Fem gange GPS til bilferien
Det er højsæson for skiferier, og dermed også for køb af GPS-navigationsudstyr til bilen.
Hvor man for få år siden kun kunne vælge mellem nogle ganske få modeller, så er udvalget i dag enormt og dermed også mere uoverskueligt.
PC World har derfor samlet nogle af de modeller, som du støder på i tilbudsaviserne og haft dem en tur ud at køre og til grundigt gennemsyn.
Der er tale om fem vidt forskellige modeller, og derfor kan man ikke umiddelbart sammenligne dem på tværs.
Til gengæld giver de et rigtig godt indblik i de muligheder og især problemer, som der er i dagens GPS'er.
Dem testede vi:
HUSK at PC World i juli udgav en ny test flere nyere modeller (Garmin nüvi 200 og 250W, Tomtom One XL, Mio C520t, Mio 220 og Navman N60i). Du kan læse den nye test her.
Husk at PC World har lanceret GPS-bloggen, stedet hvor du kan læse nyheder samt få tips og tricks til GPS-navigation.
Garmin nüvi 660 (1)
Amerikanske Garmin har haft stor succes med deres nüvi-serie, og deres nye topmodel, nüvi 660, lever fuldt og helt op til de rosende ord, som tidligere modeller har fået. At der er tale om en topmodel, viser ikke blot prisen, der er i den absolut højeste ende, men også specifikationerne. Der er nemlig ikke sparet på noget som helst.
Kvaliteten mærker man på alle komponenter. Den så afgørende sugekop, som holder GPS'en fast til forruden, er uden tvivl den bedste, vi har haft fingrene i. Den sidder bare fast, og selv når man kører på en ujævn vej, er rystelserne minimale. Det positive indtryk går igen i alle dele af nüvi 660, lige fra det stilsikre, stålgrå design til den gennemprøvede brugergrænseflade, som både er intuitiv og letforståelig.
Man kan uden at have læst ét ord i manualen straks gå i gang med nüvi 660 og både finde adresser eller den nærmeste tankstation. Det hele er så logisk opbygget, at et barn vil kunne finde ud af at bruge den. Sådan skal det bare gøres.
Det mest imponerende ved Garmin nüvi 660 er dog uden tvivl skærmen. Hele 4,3" er den i diagonalen, hvilket er næsten 11 centimeter. Og så er det naturligvis i bredformat. Den brede skærm giver et fantastisk godt overblik over hele navigations-situationen. Som standard vises naturligvis et 3D-kort, men man kan også vælge at få vist en række andre informationer, for eksempel det næste sving eller den aktuelle hastighed.
Ikke helt sikker TMC
I modsætning til tidligere nüvi-modeller, så er TMC (Traffic Message Channel) standard i nüvi 660. TMC-systemet er et fælleseuropæisk projekt, som giver live trafikmeddelelser, når der er køer eller uheld på de store veje. Og det fungerer udmærket, bare ikke i Danmark. Vejdirektoratet, som står for opdateringen herhjemme - er nemlig ikke særlig nøjagtige i deres meldinger, og det giver problemer for nüvi'en.
Eksempelvis var der under vores test vejarbejde på Farøbroen, og det fik nüvi'en til at lægge en rute fra København til Gedser over Storstrømsbroen i stedet. Men vejarbejdet betød blot, at der var et par hundrede meter, hvor hastigheden var sænket, og trafikken gled uden problemer. Havde vi stolet på TMC-meldingen, var vi kommet på en kæmpe omvej.
Men hvor TMC ikke kører i Danmark, så fungerer det eksempelvis i Tyskland, hvor vi alle frygter den evindelige "Stau". Her er TMC genialt, og det kan næsten redde en ferietur, at man undgår en kæmpe kø på Autobahn'en.
Garmin nüvi 660 (2)
Garmin nüvi 660 er ekstremt hurtig, og det oplever man især, når der skal beregnes nye ruter, hvis man ikke gør, som den venlige stemme siger. Der er praktisk talt ingen ventetid, før den nye rute er klar, og det kan faktisk have stor betydning, eksempelvis hvis man kører i tæt trafik. Hastigheden skal i høj grad også tilskrives den ultra-sensitive GPS-modtager, som er indbygget i nüvi'en. Den kunne uden problemer fange signaler selv inden døre flere meter fra vinduet.
Garmin har udstyret nüvi'en med en masse ekstra funktioner, hvor den mest brugbare nok er Bluetooth-tilslutning til mobiltelefonen. Der er nemlig indbygget højtaler og mikrofon i nüvi'en, og på den måde har man pludselig en håndfri installation i bilen. Det fungerer rigtig godt, men kun når kabinestøjen er tilpas lav. Kører man 130 på motorvejen i en gammel kassevogn, så er et headset stadig at foretrække.
Der er også indbygget en række ferieprogrammer, blandt andet en velfungerende parlør, og har man nüvi'en med i England, kan man tilmed få den til at udtale vejnavnene.
Vi er dog lidt skuffede over, at Garmin har fjernet FM-transmitteren fra den europæiske version. I USA-versionen kan man nemlig få både MP3-musik og talekommandoer sendt direkte til bilens radio via FM-signaler og dermed udnytte de langt bedre højtalere i bilen.
Vi kan ellers ikke sætte en eneste finger på Garmin nüvi 660. Det er uden tvivl en af de allerbedste GPS-navigatorer, man kan få pt. Så lader man sig ikke skræmme væk af prisen, så er Garmin nüvi 660 hermed anbefalet.
Nokia 330 Auto Navigation (1)
Finske Nokia er kendt for sine mobiltelefoner, men deres nye GPS-navigator har hverken mobiltelefon indbygget eller mulighed for at koble mobilen til via Bluetooth.
Men manglen på mobil er ikke det eneste opsigtsvækkende ved Nokia 330 Auto Navigation. I stedet for at sælge GPS'en gennem de traditionelle forhandlere, så valgte Nokia at indgå et samarbejde med discount-kæden NETTO, som har fået eksklusiv ret til at sælge 330'eren i Danmark. Det betyder også, at Nokia-modellen er en af de billigste på markedet med Europa-kort. NETTO sælger den for 2.999 kroner.
Desværre hænger pris og kvalitet ofte sammen, og det er også tilfældet med Nokia 330, som skuffer på flere planer.
Skuffende design
Allerede når man pakker 330'eren ud, bliver man skuffet over designet. Hvor Nokias telefoner er i en klasse for sig, når det kommer til smukt, skandinavisk design, så ligner Nokia 330 en helt, almindelig GPS fra Kina. Der er intet gjort for at kæle for detaljerne. Dette er også det første tegn på, at Nokia i virkeligheden blot har købt en standard-GPS og sat sit navn og logo på den.
Softwaren er baseret på Microsoft Windows CE 5.0. Det er den samme kerne, som Windows-baserede smartphones og PDA'er, og den har vist sig både rimelig stabil og hurtig.
Navigationssoftwaren kommer fra Route 66 og er deres Navigate i version 7.0, der får kortdata fra NAVTEQ.
Route 66 har både fordele og ulemper, og det er derfor i høj grad et temperamentsspørgsmål, om man kan lide programmet. En af de væsentligste forskelle til andre GPS'er er måden, man indtaster destinationen. Hvor man normalt begynder med at vælge land efterfulgt af postnummer eller by og så først vejnavnet, så er det omvendt i Route 66. Her indtaster man først vejnavnet og husnummer, og så vises alle de adresser, der matcher.
Det er ganske smart, hvis man skal til en unik adresse. Men skal man til Vestergade eller Vibevej, som der findes adskillige af i det ganske land, ja, så bliver listen ganske lang, og det tager den ellers lynhurtige 400 MHz Samsung-processor god tid at finde dem alle sammen.
Nokia 330 Auto Navigation (2)
Softwaren har også nogle underlige oversættelsesfejl. Eksempelvis er begrebet "sommertid" oversat til "Daglys gemmefunktion", som tydeligvis viser, at der er brugt et maskinoversættelsesprogram. Det kan sagtens gøres langt bedre, og det vil gøre 330'eren langt mere brugervenlig.
Et andet problem, vi stødte på, var, når man ville lave en rute over flere destinationer. Her skal man nemlig først gemme hver enkelt adresse, man vil besøge. Først herefter kan man tilføje dem til ruten.
Til gengæld lyser Nokia op, når det kommer til interessepunkter. Der er en ganske omfattende database med, og det fungerer præcis, som det skal. Vi indtastede for eksempel blot "Hotel" og "Thisted" og fik straks en liste over fem hoteller i Thisted, som vi kunne køre direkte til.
Udover at finde vej, så har Nokia 330 også indbygget nogle mediefunktioner. Man kan således både bruge maskinen til at vise billeder fra digitalkameraet, afspille MP3-musik og tilmed vise film. Den sidste funktion er næppe hensigtsmæssig, mens man kører, men hvis ungerne har brug for lidt bagsædeunderholdning, så har man faktisk en fin, lille filmfremviser i Nokia 330. Desværre er skærmen ikke særlig god, og programmet understøtter kun nogle få formater (WMV, AVI, ASF, MPG).
Nokia 330 er en billig GPS-navigator, der tilmed har kortdata for hele Europa og en fin database over interessepunkter. Den kan finde vej fra A til B uden de store dikkedarer, og det fungerer fint. Men vi kan ikke komme uden om, at vi havde forventet en del mere fra finnerne, og derfor er vi nok lidt skuffede. Vi glæder os i hvert fald til den første "rigtige" Nokia GPS.
MyGuide Silverguide 5000 (1)
SilverGuide 5000 ligner umiddelbart Nokia 330. Der er også tale om en lille, grå - og lidt kedeligt udseende - GPS, der er baseret på Windows CE. I modsætning til Nokia'en, der kører CE 5.0, så kører SilverGuide den noget ældre 4.2-kerne, men det har ikke umiddelbart nogen betydning for brugeren.
Til gengæld mærker man forskellen i hastigheden. MyGuide har en 300 MHz Samsung 2440-processor, og den er noget sløvere end de nyere 400 MHz-udgaver. Det betyder, at opstart af programmet og beregninger af ruter tager noget længere tid.
Ikke imponerende software
Softwaren er mildest talt ikke imponerende. Faktisk minder det mest af alt om noget fra det 20. århundrede med dårlig grafik og underlige farver. Samtidig er skærmen ikke noget at råbe hurra for. Betragtningsvinklen er så dårlig, at man skal sidde meget præcist overfor skærmen, for at kunne se noget - og har man solen ind gennem sidevinduet, så er det ofte helt umuligt at se noget på den.
Det betyder også, at man er meget afhængig af stemmevejledningen, og den bliver man meget hurtig træt af. Stemmen er nemlig meget mekanisk og lyder som en robot. Om det er for sjov, at den danske stemme har fået navnet "Børge", skal vi lade være usagt, men man må håbe, at version 2.0 får en mere naturlig og behagelig stemmeføring.
Til gengæld snakker den mere, end godt er. Faktisk bliver man instrueret så mange gange om den samme manøvre, at man mest af alt har lyst til at slukke for lyden. De mange bip og båt-lyde, som afspilles, hver gang man trykker på en knap i menuerne, er heller ikke med til at gøre SilverGuide 5000 til en behagelig rejsekammerat.
Eksempelvis kommer der en såkaldt "Opmærksomhedstone" før hver talekommando. Det kan heldigvis slås fra i indstillingerne for lyden, hvor man også kan justere på lydniveauerne.
MyGuide Silverguide 5000 (2)
Interessepunkter finder man under punktet POI, og selvom det umiddelbart ser ud til, at der er rigeligt med punkter i databasen, så er det praktisk talt umuligt at bruge det til noget i praksis.
Vi forsøgte uden held at finde et hotel i Thisted, men måtte opgive. Tilsvarende var kategorierne også noget besynderlige. Eksempelvis er hospitaler placeret under kategorien "Kriseregering", hvilket i bedste fald er ulogisk, men nok nærmere et resultat af endnu en maskinoversættelse.
SilverGuide har indbygget TMC-modtager, men lider ligesom alle andre under, at det ikke er særligt brugbart i Danmark. Der er også indbygget MP3-afspiller, som kan afspille MP3-filer fra et SD-kort. I modsætning til Nokia 330, som havde både software og kortdata liggende på SD-kortet, så ligger alle data på SilverGuide 5000 på den indbyggede hukommelse, der er på en gigabyte. Det betyder, at man let kan sætte et SD-kort med musik i maskinen.
Indbyggede spil
SilverGuide 5000 har ydermere indbygget fire forskellige spil, som faktisk er af ganske høj kvalitet. Spillene kommer fra PDAMill, som er kendt for at lave glimrende spil til Windows Mobile-PDA'er og smartphones, og da SilverGuide leveres med en stylus, så kan man let tage maskinen med ind på motorvejsrestauranten og bruge en pause på et spil Syvkabale eller det klassiske platforms-spil Arvale.
Alt i alt er vi ikke særligt imponerede over SilverGuide 5000. På trods af, at specifikationerne umiddelbart lyder tiltalende med kort over hele Vesteuropa, TMC-modul og masser af hukommelse, så er der tale om en sløv GPS-modtager og dårlig software. Der skal rettes gevaldigt op på brugervenligheden, og end ikke en fornuftig pris kan gøre den fortjent til mere end 2 stjerner.
MiTAC Mio DigiWalker H610 (1)
Kan en GPS være feminin? MiTAC forsøger i hvert fald at få kvinderne til at smide DigiWalker H610 ned i dametasken sammen med makeup-pungen. Metoden har de næsten stjålet fra Apple: Lækkert designet, lille, cremefarvet dims med runde kanter.
DigiWalker H610 ligner faktisk næsten en iPod, hvis man ser bort fra, at forsiden prydes af en 2,7 tommer stor trykfølsom skærm og antallet af knapper er minimalt.
Design der sælger
Der er ingen tvivl om, at det er designet, som skal sælge DigiWalker H610, og der er da også gjort en del for at få den til at tage sig godt ud. MiTAC har tilmed taget cover-idéen fra mobiltelefoner til sig. Man kan simpelthen skifte plast-fronten på DigiWalker H610 ud, så den eksempelvis matcher bilens interiører eller chaufførens tøj. Med i kassen er to covers - ét i hvidt og et med små blomster på. Flere kan købes hos MiTAC, og er man kreativ, kan man sikkert også finde ud af selv at dekorere den hvide.
Det er uden tvivl en af de mindste GPS'er på markedet, men det ændrer ikke på, at der faktisk er tale om en ganske habil GPS, der kan følge med de langt større modeller.
Den indbyggede GPS er af SirfStar III-typen, som både er hurtig og præcis. Kortmaterialet kommer fra TeleAtlas, og der er opdaterede kort over hele Vesteuropa indlagt på maskinen.
MiTAC Mio DigiWalker H610 (2)
Navigationssoftwaren er den samme som i SilverGuide 5000, desværre. For det betyder også, at Mio DigiWalker H610 lider under nogle af de samme problemer, som SilverGuiden. Eksempelvis er det meget besværligt at bruge de mange indbyggede interessepunkter til noget fornuftigt, og de mange irriterende lyd-effekter går igen, ligesom den metalliske Børge-robot, som også er i MyGuide Silverguide 5000, guider dig frem mod destinationen.
Softwaren har også mulighed for at advare, hvis man kører for stærkt. Det kan være meget rart, især hvis man kører på steder, hvor man ikke færdes normalt. Vores test viste dog, at det ikke altid var lige pålideligt. Det fungerede udmærket på motorveje, hvor strækninger med hastighedsbegrænsninger var registreret fint, men lige så snart man kom ud på landeveje, var der fejl, og i byer var det fuldstændigt tilfældigt og dermed også en ret ubrugelig funktion.
Maskinen kan naturligvis bruges som MP3-afspiller, og på grund af den lille størrelse, så er det faktisk også oplagt. Musikken lægges på et SD-kort, og man kan bruge de medfølgende hovedtelefoner, som også er i moderigtig og matchende hvid, ligesom den medfølgende beskyttelsestaske i hvidt læder.
Der er også indbygget en række spil, og har man brug for TMC, så kan man købe en TMC-antenne ved siden af.
MiTAC Mio DigiWalker H610 er på overfladen en af de flotteste og mindste GPS-navigatorer, man kan få, men funktionaliteten lader noget tilbage at ønske. Man kan sagtens blive guidet fra A til B, men det kræver, at man bruger god tid på at sætte sig ind i systemet, og at man forstår den særlige indre logik i programmet.
Den væsentligste fordel ved DigiWalker H610 er den lille størrelse, som gør den oplagt, hvis man har brug for at blive guidet til fods, eller hvis man også vil bruge den som MP3-afspiller. Men en lille størrelse og et pænt design gør desværre ingen stor GPS.
MiTAC Mio DigiWalker C250 (1)
DigiWalker C250 minder på overfladen slet ikke om sin lillesøster, H610. Derimod er der tale om en ganske almindeligt udseende GPS, der i størrelse minder om en PDA. Skærmen er på 3,5 tommer og enheden fylder 11 x 8 x 2 centimeter og vejer lidt under 150 gram, hvilket må siges at være acceptabelt.
Der er tale om en no-nonsense GPS, som skal være let at gå til for alle og enhver. I modsætning til de andre GPS'er i denne test, så har DigiWalker C250 kun indbygget detail-kort over de nordiske lande. På en medfølgende dvd finder man oversigtskort over Vesteuropa (Major Roads). Det betyder, at man godt kan blive ledt til Paris, men selv må finde vej til Avenue de Champs Elysées, eller hvor man nu skal hen.
Kort i fin kvalitet
MiTAC har valgt samme producent til at levere softwaren på deres DigiWalker-modeller, som vi fandt på deres øvrige maskiner. Så selvom kortmaterialet fra TeleAtlas er i fin kvalitet, betyder det også, at C250 lider under de samme problemer, som både Mio DigiWalker H610 og SilverGuide 5000.
DigiWalker C250 billig. Faktisk kan man få den til lige under 2.000 kroner, hvilket er en grænse for mange, når det kommer til nyt elektronisk udstyr.
På trods af slægtskabet på software-siden, så er DigiWalker C250 på mange måder en langt bedre GPS end eksempelvis SilverGuiden. Især når det kommer til skærmen, som godt nok også er på 3,5 tommer og har den samme opløsning (QVGA, 240x 320 pixels). Men hvor SilverGuidens skærm var grumset og ulæselig i sollys, så er skærmen på DigiWalker C250 både klar og letlæselig - selv fra siden. Sollys fra siden er heller ikke et væsentligt problem på C250'eren.
MiTAC Mio DigiWalker C250 (2)
DigiWalker C250 har også en Samsung-CPU på 400 MHz indbygget, og sammen med en SirfStar III GPS-modtager betyder det, at maskinen er ganske hurtig - både til at beregne en rute, men også til at ændre den oprindelige rute, hvis man afviger fra instruktionerne.
Desværre er Digiwalkeren meget vedholdende, hvilket vi fandt ud af under vores test. Hvis den én gang har lagt sig fast på en rute, så vil den med vold og magt forsøge at få dig tilbage på den rute - næsten uanset hvad du gør for at vælge en mere fornuftig rute.
DigiWalker C250 er en GPS uden alle mulige dikkedarer. Der er naturligvis indbygget en MP3-afspiller, som sig hør og bør i moderne GPS'er, men det er også det. Kerne-opgaven er navigation, og hvis man blot har brug for at kunne finde vej rundt i Danmark uden behov for avanceret POI-navigation, TMC, Bluetooth eller rejseguides, så fungerer C250 ganske udmærket til formålet. Men man skal være indstillet på at bruge tid på at sætte sig ind i softwaren og lære dens begrænsninger og finurligheder at kende.
Brugervenligheden og funktionerne i C250 berettiger ikke til mere end tre stjerner ud af seks mulige, men den særdeles fornuftige pris betyder, at DigiWalker C250 får en ekstra.
