SD LP, ryger man ned på tre Mbps i sekundet, men så er der også plads til 38 timer. Det vil sige, at man kan optage størstedelen af en weekend uden at slukke for kameraet. Sikke en fest, hvis ellers batteriet kan følge med, og man kan leve med billedkvaliteten.
Digitalfotos klarer HDR-SR8E i 16:9-format med opløsningen 2848 x 1602 eller i 4:3-format med opløsningen 2848 x 2136. Der er indbygget en udmærket blitz ved siden af linsen, så man kan fotografere, selv om det skulle være lidt dunkelt.
Når man åbner klappen med skærmen, finder man indgangen til et MemoryStick DUO-kort, og andre steder finder man stik til komponent og A/V udgange, HDMI, mikrofon og hovedtelefoner. Mikrofonen optager i øvrigt med tre kanaler (venstre, højre, bagude), som mixes til Dolby Digital 5.1. Man kan også sætte en surround-mikrofon i udvidelses-skoen på toppen af kameraet.
En lille håndfuld
Det er en kompakt model, HDR-SR8E, men ikke så kompakt, at den ikke stadig passer fint i en voksen hånd. Knapperne sidder, hvor de skal, måske igen med undtagelse af zoom-knappen, der som sædvanlig er trukket for langt tilbage på kamerahuset. Oven på kameraet finder man en interessant knap, der kan slå optagelserne over i Super NightShot. Dette slår kameraet over i infrarød optagelse, så man kan optage helt uden lys.
Resultatet bliver noget, der ligner "Blair Witch Project" eller Paris Hiltons syndige hjemmevideo, men det virker.
Nederst på skærmklappen finder man fire små knapper, der kan henholdsvis starte og stoppe optagelse, zoome ind og ud samt aktivere menusystemet.
Disse knapper er rigtig praktiske, når man bærer kameraet med to hænder for at stabilisere det, og menusystemet kræver også et par ord med på vejen: Ud over at fungere fint, er det selvfølgeligt specielt, fordi det på vanlig Sony-manér er baseret på den trykfølsomme lcd-skærm.
Det er fint, men der er lige en ekstra detalje. Nederst på skærmen får man nemlig hele tiden en forklarende tekst på de valgmuligheder, man er i gang med at justere på. Det gør betjeningen af kameraet vældig meget lettere - især i starten, hvor man ikke kender alle ikoner og begreber til bunds. Sony giver også en fiks lille fjernbetjening med, så alt dette resulterer i seks stjerner for betjeningen.
Meget levende billede
Det ser strålende ud, når man optager i højeste HD-kvalitet med HDR-SR8E. Knivskarpe billeder og flotte farver takket været x.v.Colour-systemet, der er baseret på den internationale xvYCC-standard, som cirka fordobler det antal af farver, der kan vises. Har man brug for ekstra lys, må man selv slæbe en lampe med, men er man bare en lille smule seriøs med sine optagelser, er man vant til den slags.
Videokvaliteten falder selvfølgelig, når man går ned i laveste gear for at få 38 timers optagetid, men det er en rimelig pris at betale. Et mere kedeligt problem er dog, at HDR-SR8E i visse situationer med optagelser i HD XP af nærbilleder i lav belysning ikke holdt frameraten. Billedet hakkede altså, da kun hver anden frame kom med. Det trækker ned, så videokvaliteten ender på fire stjerner.
Om fotokvaliteten må man sige, at den absolut er acceptabel godt hjulpet på vej af blitzen, så Sony når op på fem-stjernet fotokvalitet.
Hvor er softwaren?
Det er en kende småt med software, når man tager HDR-SR8E's prisklasse i betragtning. Man kan overføre og gennemse billeder og video, og man kan endda brænde en dvd blot ved at trykke på en enkelt knap. Men skal man redigere video, er det nødvendigt at investere i ekstra AVCHD-kompatibelt software.
Sony's software kan dog oversætte videooptagelserne til MPEG-2, så via den vej kan man bruge stort set ethvert hobbyprogram til at klippe sit mesterværk. Medmindre man vælger at redigere filmen direkte på kameraets lille skærm, men den slags kan kun anbefales i ekstreme tilfælde.
Selv om softwaredelen er meget begrænset, skal der dog uddeles ros til den smule, der er med. Det fungerer og er opbygget rimeligt logisk. Alligevel når vi kun op på to stjerner for softwaren og redigeringsfaciliteterne.
Mægtig billedkvalitet fra Canon
Den lille HG10 fra Canon er så kompakt, som nutidens teknologi tillader. Batteriet er sænket ind i kamerahuset, og det samme er billedsøgeren, men der er stadig blevet plads til både blitz og videolys.
Canon har samtidig valgt at montere den mindste harddisk blandt de tre testede, men på højeste kvalitetsniveau får man stadig over fem timer, så hvis man er vant til miniDV-bånd, er det stadig en klar forbedring.
Filstørrelsen afhænger af scenerne
Canon sætter ikke en indkøbt optik i deres videokamera, men det behøver de heller ikke. Canon har i mange år selv lavet den slags og med stor succes. Den indbyggede optik leverer 10x optisk zoom og 200x digital zoom, hvis man bruger den slags. Harddisken er på 40 gigabyte, der kan fyldes med video i fire kvaliteter: HXP (5 timer og 30 minutter), XP (9 timer og 30 minutter), SP (11 timer og 30 minutter) eller LP (15 timer). Canon benytter dog en variabel bitrate, så den endelig optagetid påvirkes af scenernes indhold og bevægelse.
Digitalfotos kan tages i op til 2.048x1.536 pixels på et miniSD-kort, og har man brug for lys, er der indbygget blitz ved siden af linsen. Her finder man også et videolys, hvis der mangler lidt lys under videooptagelserne.
Man finder desuden stik til USB2, HDMI, component og AV udgange og ekstern mikrofon, hvor lyden optages i Dolby Digital. LCD-skærmen er på 2,7 tommer, og så må man ikke glemme standardskoen på toppen af kameraet samt den billedsøger, der kan trækkes ud.
Ingen fotos uden hukommelseskort
Også dette videokamera er af den meget kompakte størrelse. Zoomknapperne sidder som sædvanligt for langt tilbage til behagelig betjening, hvis kameraet holdes ovenfra, men til gengæld er de mest brugte styringsfunktioner duplikeret under LCD-skærmen, og det er næsten uundværligt, når man ikke holder videokameraet som et VHS-kamera fra 1989.
Et lille vip på ON/OFF/MODE-knappen skifter fra optagetilstand til fremvisningstilstand (der følger også fjernbetjening med), og lige derunder finder man knappen, der skifter fra video til fototilstand.
Man kan dog sagtens tage billeder, mens videokameraet er i video-mode. Det er dog lidt irriterende, at man ikke kan tage billeder på harddisken, men er tvunget til at have et hukommelseskort i kameraet. Hvad er problemet, kunne man fristes til at spørge?
Øverst på HG10 finder man Quickstart-knappen, der kan slå kameraet i standby og tænde det igen stort set uden ventetid, og det er lækkert, hvis man vil være hurtig på aftrækkeren. Til gengæld er det en anelse irriterende, at der ikke er en enkelt knap til tænd og sluk for videolyset. Irritationsmomenterne til trods er Canon HG10 dog en fornøjelse at arbejde med, hvilket vi belønner med fem stjerner.
God video, virkelig gode fotos
De to andre videokameraer leverer begge strålende videobilleder, og Canon holder samme høje niveau. Der er gode detaljer i både de lyse og mørke områder, når man filmer under kontrastforhold, og selv når man går meget tæt på, er der skarpe billeder med en lynhurtig autofokus.
Dette er ingen overraskelse, for selvfølgelig er det vigtigste parameter for disse videokameraer, at de leverer det optimale videobillede. Alt andet er sekundært, og der var ingen optagelser, HG10 ikke klarede med bravour, så det bliver seks stjerner i videokvalitet.
Når det gælder fotos, opdager man Canons erfaringer med digitalfotos og optik. Her slår HG10 nemlig de andre videokameraer med en god bid. Billederne er klare og med flotte farver, ja faktisk er de så gode, at de snildt kan sammenlignes med et rigtigt digitalkamera. Man slipper altså langt hen ad vejen for at slæbe to apparater med sig, for HG10 kan også klare fotoopgaverne. Det giver endnu seks stjerner.
Kun det mest nødvendige software
Hele tre cd'er med software får man med HG10, men det er mere et udtryk for kvantitet end kvalitet. På en cd ligger fotostyringsprogrammet ZoomBrowser EX, og på den næste cd finder man et lille backupprogram til at overføre video til og fra kameraet. Endelig får man også en cd med software fra Corel, der indeholder mediaplayeren InterVideo WinDVD SE samt Ulead DVD MovieFactory.
Sidstnævnte er et uhyre skrabet program til filmredigering kombineret med rimelige faciliteter til dvd-brænding. Programmets ypperste funktion er dog, i denne sammenhæng, at det muliggør eksport af AVCHD-optagelserne til AVI eller mpeg. AVI er naturligvis optimalt, hvis man ønsker at bearbejde sine videoer i et rigtigt redigeringsprogram, men mpeg kan også være et praktisk format.
Man kan altså klare opgaverne med den medfølgende software, men heller ikke meget mere. Man skal absolut påregne indkøb af bedre software, medmindre man er tilfreds med Windows Movie Maker. Derfor bliver det kun til fire stjerner - altså lidt over middel.
Konklusion
Tiden er løbet fra det gamle 4:3-format og videobåndene. I dag hedder det 16:9 på dvd, harddisk eller flashhukommelse, og mon ikke det ender med, at flashhukommelsen vinder. Men endnu er 40, 60 eller 100 gigabyte flash for dyrt at betale, så harddisk er den bedste løsning - især når der skal optages i High Definition.
Vil man optage juleferien i HD på harddisk, har man tre valgmuligheder: JVC, Sony eller Canon og efter at have testet alle tre videokameraer kan det konkluderes, at de alle præsterer strålende videooptagelser. Derimod svinger det mere med kvaliteten, når man bruger videokameraet til at tage billeder.
Testvinderen i denne omgang hedder Canon HG10, men det er sådan set kun med et mulehår foran JVC og Sony. Alle tre videokameraer er meget sammenlignelige, og alle tre vil sikre flotte HD-optagelser med et minimum af indsats.
Canon vinder, fordi deres lille HG10 er en fornøjelse at betjene, og det leverer en fin videokvalitet og en fremragende fotokvalitet. Det er en let og simpel model, man ikke burde blive skuffet over.
Et par ord om priserne
Til sidst lige et par ord om priserne. Normalt spiller de testede produkters pris ikke den udslagsgivende rolle i PC Worlds test.
Men JVC koster 8.000 kroner, Canon koster 10.000 kroner og Sony koster 14.000 kroner. Det er et meget stort spring, og det er værd at spørge: Får man for 6.000 kroners mere kvalitet og sjov ved at vælge Sony frem for JVC?
Nej, det gør man ikke. Canon er testens bedste videokamera, men JVCs videokamera er bedste køb til prisen.
