Flad lyd i sexet indpakning

Desværre er lyden ikke just noget at skrive hjem om. Tværtimod. Bassen er slet ikke dyb nok, og det er ofte svært at skelne de forskellige instrumenter fra hinanden.

Flad lyd i sexet indpakning

rapt Ferrari-rødt design, men lyden imponerer ikke.
Der er efterhånden solgt mange tusinde af de såkaldte DAB-radioer i Danmark, og det er med god grund. DAB er nemlig en langt mere intelligent måde at lytte til radio på. Men kan selv vælge, om man vil høre klassisk musik, debat om folkekirken, de seneste nyheder eller hård rock.

De første DAB-radioer, der kom på markedet, lignede noget en østtysk ingeniør havde flikket sammen i en mørk kælder. Men nu begynder vi at se rigtige designperler, som man kan være bekendt at stille frem i enten stuen eller det nyindkøbte samtalekøkken.

En sådan er Tangents nye model, der slet og ret hedder Tangent DAB. Her er kælet væsentligt mere for designet end for teknikken. Og det er både godt og skidt.
Der er tale om et klassisk retro-­design. Fronten er i kølig gråmetallic stål med to store velplacerede drejehjul, der styrer tuning og volumen. Radioens sider er derimod er udført i en fræk rød farve i højglans, som skinner så meget, at man næsten kan spejle sig i den. Og det ser rigtig godt ud!

De øvrige knapper er ganske små og falder næsten i et med baggrunden. Der er 5 faste kanaler og en række specialfunktioner, bl.a. snooze og sleep-funktion.
Knapperne er lette at betjene, men Enter-knappen, som man bruger til at vælge kanal, kunne godt have været bedre placeret og lidt større.

Størrelsen betyder noget

Selve radioen er ganske lille, faktisk måler den kun 21×11,6×16 centimeter, og det betyder, at den let kan placeres i en reol, en vindueskarm eller på et skrivebord.
Til gengæld har den lille størrelse også nogle lidt uheldige bivirkninger.

Blandt andet skal man trækkes med en stor og klodset strømforsyning. Det har ikke den store betydning, hvis radioen skal stå på en reol, men på et køkkenbord kan man ikke lige gemme den væk.

Det andet klagepunkt er højttaleren. Der er tale om en 3" fuldtone-enhed, som ifølge specifikationerne skulle kunne levere 2 × 5W. Højttaleren sidder på toppen af radioen bag et metal-gitter.

Desværre er lyden ikke just noget at skrive hjem om. Tværtimod. Bassen er slet ikke dyb nok, og det er ofte svært at skelne de forskellige instrumenter fra hinanden. Når man skruer højt op, hører man tydeligt en hissen i baggrunden.

Lyden er ikke væsentligt dårligere end supermarkedernes billige DAB-radioer, men når man tænker på, at prismærket for den røde sag siger 1.795 kroner, så burde man kunne forvente noget mere end bare flot lak.

På det tekniske område er der ikke de store overraskelser hos Tangent DAB. På plus-siden tæller, at der både er DAB- og almindelig FM-modtager indbygget, den kan fungere som clockradio, og man kan tilslutte andre enheder til en AUX-indgang.

Men det ændrer ikke ved det samlede billede af en radio, man nok mest vil købe for designet og så se stort på, at man får en teknisk set middelmådig løsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere