Test: Browserkrigen er ovre
"Oplev København fra havbunden. Vind ubådssejlads for to personer" lokkede en reklame på en avis' webside, da jeg skulle i gang med at sammenligne Internet Explorer 7 med Firefox 2.
De to browsere har intet med ubåde at gøre, og jeg har ingen ønsker om at tøffe rundt i nul sigtbarhed i Københavns havn, men alligevel klikkede jeg på annoncen.
Hvorfor? Fordi det var mere interessant end faciliteterne i de to nye browsere fra henholdsvis Microsoft og Mozilla.
Jeg indrømmer gerne, at dette er en lidet inspirerende måde at indlede en artikel. Jeg indrømmer også gerne, at jeg fra et teknisk synspunkt faktisk er oprigtigt interesseret i, hvad de to nye browsere kan tilbyde. Men overordnet set virker endnu en browsertest lidt ligegyldig.
World Wide Web har eksisteret i mere end ti år, og Microsoft vandt browserkrigen, da de med mere eller mindre stuerene metoder slog Netscape af banen. Den eneste grund til, at Windows-brugere siden da har skullet interessere sig for alternative browsere, har været fordi, Internet Explorer har været et håbløst usikkert produkt. Desuden har Microsoft ikke vist interesse i at opdatere deres browser med de funktioner og teknologier, der kræves af moderne browsere.
I princippet har udgivelsen af Internet Explorer 7 og Firefox 2 ikke gjort browserkrigen mere interessant, og dette er faktisk godt. Firefox er blevet bedre, og Internet Explorer er blevet meget bedre, så de to browsere ligger pænt side om side – både når det handler om brugergrænseflade og nye funktioner, men også på vigtigere områder som sikkerhed.
Uden mere snak om ubåde, skal vi have et kig på de to nye browsere. Ikke kun for at kunne udpege en vinder, men også for at forstå deres forskelle. Vi starter med det mest synlige: nemlig brugergrænsefladen.
Firefox 2 ligner sig selv, IE7 gør ikke
Det er absolut tilgiveligt, hvis man ikke kan se forskel på Firefox 1.5 og Firefox 2.0. De visuelle forskelle på de to udgaver af browseren er så minimale, at de er svære at kende forskel på.
Ikonerne har fået en mindre overhaling, og enkelte andre detaljer er ændret, men så er det også slut. Ikke at dette skal være et klagepunkt. Firefox 1.5 havde en velfungerende brugergrænseflade, så hvorfor lave om på noget, der virker. Mozilla-folkene har i stedet fokuseret på teknikken inde i browseren. Mere om det senere.
Internet Explorer 7 ligner til gengæld slet ikke sin forgænger. Først og fremmest er menulinjen fjernet for at gøre mere plads til websiden. Da menulinjen alligevel ikke bruges så meget, når man browser, er dette faktisk et ret smart design, og selvfølgelig er menulinjen ikke helt væk. Et tryk på Alt-knappen kalder den frem på sin sædvanlige plads.
Der er også kommet faneblade i IE7, noget som har været hverdag i Firefox i lang tid, og som ændrer browseroplevelsen fundamentalt. Det har været medvirkende til, at mange ikoner enten har holdt flyttedag eller er blevet op til drop-down-menuer.
Alt i alt er ændringerne i Internet Explorers brugergrænseflade så gennemgribende, at det er for omfattende at beskrive dem med ord. Den slags vises bedre med et billede, som kan ses her på siden.
Mozilla skal have point for at holde deres browser i klassisk stil, så den er genkendelig og let benytte. Omvendt skal Microsoft også have point for at turde forsøge sig med nytænkning (her tænkes især på den skjulte menulinje.) Microsoft kommer dog til sine point på et lidt tvivlsomt grundlag, da Internet Explorer ikke har været opgraderet i en pæn årrække. Udgangspunktet for IE7 var altså så bedaget, at alt ville have været en forbedring.
Firefox 2 – nu med stavekontrol
Både Internet Explorer og Firefox har selvfølgelig fået nye funktioner, og nogle af dem såsom antiphishing-modulerne er essentielle, mens andre er mindre væsentlige. Firefox 2.0, som på overfladen altså ligner Firefox 1.5 til forveksling, har en hel del nye fristelser.
Især er det den indbyggede stavekontrol, som Firefox skal have ros for. Browsere bruges af mange til chat, webmail og debatfora, og det er sjældent retstavning der har højeste prioritet. Men med den indbyggede stavekontrol understreges fejlstavede og ukendte ord med rødt, så man kan rette sine stavefejl eller tilføje nye ord til ordbogen via et højreklik. Det er i øvrigt muligt at installere mange forskellige ordbøger, så man kan bruge stavekontrollen til flere sprog. Og der er mere nyt i Firefox.
Søgefeltet øverst i browservinduet er blevet smartere i form af en drop down-liste med forslag til søgninger. Skriver man eksempelvis "Who is Michael", foreslår søgefeltet at tilføje navne som Jordan, Jackson, Moore med flere.
Firefox kan også læse RSS-lister, og når man vil tilføje en liste, kan man vælge at lade Firefox håndtere det i form af live bogmærker. Det vil sige, at man klikker blot på websidens RSS-ikon eller på browserens liste-ikon som lyser op, når websiden indeholder link til en RSS-liste, og automatisk vil Firefox tilbyde at abonnere på listen. Alternativt kan man vælge at lade en webbaseret RSS-tjeneste som Bloglines eller Google Reader håndtere RSS-listen, eller man kan overføre den til et eksternt program.
En ny type bogmærker i Firefox har dynamiske navne. Det betyder, at bogmærkets navn udskiftes, når websidens indhold ændres. Funktionen kan bruges til at få vist en aktiekurs, status på en pakkelevering eller det seneste bud på en netauktion direkte i bogmærkelinjen.
Derudover indeholder den nye Firefox forbedringer i forbindelse med håndtering af udvidelser, temaer og opdateringer, og der er kommet understøttelse for JavaScript 1.7 samt understøttelse af SVG-tekst.
Internet Explorer har endelig fået faneblade
Faneblade er som tidligere nævnt en af de allertydeligste nyskabelser i Internet Explorer, men der er ikke kun tale om en kopi af Firefox' faneblade. Man kan nemlig også klikke på et lille ikon og se miniature-udgaver af samtlige åbne websider samtidig. Dette gør faneblade så meget mere brugbare, at det skulle være mærkeligt, om ikke Firefox vælger at implementere en lignende funktion i nærmeste fremtid.
Et andet område, hvor Internet Explorer virkelig trængte til hjælp, var udskrivningsdelen. Nu reducerer Internet Explorer 7 automatisk teksten for at forbedre udskrivningen, så alt indhold på websiden passer til den udskrevne side. Udskrivningsindstillinger omfatter også justerbare margener, tilpasset sidelayout, sidefod og sidehoved, der kan fjernes, og udskrivningsområde, der kan ændres.
Det er ikke kun Firefox, der har fået faciliteter til at abonnere på RSS-lister. Internet Explorer 7 kan også levere de seneste opdateringer fra ens foretrukne RSS-lister, og ligesom i Firefox opdager browseren selv, at en webside indeholder link til en RSS-liste, så man blot skal klikke på et RSS-ikon for at komme til abonnementssiden. Den eneste forskel på de to browsere er såmænd, at Internet Explorer ikke tilbyder at lade andre programmer håndtere abonnementet.
"Søg direkte på Internettet fra browserrammen ved hjælp af din foretrukne søgemaskine med søgefeltet i værktøjslinjen." Sådan lyder løftet fra Microsoft, og Internet Explorers søgefelt er naturligvis indstillet til at benytte MSN Search. Intet andet ville være rimeligt at forvente.
Når man kommer helt ind i hjertet af browseren, derinde hvor webdesignere tilbringer de fleste af døgnets timer, er der også godt nyt. Internet Explorer overholder langt flere åbne standarder, deriblandt CSS2.
Det er desuden Microsofts ambition at være en god deltager på webmarkedet, når det gælder de åbne standarder. Det skriver Chris Wilson i hvert fald på Internet Explorer-teamets blog, og siden han er Group Program Manager, må han vel vide det.
