Én operatør giver bonus

Eterra og NESA har sparet millioner af kroner ved at samle al telefoni hos én operatør. Bedre funktionaliteter og større opmærksomhed fra teleudbyderen er tillægsgevinster. Men samlede teleaftaler kræver grundige foranalyser, lyder erfaringen.

To til tre måneder. Så lang tid har det taget både Eterra og NESA at samle al deres telefoni hos én operatør. Foranalyser, udbudsbeskrivelse og installation tager tid ? men så er gevinsterne også store.

Eterra valgte sidste år TDC som total leverandør til alle data- og teletjenester i virksomheden. Det har givet selskabet en telefonregning, der er mellem 15 og 20 procent lavere, end før aftalen blev indgået.

- Vi har sparet et millionbeløb på denne aftale, og langt den største besparelse har været på mobiltelefonien, hvor vi tidligere brugte tre forskellige leverandører, siger Tom Lindstrøm Svendsen, der er IT-manager i Eterra Danmark.

Hos NESA er aftalen om en integreret teleløsning også godt et år gammelt. I august måned sidste år afsluttede NESA sin udbudsrunde og indgik en total teleaftale med Sonofon.

Det betød en besparelse på mellem 10 og 12 procent. Og det på toppen af de storkunde-rabatter, NESA allerede havde tilkæmpet sig på baggrund af en samlet teleregning på over 15 millioner kroner om året, fortæller salgs- og marketingdirektør i NESA, Thomas Boe Bramsen.

- Vi har i hvert fald sparet over én million kroner ekstra om året ved denne aftale, siger han til Computerworld Online.

Målet er løsninger

Lavere telefonregning er ikke den eneste fordel ved at samle teletjenesterne hos én operatør, mener Tom Lindstrøm Svendsen.

- Vi talte tidligere med alt for mange sælgere, som solgte produkter i stedet for løsninger. Nu har vi fået et fast account team hos TDC, som kender vores infrastruktur, og derfor gør det noget nemmere at forhandle aftaler og udnytte nye tekniske løsninger, siger Tom Lindstrøm Svendsen.

En flatrate for Eterras mobiltelefoni har samtidig gjort det nemt for Tom Lindstrøm Svendsen at lægge budget for teleforbruget for de medarbejdere, som er udstyret med en mobiltelefon.

Hårdt arbejde

De sparede millioner er dog ikke bare kommet dryssende ned fra himlen. Et grundigt forarbejde har været nødvendigt, understreger begge virksomheder.

- NESA er et typisk selskab, som blot har bestilt teleløsninger hos forskellige leverandører, efterhånden som vi voksede. Derfor krævede det også en grundig analyse af vores teleforbrug ? og specielt en detaljeret udbudsbeskrivelse, før vi valgte leverandør, siger Thomas Boe Bramsen.

I Eterra tog det cirka tre måneder at analysere teleforbruget og vælge leverandør.

- Vi brugte en hel del tid på projektet, men den investering har tjent sig hjem igen, siger Tom Lindstrøm Svendsen, Eterra.

Læs om den seneste IDC-Analyse, der fortæller, hvordan det er muligt at barbere op til 50 procent af telefonregningen:

Virksomheder spilder millioner på telefoni.

Læs også om NESA, der arbejder på helt at droppe fastnettelefonerne:

Den faste telefon kan undværes

Få svar og overblik med IDC-Analysen
Mobiltelefoni i dansk erhvervsliv 2002
Download analysen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere