Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Sådan sikkerhedskopierer du mobilen

Vi gemmer alle vores kontakter og aftaler på mobilen. Men hvad gør du, hvis telefonen går i stykker, bliver stjålet eller bare skal skiftes ud? Vi viser dig, hvordan du let kan tage backup af din mobiltelefon.

Sådan sikkerhedskopierer du mobilen

Går du rundt med en panisk angst for at miste din mobiltelefon? Ikke fordi den i sig selv er meget værd, men fordi den indbyggede telefonbog og kalender er det eneste sted, hvor du har alle de vigtige kontakter og aftaler liggende.

Mange bruger i dag mobiltelefonen som en erstatning for den gamle lommebog, men de færreste af os tænker på, hvad vi skulle gøre, hvis telefonen blev væk eller gik i stykker. Og hvad sker der, når telefonen skal udskiftes med en nyere model. Hvordan får du så alle oplysningerne flyttet fra den gamle til den nye telefon?

Løsningen hedder SyncML. Funktionen har faktisk været indbygget i de fleste mobiltelefoner i mange år, men er først nu ved at vinde indpas. SyncML er en åben standard, som mobiltelefon-producenterne kan implementere i deres telefoner. Langt de fleste af de mest udbredte modeller fra Sony Ericsson, Nokia og Siemens understøtter SyncML, hvorimod Windows Mobile-mobiler som de populære Qtek-modeller ikke gør, ligesom mange LG- og Samsung-telefoner heller ikke har SyncML indbygget.

Det samme somfjernsynkronisering

SyncML kaldes ofte fjernsynkronisering i telefonens manual, og det kan jo lyde lidt kryptisk, men i bund og grund dækker det over, at man fra mobiltelefonen kan synkronisere data med en central server, der er koblet på internettet.

Store virksomheder kan installere deres egen SyncML-server, så medarbejdernes mobiler altid er opdaterede med nye kontakter og kalender-data, hvorimod privatpersoner kan bruge en åben internetbaseret SyncML-tjeneste.

Der findes efterhånden flere SyncML-tjenester på nettet. Nogle koster penge, men der er også kommet et par gratis tjenester. En af dem hedder Zyb, og denne tjeneste har faktisk sine rødder her i Danmark.

Zyb giver dig mulighed for at tage backup af din mobiltelefon ved hjælp af SyncML, og det er helt gratis. Zyb garanterer, at denne tjeneste også i fremtiden vil være gratis. Planen for selskabet er i stedet at udvikle nye tjenester, blandt andet muligheden for at sende og modtage SMS'er på pc’en, som vi så skal betale for.

Det er dog backup-funktionen, vi fokuserer på i denne guide, så her kan alle være med uden at hive Dankortet op af lommen.

Det skal du bruge

En moderne mobil
Din telefon skal understøtte SyncML. På Zybs webside kan du finde en liste over alle de telefoner, som understøtter SyncML. Skal du flytte data fra en telefon til en anden, skal begge telefoner naturligvis understøtte SyncML.

WAP-adgang
Din telefon skal være sat op til at kunne gå på det mobile internet, kendt som WAP. Hvis du ikke allerede har sat din telefon op til WAP, kan du enten finde en vejledning på din teleudbyders hjemmeside og ofte kan udbyderen også sende en opsætning som en SMS-besked.

En konto hos zyb.com
Gå ind på zyb.dk og følg vejledningen til at oprette en konto. Her er det vigtigt, at du husker dit brugernavn og adgangskode. Hvis uheldet er ude om et halvt eller helt år, er det vigtigt, at du kan huske dine koder.

Sådan gør du

Daglig brug

Når du logger ind på Zybs webside, kan du styre dine kontakter direkte derfra. Hvis du eksempelvis vil opdatere en kontakts informationer, kan du få Zyb til at sende en mail til vedkommende og bede ham om selv at opdatere informationerne, der så kommer automatisk over på din mobil, næste gang du synkroniserer.

Du kan også tilføje flere mobiltelefoner, eksempelvis hvis du får en ny telefon. Proceduren er lige så simpel som første gang, og herefter synkroniserer du blot din nye telefon med Zyb, og vupti! Så er alle dine kontakter og aftaler overført til din nye telefon.
Det er naturligvis en god idé at synkronisere sin telefon med jævne mellemrum, især hvis du bruger kalenderen. Og jo oftere, du synkroniserer, desto kortere tid tager hver synkronisering.

Man skal dog huske på, at det ikke er helt gratis. Mange teleselskaber tager mellem 10 og 25 kroner per megabyte data, og selv om det ikke er mange kilobytes, der flyttes frem og tilbage, kan det hurtigt løbe op, hvis man synkroniserer ofte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere