Danske kunder ramt af fladskærmskonkurs

AlfaView må dreje nøglen om, efter den danske fladskærmsproducent fik problemer med sin koreanske underleverandør. Adskillige kunder er kommet i klemme og har penge til gode.

Så er det slut med fladskærme fra AlfaView. Den danske producent af fladskærme er gået konkurs efter at have tabt et tocifret millionbeløb.

Tabet kommer, fordi AlfaViews koreanske underleverandør løb ind i problemer i løbet af foråret og selv gik konkurs.

- Jeg kan ikke finde ord for, hvor skuffet og ked af det jeg er. Med AlfaView kunne vi levere præcis den kvalitet og design til den rigtige pris, som forbrugerne længe havde efterspurgt. Derfor er det ubeskrivelig ærgerligt, at vi i dag har været tvunget til at vælge konkurs, udtaler Ole de Leneer, ejer af AlfaView, i en pressemeddelelse.

Men også mange danske kunder er skuffede og kede af det. For ifølge både Ekstra Bladet og B.T. er de nemlig kommet i klemme, fordi de har betalt forud for fladskærme, de nu aldrig får. Det drejer sig om tusindvis af kroner, som kunderne måske ikke får igen.

I pressemeddelelsen fra AlfaView fremgår det, at forbrugere, der har krav i boet, kan anmelde på lige fod med andre kreditorer.

De seneste år har danske AlfaView ellers reddet på en succesbølge og fladskærmsproducenten har blandt andet leveret 63 tommer plasma-tv til TV2 og TV 2/News til brug i vejrudsigterne.

Desuden har AlfaView fået pæne anmeldelser af sine fjernsyn. Da PC World testede et 40 tommer fladskærm med indbygget mediecenter fik det karakteren fire ud af seks Læs mere her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.