Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Refer ud af domæne-firma

Internet-iværksætteren Rasmus Refer tager nu konsekvensen af sine mange konkurser og rydder op i forretningen. Domæneselskabet Atriax Danmark fik ny direktør kort før påske og flere tiltag er på vej, lover Refer.

Internet- og bladmanden Rasmus Refer har overladt roret i sin nyeste virksomhed, domænefirmaet Atriax Danmark, til sin salgsdirektør og trukket sig ud af den daglige ledelse. Det fremgår af oplysninger hentet hos Erhvervs og Selskabsstyrelsen.

Refers exit kommer samtidig med at endnu et af hans mange firmaer, internetfirmaet Orbis Danmark, i ugen op til påske måtte dreje nøglen om efter pres fra utilfredse ansatte, der mente sig snydt for flere hundrede tusinde kroner i løn og feriepenge. Selskabet er i dag taget under konkursbehandling i skifteretten.

Skadede forretningen

- Det kom virksomheden til skade, at han var involveret i den daglige drift, så det er han ikke længere. Men hans egen opfattelse af, hvorfor han stopper i Atriax Danmark, må du spørge ham selv om, siger selskabets tidligere salgsdirektør Nicolas Juel-Brockdorff, der har afløst Rasmus Refer i chefstolen.

Atriax Danmarks' ejermæssige forbindelser til ægteparret Refer fastholdes via moderselskabet Commercial Net Media, men Rasmus Refer får fremover ingen indflydelse på den daglige drift af firmaet, understreger den nye direktør.

- Det er vigtigt for mig, at min virksomhed ikke får dårlig omtale, hver gang der bliver skrevet om Rasmus Refer. Hele det cirkus med hans konkurser har vi ikke noget at gøre med. Det er mig meget magtpåliggende at drive en ordentlig virksomhed. Vores ansatte får deres løn til tiden, og vi betaler altid vores kreditorer, hvad vi skylder dem, lyder det fra Nicolas Juel-Brockdorff.

Atriax Danmark er det seneste af en lang række selskaber stiftet af Rasmus Refer. Ideen med Atriax Danmark er at udleje domænenavne for tusindvis af kroner stykket til virksomheder og andre interesserede.

Domæner for 125 millioner

Prisen for at leje et af de mere end 2000 domæner svinger fra 4.000 ? 40.000 kroner årligt. Refer har tidligere overfor Computerworld Online vurderet den samlede lejepris til 25 millioner kroner om året. Værdien af samtlige domæner ligger ifølge selskabet på 120 millioner kroner, hvis de blev sat til salg.

Ifølge Nicolas Juel-Brockdorff går den få måneder gamle forretning godt.

- Vi oplever, at vi bliver opfattet stærkt positivt i markedet, siger direktøren.

Selskabet har pt. ni ansatte. Den forventede omsætning det første år er der ikke overblik over endnu men målet er halvanden million kroner om måneden pr. medarbejder.

Rasmus Refer bekræfter, at han har trukket sig fra Atriax Danmark. Ifølge ham selv som led i en større omstrukturering af hans blad og internetvirksomhed, der har været hårdt presset af økonomiske problemer i længere tid.

- Jeg havde for mange bolde i luften, så det var på tide at uddele noget af ansvaret, siger Rasmus Refer, der ikke har truffet beslutningen på grund af de mange konkurser i hans kølvand.

- Det er muligt at det betragtes som et plus, at jeg ikke er der mere men det er ikke derfor. Vi er ved at udvide forretningen med 5-6 mand mere og det ser ud til at konceptet holder, så der er ingen grund til at jeg sidder som primus motor. Jeg fortsætter med at stå bag firmaet, men jeg vil ikke blande mig, lover Rasmus Refer.

Læs også artiklen: Tidligere ansatte kræver løn af Refer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere