30.000 danske Dell-batterier skal skiftes

Dell gennemfører nu den største udskiftning af batterier til bærbare nogensinde. Fire millioner batterier leveret med computere fra april 2004 til juli 2006 kan være brandfarlige. Heraf sidder de 30.000 i danske bærbare.

Efter flere episoder, hvor batterier i bærbare computere har startet eksplosionsagtige brande, har Dell besluttet at tilbagekalde flere millioner potentielt farlige batterier.

Det drejer sig om lithium-ion-batterier produceret af Sony for Dell og anvendt i Dells bærbare pc'er i perioden april 2004 til juli i år.

2,7 millioner batterier er solgt i USA, mens de resterende 1,4 millioner batterier er solgt uden for USA.

I Danmark er det 29.645 batterier, som skal udskiftes.

Det er batterier, der siddet i serierne Latitude, Inspiron, XPS og Precision.

Brev på vej

- Vi sender et brev ud til alle kunder, der er berørte og beder dem om at indsende deres batteri. Derefter vil vi sende et nyt og sikkert batteri retur til kunderne, fortæller marketingdirektør Klavs Jørgensen fra Dell i Danmark til PC World.

De defekte batterier bliver erstattet uden omkostninger for kunden. Der kan dog godt gå et par måneder at få alle batterierne udskiftet.

Tilbagekaldelsen er den umiddelbare kulmination på den seneste tids historier om brændende bærbare pc'er fra Dell og Apple, hvor batteriet angiveligt har været årsagen.

Da Sony også leverer batterier til andre leverandører, kan det tænkes, at andre pc-producenter også tilbagekalder deres Sony-batterier.

Ifølge de amerikanske forbrugermyndiger er det den største tilbagekaldelse af pc-batterier nogensinde. Dell tilbagekaldte 284.000 pc-batterier i 2001 og 22.000 pc-batterier i 2005 på grund af tilsvarende problemer. Dell leverede 11,3 millioner bærbare i 2005.

Wall Street Journal citerer en analytiker, som regner med, at det vil koste over 200 millioner dollar at tilbagekalde de 4,1 millioner batterier. Analytikeren venter, at Sony må betale det meste.

De amerikanske forbrugermyndigheder har registreret 339 tilfælde, hvor lithium-ion-batterier blev antændt siden 2003.

Dell har oprettet en webside, hvor du kan undersøge om dit batteri, kan være farligt. Du finder websiden her.

Det anbefales, at man stopper med at bruge batterierne øjeblikkeligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel