Selvom de indbyggede højtalere i din bærbare måske lyder fine nok, så kan lyden jo altid blive bedre.
Og hvis du bruger mange timer på video, musik eller spil, så gør bedre lyd jo oplevelsen en hel del større.
Et bud på et sæt højtalere til din stationære eller bærbare pc er Creatives Inspire T10, der netop er kommet på hylderne.
Med 20 centimeter i højden, ni centimeter i bredden og 14 centimeter i dybden, er de ikke usynlige på skrivebordet, men snupper heller ikke al pladsen, så din kaffekop bliver henvist til gulvet.
Højtalerne har hver en diskantenhed på en tomme og en mellemtoneenhed på tre tommer samt BasXPort-teknologi, der giver stærk bas uden en subwoofer.
Hver højtaler har separate diskantenheder, og Inspire T10 har magnetisk afskærmning, så man kan placere dem op ad computer- eller fjernsynsskærme.
Højtalerne kan tilsluttes en MP3-afspiller, og man kan tilslutte sine hovedtelefoner til Inspire T10, der har separate kontroller til at justere tone og lyd. Creatives Inspire T10 koster 399 kroner.