Bedre brugersikkerhed i begge browsere
Phishing er en af tidens helt store forbandelser, hvor nævenyttige kriminelle forsøger at lokke netbrugere i deres fælder. Heldigvis har både Internet Explorer 7 og Firefox 2 fået indbygget antiphishing, og det ser ud til at være noget, der virker. Begge browsere kom rigtig flot ud af den test af antiphishing-værktøjer, som det danske sikkerhedsfirma CSIS foretog i 2006.
Men sikkerhed er andet end phishing. Der er også sikkerhedshuller i browsernes kode og fjendtlige udvidelsesmoduler.
Både Mozilla og Microsoft har de seneste år været flittige til at udgive patches, når de blev bekendte med sikkerhedshuller i browserne. Mozilla har dog nok været allerhurtigst, og en sammenligning foretaget af Washington Post oplyser, at Internet Explorer havde åbne sikkerhedshuller i mindst 256 dage i 2005, mens Firefox kun havde 35 dage med upatchede huller.
Microsoft skyder en del af skylden på den kode i Internet Explorer, der håndterer fortolkning af webadresser. Koden er blevet lappet 13-14 gange ifølge Group Program Manager Tony Chor, og det har gjort den inkonsistent. Men i Internet Explorer 7 er denne kode skrevet om fra bunden, og det skulle forhåbentlig hjælpe.
Forsvaret mod fjendtlige udvidelsesmoduler ligger derimod i brugernes egne hænder. Man kan altid blive narret til at installere et fjendtligt modul, men der er ingen vej uden om, at man selv skal sige Ja Tak.
I tidligere udgaver af Internet Explorer kunne ActiveX-moduler forklædes som vigtige systemopdateringer, og en webside kunne blive ved og ved og ved med at insistere på, at brugeren installerede modulet. Den mulighed forsvandt med Service Pack 2 til Windows XP, og dermed blev langt færre brugere narret til at installere disse moduler. Microsoft har taget endnu et skridt i IE7, hvor websider ikke bare kan få lov at køre alle mulige moduler, som de ikke selv har installeret. Brugeren skal først acceptere, at det sker, og derfor er det blevet meget sværere for websider at misbruge udvidelsesmoduler.
Firefox bruger ikke ActiveX, men det betyder ikke, at denne browser er ufarlig. Et dårligt skrevet udvidelsesmodul eller et ligefrem fjendtligt modul kan sagtens give masser af problemer. Et eksempel er det populære Greasemonkey-modul, der måtte trækkes tilbage, da der blev opdaget en stor sikkerhedsfejl i det.
Fælles for begge browsere er dog som tidligere nævnt, at man som bruger selv skal sige Ja Tak til at installere disse moduler, og især IE7 har gjort en ekstra indsats for at gøre det sværere at narre brugerne. Så langt så godt.
Alle netbrugere vinder
Jeg startede med at påstå, at Internet Explorer 7 og Firefox 2 ligger forholdsvis pænt side om side, og at dette kun har gjort browserkrigen endnu mere uinteressant. Tager man de to nye browseres sikkerheds- og funktionsniveau i betragtning, er denne konklusion den bedst mulige.
Det betyder nemlig, at uanset hvilken browser man benytter, er man rimeligt godt kørende. Især er det en gevinst for hele nettet, at IE7 er blevet så meget bedre end IE6, så lad os alle krydse fingre for, at IE7 lever op til de indledende indtryk, og at browseren også fremover vil være i Microsofts fokus.
Når browsere førhen har været sammenlignet, har hastigheden ofte været en af de spændende parametre. Men moderne pc'er har udviklet sig i en grad, at der ikke er mærkbar forskel på browsernes opstartstid eller den hastighed, hvormed de henter og fremviser en webside.
Når det gælder nye funktioner, skal Internet Explorer have stor ros for sin oversigtsside over åbne faneblade, og Firefox skal have ros for sin indbyggede ordbog. Med lidt lykke og held vil de to browsere kopiere hinanden på disse områder.
Det eneste der mangler i denne artikel, som blev præcis dobbelt så lang som planlagt, er at udpege en vinder. På mest forunderlig vis er vinderen dog ikke en af de to testdeltagere, men derimod brugerne på nettet. Begge browsere er nemlig flotte, gode og sikre, og uanset hvilken man vælger, vil det være en vigtig opgradering fra Internet Explorer 6 eller Firefox 1.5.
Så kom bare i gang med at downloade.
