HP-Compaq fusionerer efter gyseroptælling

Med kun 51,4 procent af stemmerne for gennemfører HP fusionen med Compaq. Optællingsresultatet er dog endnu kun foreløbigt, og modstandere af fusionen kæmper endnu hårdt imod.

Med en overvægt på 45 millioner Hewlett-Packard-aktier for gennemføres den meget omstridte fusion mellem to af amerikansk IT?s giganter Hewlett-Packard (HP) og Compaq. 837,9 millioner aktionær-stemmer endte i ja-boksen, mens 792,6 millioner af aktierne ejes af personer og virksomheder, der mener, at fusionen er en dårlig forretning for HP.

Optællingen er endnu foreløbig, men HP oplyser i en meddelelse, at kun et ubetydeligt antal aktier mangler at blive placeret for eller imod.

Optællingen, der er foretaget af IVS Associates i Newark, Deleware, skal gøres om, hvis en af parterne kræver det. Og hvis en af de største modstandere af fusionen, storaktionær Walter Hewlett, kræver en omtælling, vil begge parter overvåge genoptællingen, siger HP i en meddelelse. Ønskes en genoptælling indledes den sandsynligvis, så snart kravet fremføres og kommer til at tage en uge.

Hvis afstemningsresultatet holder, er HP?s administrerende direktør og bestyrelsesformand Carly Fiorina overbevist om, at selskabet kan gennemføre overtagelsen og være klar til at lancere et nyt selskab allerede i begyndelsen af maj i år. Det skriver hun i en intern meddelelse, der også er distribueret til medierne.

Indædt kamp
HP?s overtagelse af Compaq, der er den største virksomhedsovertagelse i IT-industriens historie, er blevet genstand for en indædt kamp mellem HP?s ledelse på den ene side og Walter Hewlett - søn af selskabets grundlægger William R Hewlett - på den anden side.

På trods af Carly Fiorinas optimisme fortsætter Walter Hewlett sin retsag mod HP, som han anlagde i sidste måned. I sagen anklager Walter Hewlett HP for at have brugt pression for at få blandt andet storaktionæren Deutsche Bank til at ændre 17 millioner af sine 25 millioner HP-aktier fra nej-stemmer til ja.

Selvom Deutsche Banks 17 millioner stemmer ikke er nok til at vælte ja-resultatet, håber Walter Hewlett, at det kan være med til at ændre flere af ja-stemmerne. Ifølge HP-arvingen er Deutsche Bank kun en af flere virksomheder, der er blevet presset til at ændre holdning til fusionen.

Carly Fiorina siger i en meddelelse, at hun er taknemmelig over resultatet af den foreløbige optælling og nu håber hurtigt at kunne lægge den vanskelige situation bag sig.

HP?s aktie var ved lukketid på New York-børsen i nat dansk tid steget med 0,05 procent til kurs 18,65.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere