God Dell-bærbar, nu i farver

Det seneste år er Dells andel af det private notebookmarked dykket hurtigere end en skamskudt hættemåge, men nu prøver pc-giganten igen at finde takten. PC World tester, om der er mere i satsningen end varm luft og en klat maling på låget.

God Dell-bærbar, nu i farver

Ser man bort fra de ekstravagante XPS-maskiner til spillefolket, har Dell aldrig været kendt for at lave decideret pæne bærbare.

Hvilket givetvis er en medvirkende årsag til virksomhedens markante svækkelse på det senere års notebook-marked.

Dell har tilsyneladende haft svært ved at følge med de stadig større krav, hjemmebrugerne stiller til design og finish, og kunderne er i stigende grad deserteret.

De fleste til fordel for en af de langt flottere HP-maskiner eller de prismæssigt mere konkurrencedygtige produkter fra Acer.

Andre igen har taget skridtet fuldt ud og helt droppet Windows-platformen - og Vistas mange børnesygdomme - til fordel for en vaskeægte Mac.

Her forudsætter vi naturligvis, at Dells faldende markedsandel ikke hænger sammen med, at kunderne er trætte af at gennemløbe virksomhedens kringlede hjemmeside for at bestille en computer.

Eller at de er farer vild i texanernes uoverskuelige pris- og rabatpolitik.

Lak på låget

Men efter et noget omtumlet finansielt år har Dell endelig set skriften på væggen og givet den privatrettede Inspiron-serie et skud autolak. Helt bogstaveligt.

For mod en merpris på 230 kroner kan man få låget dekoreret med nydelig, mat metallisk lak i en af seks mulige farver.

Den slags giver absolut ingen point på ydelseskontoen, men gør det sikkert lettere at snige computeren ind i kundernes stue.

På den testede Inspiron 1720 er låget således rødt, mens både tastatur, kabinet og skærmramme er holdt i sølvfarvet plastic. Indtrykket i åben tilstand er ikke helt ulig det, man finder på en Mac. Næppe nogen tilfældighed, men heller ikke til ulempe.

Lidt for fed

Fraregnet de smarte farvedetaljer er opbygningen imidlertid fuldstændig identisk med den, vi finder i Dells Vostro-serie til mindre virksomheder. Inklusive høj vægt og en vis soliditet omkring mavsen.

I fugleflugtslinje er der eksempelvis hele tre centimeter fra bord til tastaturets top på testmaskinen, og det er i overkanten, hvis du i virkeligheden søger en slank Mac-klon.

Maskinen har – som de fleste andre 17”-notebooks - fullsize keyboard med numeriske taster. Hertil kommer webcam, hele fem USB-porte og Bluetooth-forbindelse.

Desværre har skærmen på den leverede enhed blot en opløsning på 1.440 x 900 pixels, hvilket så absolut er i underkanten for en maskine i denne størrelsesklasse. Desuden kigger vi forgæves efter en DVI-udgang (her er kun almindelig VGA-port).

Fine specifikationer

Til gengæld er specifikationerne fine, hvis du er på udkig efter en maskine til almindeligt familiebrug og en sjat mere end det, hvis det skulle være.

Processoren – en Intel Core 2 Duo T7250 på 2 GHz – leverer rigeligt saft og kraft til både almindelige kontorprogrammer og lidt mere krævende applikationer. De to gigabyte systemhukommelse er også helt passende for en maskine i denne prisklasse.

GeForce 8600 GT grafikkortet med 256 megabyte hukommelse leverer rigeligt overskud til et skydespil eller to. For eksempel viste maskinen mere end 70 skærmbilleder i sekundet under afviklingen af F.E.A.R. i medium detailindstillinger samt en opløsning på 1024 x 768 – og det er rigtig flot.

Ligeledes viser afviklingen af både den ”gamle” PCMark05 og den nye PC Mark Vantage, at den testede Inspiron 1720-konfiguration spiller fuldt op med deltagerne i sommerens stortest af andre bærbare, der ligesom denne maskine er baseret på Intels Santa Rosa-standard.

Nydelig batteritid

I den oplyste pris fra Dell er inkluderet både et standard 6-cellers batteri og et ni-cellers ditto. Sidstnævnte stritter uskønt ud fra computerens bagside, men leverer til gengæld en levetid på hele tre timer og 32 minutter ifølge vores måling.

Det er ganske pænt, om end det måske er tvivlsomt hvor mange der egentlig får glæde af detaljen, for kun de færreste anvender en 17-tommer maskine med en vægt på hele 3.940 gram som regulær bærbar. Medmindre de naturligvis har velvoksne overarme og en – meget – stor rygsæk.

Galleri: Inspiron 1720

Galleri: Detaljer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere