Widescreen til forretningsfolket

IBM's nye Thinkpad T60w forsøger både at være et alternativ til den stationære på skrivebordet, samt passe godt ned i tasken når man er på farten. Kan de to ting overhovedet lade sig gøre på én gang?

Widescreen til forretningsfolket

Lenovo T60w er den nyeste model i Thinkpad-serien, som er beregnet til almindelig virksomhedsbrug.

De er kendetegnede ved at være lette, kraftige og uden alt for meget multimedia-halløj. Det lever T60w op til. Dog betyder det lille w efter modelbetegnelsen, at skærmen er en 15,4 tommer widescreen, hvilket selvfølgelig påvirker vægten og giver nye skærmmuligheder.

T60w er en klassisk Lenovo, som er lavet i den bedste kvalitet, hvilket både kan ses og mærkes. Den brede skærm sidder fast med kraftige jernhængsler i et flot og simpelt design.

Tastaturet er det kendte Lenovo tastatur, der dog ikke føltes helt så godt som ved tidligere afprøvede modeller, selvom produktionen skulle være helt den samme. Vægten er lav, da Lenovo har formået at holde den nede på omkring 2,5 kilo, hvilket må siges at være pænt for en widescreen bærbar med en så kraftig processor. Tykkelsen på tre centimeter gør, at den sagtens kan komme ned i tasken.

Da Thinkpad er en pc for forretningsfolk, er der gjort lidt ekstra ud af sikkerheden. Først og fremmest er der fingeraftryksaflæser, som sikrer, at kun de rette har hurtigt og effektiv adgang. Ligeledes testede vi også Lenovos nye sikkerhedssystem, som slukker harddisken og gemmer åbne informationer, når maskinen enten vender på hovedet eller falder igennem luften. Efter at have tilpasset følsomheden lidt, virkede dette ganske effektivt, og altså et stor plus på den front.

Pæne test-resultater

En test af computerens processor, hukommelse og harddisk viser, at det er en ganske stærk pc på disse punkter.

Desværre trækker grafikkortet meget ned på den samlede score, som dermed bliver middelgod, hvilket ikke er acceptabelt, når man kigger på prisen. Den opdaterede version, som kom på gaden efter vores test er dog udstyret med at kraftigere grafikkort, og ville derfor nok kunne snige sig op på en bedre score i både PCMark - og hos os.

Den testede version af T60w er derfor en computer for forretningsmanden m/k, som har brug for at fremvise grafik, billeder eller video på den store skærm, men som samtidigt også har brug for en del computerkraft.

Det middelmådige grafikkort i den testede pc gør den dog uegnet for grafikmedarbejderen og for spillefolket. Ligeledes synes den at mangle basale hjemme-pc funktioner, som eksempelvis kortlæser, samtidig har den kun 3 USB-porte og en skærmopløsning, der ikke kommer over 1280 gange 800 pixels. Det er langt fra imponerende.

Dette kan selvfølgelig forbedres ved at koble en ekstern skærm på, via en dockingstation. Vores testmodel havde ikke installeret Vista, men ifølge Lenovo leveres den opdaterede version med Vista Busines.

Vælger man en 15,4 tommer widescreen får man efter vores mening en lidt klodset bærbar, som ikke ret mange gider slæbe frem og tilbage til og fra kontoret. Har man ikke brug for den brede skærm, kan man alternativt se på en almindelig T60’er uden den brede skærm, eller måske en lettere model fra X-serien.

Alt i alt har Lenovo lavet en maskine, som viderefører traditionerne, men som ikke har fulgt med tiden - hvis det er en almindelige forbrugerbærbar som du er ude efter.

Vi er dog ikke i tvivl om, at der findes et segment for denne type bærbare computere, som vil elske at smække den store skærm op på bordet hos kunden og fremvise de nyeste grafikproduktioner, som dog med sikkerhed er lavet på en anden pc.

Er man i stedet interesseret i en decideret bærbar hjemme-pc fra Lenovo, skal man dog nok se efter den nye Z-series.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren