Hed amerikansk debat om open source

En rapport konkluderer, at open source er mindre sikkert end Windows, men rapporten bliver angrebet fra alle sider, især fordi Microsoft er med til at finansiere tænketanken bag rapporten.

En amerikansk tænketank har skrevet en rapport, der konkluderer, at open source styresystemer som Linux udgør en større sikkerhedsrisiko end lukkede styresystemer som Microsoft Windows. Tænketanken og dens rapport er siden blevet udsat for alvorlig kritik, da Microsoft er med til at finansiere dens arbejde, og andre offentlige institutioner er kommet frem til den stik modsatte konklusion.

Tænketanken The Alexis de Tocqueville Institution (ADTI) vurderer, at open source lettere kan misbruges af terrorister, da de har direkte adgang til kildekoden og derved kan ændre den. Tænketanken konkluderer, at Windows er det ideelle styresystem til regeringer - blandt andet fordi, 87 procent af de ansatte, der har Microsofts officielle MCSE uddannelse er lige så gode som universitetsuddannede ansatte. Det siger personalechefer i de offentlige kontorer, ifølge ADTI.

Rapporten falder ned i en hed debat i USA, da det amerikanske forsvarsministerium arbejder på at indføre open source. U.S. Department of Defense har fået udarbejdet rapporter af firmaet Mitre, der konkluderer, at open source både er billigere og mere sikkert end konkurrenterne.

Den kendte amerikanske sikkerhedstjeneste NSA (National Security Agency) arbejder også med Linux. Sikkerhedstjenesten står bag et projekt, der skal udvikle en mere sikker version af det gratis styresystem.

Microsoft har angiveligt også lavet et økonomisk selvmål i debatten. Ifølge en række nyhedstjenester er firmaet nemlig med til at finansiere tænketankens arbejde. Det vides ikke, om Microsoft har finansieret denne rapport direkte, men alene det, at Microsoft er på ADTI's liste over sponsorer har svækket tænketankens rapport.

Rapporten Opening the Open Source Debate var indtil for nylig gratis og tilgængelig på internet. Nu kan den købes for 5,95 dollar på ADTI's hjemmeside.



Vil du vide mere om open source?

NewsScanner overvåger 300+ medier

Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren