Vidvinklet prof-flirt
Selvfølgelig kan det være dejligt med 400 millimeter, hvis du elsker at fotografere fugle. Men er du i stedet på udkig efter mere vidvinkel, har der indtil videre kun været få alternativer. Med Kodaks nye P-serie får vi adgang til begge verdener, men ikke i samme pakke.
P850 tilbyder 12x zoom, som går fra 36 til 432 millimeter. P880, som er det kamera, vi har kigget nærmere på, har en mere beskeden zoom på 5,8x, til gengæld starter den på 24 millimeter og slutter ved 140.
Kameraet er udført helt i sort, og der er hentet mere fra verdenen af systemkameraer end fra sumpen af kompaktkameraer. Med sine ni centimeter er kamerahuset ret højt. Grebet er godt, og designet gør, at P880 passer både til store og små hænder. Desværre er konstruktionen noget plastikagtig.
Det mest iøjefaldende er kameraets gode objektiv, der både har zoom- og fokuseringsring. Objektivet er ret lysstærkt. Standardspecifikationerne er F2,8-4,1.
Herlig modstand
På kameraets bagside finder vi en 2,5” skærm med en opløsning på 237.000 pixels. Ved siden af skærmen sidder et joystick, der ligesom udløseren er rigtig god og giver den rigtige modstand.
Du kan indstille det meste uden at skulle give dig i kast med menuerne.
P880 er udstyret med en række knapper, der bidrager til kameraets noget rodede udseende. På den anden side er menuerne nemme og intuitive, og vi kan tydeligt mærke, at den mere ambitiøse P-serie har lånt meget af enkelheden fra Kodaks billigere easyshare-modeller.
Kameraet har en indstilling til favoritter samt mulighed for at gemme specielle billeder i den interne hukommelse.
Hurtig start
P880 starter hurtigt, den er på banen på knapt to sekunder. Selv autofokuseringen er kvik og bliver næsten altid korrekt. Den manuelle fokusering er derimod betydeligt dårligere.
Kameraet anvender en metode, der forstørrer midterdelen af billedet, for at du nemmere kan se, hvor fokus ligger. Desværre fungerer det ikke særlig godt. Heller ikke via søgeren – som ellers er rigtig god, når man tænker på, at den er elektronisk – fungerer den manuelle fokusering særlig smidigt.
Kameraet har en række forskellige indstillinger til sekvensoptagelse. Der er blandt andet mulighed for at vælge, om kameraet skal tage tre eller fem billeder med forskellig eksponering. Hvad angår hastighed, kan kameraet tage op til tolv billeder, cirka 1,5 billeder per sekund.
Kodak P880 har en billedsensor på otte megapixels. Billederne fra kameraet er veleksponerede og med en god skarphed. Selv den indbyggede blitz giver gode billeder, uden at der ryger nogen partier i svinget. Lysfølsomhed kan øges til ISO 400.
Uklarheder holder sig på måtten hele vejen, noget som Kodak kan være stolte over. Hvis vi sænker opløsningen til 0,8 megapixels, kan vi anvende ISO-spektret op til 1.600.
Vi havde dog gerne set, at dette var muligt selv ved fuld opløsning. Derudover tilbyder kameraet alskens manuelle indstillingsmuligheder. Ud over den almindelige blitzholder finder vi også en pc-indgang til tilslutning af studieblitz.
P880 kan naturligvis også optage film, og vi bliver positivt overraskede, da vi kigger resultatet efter i sømmene. Billedet er veleksponeret, og selv film fra mørke miljøer bliver okay. Lydoptagelsen er ret lav, men klar og tydelig. Desuden kan du zoome, samtidig med at du filmer, hvilket giver yderligere pluspoint.