Canon går med i pixelræset med 400D

Efterfølgeren til det populære EOS 350D er klar, og det nye digitale spejlreflekskamera byder på billeder i højere opløsning og et mere avanceret system til autofokus.

Under en præsentation i foråret af nye digitalkameraer, fortalte Canon, at firmaet ikke ville gå ind i pixelræset.

Det ville Canon lade andre producenter slås om og i stedet fokusere på funktionalitet.

Men nu da efterårskollektionen er klar, så har Canon alligevel bestemt sig for at hæve antallet af megapixels i sine digitalkameraer betragteligt.

Mest interessant er EOS 400D, som tager billeder i en opløsning på 10.1 megapixels. Det digitale spejlreflekskamera er efterfølger til det populære 350D, der har en opløsning på otte megapixels, og som har været en af Canons store succeser.

I forhold til 350D så har det nye 400D fået en langt større LCD-skærm på 2,5 tommer, og det er næsten en fordobling.

Ifølge Canon skulle kameraets menusystem bibeholde samme brugerflade og samme grundlayout af vigtige egenskaber og funktioner, som kendes fra blandt andet 350D.

Af nye ting kan nævnes AF-systemet, som er udvidet fra 7- til 9-punkter og forsynet med et lysstærkt f/2.8 centerpunkt, der kan bruges til at tage billeder i svag belysning. AF-systemet er "lånt" fra dyrere modeller som EOS 30D og 5D.

EOS 400D er desuden det første kamera med EOS Integrated Cleaning System. Det skal sørge for at holde støv væk fra den indre mekanik, så ens billeder ikke pludselig får mærkelige skygger og pletter. Blandt andet udsender en såkaldt Self-Cleaning Sensor Unit højfrekvente vibrationer i cirka et sekund efter hver start-up til at ryste støvet af filtret.

Prisen for EOS 400D inklusive objektiv på 18-55 mm er 7.699 kroner, og hvis man kun ønsker at købe selve kamerahuset koster det 6.899 kroner.

Det digitale spejlreflekskamera er ude i butikkerne i løbet af september.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere