Gule sider bedst på nettet

Det blev De Gule Sider og marketingbureauet BBDO, der løb med titlen som Årets Internet Kampagne 2002, da Dansk Markedsføringsforbund onsdag aften uddelte priser. Framfab kiggede forbi og tændte lys for de ellers lidt afdæmpede drømme om at brande på nettet.

Internettet har en rolle at spille, når brands skal skabes. Det var det gennemgående budskab, da godt 100 marketing- og reklamefolk onsdag aften var samlet i Berlingske Tidendes konferencesal for at hylde vinderen af Årets Internet Kampagne 2002.


Vinder blev De Gule Sider og marketingbureauet BBDO med en kampagne, der skulle få flere til at ?bookmarke? De Gule Sider i deres browser vindue. Store gule blokke med løfter om ?danske piger, der smider tøjet? var bedst til at skabe kendskab om produktet, vurderede dommerne.

I motiveringen hed det blandt andet, at ?det er svært at vække følelser omkring det at søge på nettet, men kampagnen lykkes rigtig godt med dette og har formået at overføre et offline kampagnekoncept til et online miljø?.


- De har skabt en humoristisk indgang til et lidt kedeligt emne, supplerede formand for dommerkomiteen Camilla Kampman fra Oracle, da hun uddelte blomster og pokal.


Første pris

Det er første gang, Dansk Markedsføringsforbund uddeler prisen for Årets Internet Kampagne. Tidligere er en lignende pris blevet uddelt i regi af Double Click, men årets pris adskiller sig fra andre af sin slags.



I konkurrencen er det reklamebureauerne, der er inviteret til at deltage, og de kæmper med kampagner for produkter efter eget valg. I alt 19 forslag dystede i første omgang om dommernes gunst for at blive blandt de tre forslag, der fik et budget på 500.000 kroner til at skabe opmærksomhed om et produkt.

De tre finalister var - ud over kampagnen for De Gule Sider - en kampagne for Campari produceret af O&M, der ønskede at få forbrugerne til at sende roser og kys til deres kære samt endnu en BBDO kampagne, denne gang for Jägermeister, der med en såkaldt ?score generator? ville afsende budskabet om, at chancerne med Jägermeister er lagt større end for at score gevinsten i kærlighedslivet.


Klar forskel

Kampagnerne blev bedømt på parametrene Kendskab, Positionering, udnyttelse af budget og udnyttelse af internettet som branding redskab.


Selv om dommerpanelet i vanlig stil talte om en svær bedømmelse, så var resultaterne af kampagnerne meget forskellige. Hårdest var dommernes ord til O&M og Campari, der med kun 3.000 afsendte kys og roser fik at vide, at budskab og målgruppe ikke var i harmoni.


For de samme penge lykkedes det i Jägermeister kampagnen at få 77.000 til at benytte score generatoren, mens De Gule Sider fik 117.000 til at ligge vejen forbi deres site.


Selv om click-rater ikke er en populær målestok, når det generelle budskab er, at internettet også kan bruges til at skabe kendskab og stærke brands, så svarer det til en click-rate på 5,45 procent. Antallet af personer, der har ?bookmarket? De Gule Sider i browservinduet steg fra 22,4 til 28 procent.


Netfodbold virker

At der kan skabes meget mere, når blot pungen er stor nok, var Framfab inviteret til at bevise.


I en præsentation af Framfabs imponerende og globale kampagne for Nikefootball.com kom det frem, at fodboldsitet under VM i fodbold har to millioner besøgende om ugen, og at den virtuelle Nike-klub i øjeblikket får 60.000 nye medlemmer om ugen. I alt 800.000 har været inde på sitet og spille det til lejligheden opfundne ?scorpion-fodbold? mod hinanden.


En kampagne, der er skudt i gang offline med deltagelse af 30 af verdens bedste og mest kontroversielle forboldspillere, turneringer i de største byer verden over og ? sjovt nok ingen traditionel bannerannoncering.


- Vi har fra starten haft et princip om, at vi nægter at betale for online annoncering, forklarede Bettina Sherain, Framfab til de måbende tilhørere ved prisuddelingen.


Publikum åndede dog lettet op, da Bettina Sherain efterfølgende erkendte, at Nike efter kampagnens start havde set sig nødsaget til at betale for onlineannoncering for eksempelvis at få adgang til fodboldklubben Manchester Uniteds officielle webside.


Ny konkurrence

For det var reklamefolk, der var samlet, og derfor var der også stor bevidsthed om ikke at bryde med aftenens klare budskab: Internettet har en rolle at spille, når brands skal skabes.


Det budskab sørgede blandt andet Tom Bowman fra MSN Europe for at printe ind i hovedet på tilhørerne, da han præsenterede et omfattende amerikansk studie om fordelene ved online annoncering. Han slog til lyd for, at netmedierne har et stort arbejde foran sig med at overbevise traditionelle annoncører om mulighederne på internettet.


Alt i alt var der tale om en god dåb for den første uddeling af prisen for Årets Internet Kampagne, som ifølge Christian Hjorth fra Dansk Markedsføringsforbud vil vende tilbage næste år.

Dommerkomité:


? Martin Delfer, Markedsdirektør, Berlingske Tidende

? Henning Rouchmann, administrerende direktør, Superbrands

? Mogens Bjerre, Forskningsadjunkt, Handelshøjskolen

? Juliane Meulengracht, administrerende direktør BBDO

? Steen Reeslev, underdirektør, Danske Bank

? Christian Alsted, administrerende direktør, Alsted Research

? Camilla Kampmann, Nordic Marketing Direktor, Oracle Danmark

Læs mere om MSN studiet her


Se Framfabs kampagne for Nike her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere