HTC S620: Lige til habitlommen

HTC laver uden tvivl nogle af de mest avancerede smartphones. De slipper da også rigtigt godt fra deres første forsøg på at lave en direkte konkurrent til de populære Blackberry-modeller. Men både på teknikken og betjeningen er der fejl og mangler i HTC S620, der også kendes som Excallibur.

Lige til lommen

Ganske som alle andre modeller fra HTC (vi kendte dem tidligere som blandt andet Qtek) kører også S620 Windows Mobile. S'et indikerer, at der er tale om en Smartphone-model, hvilket betyder, at den 2,4 tommer store skærm ikke er berøringsfølsom, men beskyttet af hård plast.

Det betyder, at maskinen uden problemer kan ligge i en lomme og man behøver altså ikke beskyttende tasker og etuier.

S620 er dog 6,3 centimeter bred, og selvom højden kun er 11,5 og tykkelsen holder sig under 1,3 centimeter, så fylder den så meget, at den nok har det bedst i en inderlomme i habitjakken.

Og netop de habit-klædte business-folk er nok også den primære målgruppe for HTC S620. Der er nemlig tale om en ren e-mail-maskine, hvilket tydeligst fremgår af, at der under skærmen findes et fuldt QWERTY-tastatur. Og at det indbyggede kamera er på 1,3 megapixels viser også, at det ikke er teenageren, der skal flå S620'eren ned fra hylderne.

Problemer med betjeningen

Der er efterhånden flere, der har forsøgt at gøre Blackberry kunsten efter med de små tastaturer og direkte e-mail-adgang. Microsoft har også givet Windows Mobile-enheder mulighed for at få "pushet" e-mails direkte ud på mobilen med den nye version af Exchange - og det fungerer rigtig godt på S620'eren. Får man mange mails i løbet af dagen, så bliver man hurtigt afhængig af funktionen.

Til gengæld oplevede vi et par problemer med betjeningen. I stedet for det jog-hjul, som man finder på siden af RIM's Blackberry-modeller, så har HTC placeret et fladt knap-panel på højre side af skærmen. Med det skulle man kunne scrolle gennem en e-mail med én hånd.

Desværre er det slet ikke så præcist i brug som Blackberry-hjulet og det var ofte langt lettere at bruge de almindelige fem-vejs knapper i stedet for. HTC skal uden tvivl arbejde på dette til næste generation.

Danske tegn - igen

Vi har på redaktionen haft fingre i to forskellige udgaver af S620'eren. På den ene var der ingen danske tegn på tastaturet - men det var der på den anden. Til gengæld kunne modellen med danske tegn kun skrive dem som versaler. Og det krævede to tryk at skrive Æ, Ø eller Å.

Det ville være rart, om vi snart fik en rigtig dansk smartphone med QWERTY-tastatur, og når man tænker på, hvor mange danskere, der køber HTC's produkter, så burde det da være en overkommelig opgave for taiwaneserne.

Uden forbindelser går det ikke

Som de fleste andre HTC-modeller har S620 indbygget trådløst netværk, der understøtter 802.11b/g. Derudover er der indbygget et quad-band GSM-modul, der understøtter EDGE, der er en turbo-udgave af den sløve GPRS-forbindelse.

Det betyder også, at der ikke er 3G indbygget, og det må siges at være en fejl. For netop når man har at gøre med business-segmentet, så er der behov for hurtige dataforbindelser. Skal man hente og sende e-mails med vedhæftede filer og lignende, så gider man ikke vente. Og eftersom kun Telia udbyder EDGE i Danmark i dag, så vil langt de fleste måtte nøjes med GPRS, der er ulideligt sløvt.

På den ene af vore testmodeller oplevede vi problemer med at fange trådløse netværk, men da det var en tidligere model end den anden - hvor der ingen problemer var - formoder vi, at det problem er løst. Og ellers må vi sige, at vi er ret imponeret over stabiliteten på S620'eren. Det hele fungerede uden problemer.

Vi har derfor heller ingen problemer med at anbefale HTC S620. Det er en rigtig lækker smartphone, som helt sikkert har sit publikum. Kan man affinde sig med betjeningen og besværet med at finde de danske tegn, så får man en rigtig god, hurtig og fleksibel smartphone, som er det oplagte værktøj, hvis man har brug for e-mails på farten.

Er du mere til Samsungs sorte polerede look, har PC World også testet Samsung SGH-i320. Den har også tastatur, men mangler WiFi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere