Apple hæver prisen på den nye iMac

Stigende priser på RAM og fladskærme har fået Apple til at hæve prisen på alle nye iMac-modeller med 100 dollars. I Danmark slår prisstigningerne øjeblikkeligt igennem, men Apple Danmark forventer ikke, at det vil gå ud over salget.

Stigende priser på verdensmarkedet har fået Apple til at hæve prisen på alle nye iMac-modeller med 100 dollars.

- Hurtigt stigende komponentpriser er på dagsordenen i hele industrien lige nu. Siden de nye iMac'er kom på gaden i januar, er priserne på hukommelse tredoblet og priserne på fladskærme steget med 25 procent, uden ændringer i udsigt, siger Philip Schiller, en af Apples topchefer og fortsætter:

- Nogle producenter dekonfigurerer deres modeller som svar på stigende omkostninger - ved for eksempel at reducere hukommelses- eller diskkapaciteten. Vi har valgt at hæve priserne med 100 dollars og holde os til vores tre fuldt-konfigurerede nye iMac-modeller.

Prisstigninger i Danmark

I Danmark bliver priserne med øjeblikkelig virkning sat op med cirka 1.115 kroner (150 euro) på topmodellen og cirka 743 kroner (100 euro) på de to mindste modeller.

- Jeg tror ikke, at prisstigningerne kommer til at betyde noget. Den nye iMac er så stor en succes, at vi ikke kan følge med efterspørgslen her i Danmark, siger Henrik Ryle, produktchef i Apple Danmark.

Med prisstigningerne koster Apples tre iMac-modeller nu henholdsvis 16.792 kroner, 14.392 kroner og 13.192 kroner eksklusive moms.

- Nogle gange absorberer vi som producent prisstigninger, men der er en smertetærskel. Det er stadig en aggressiv prissætning for en potent maskine. Vi ønsker at være konkurrencedygtige, og prisstigninger fra Apple er meget sjældne, siger Henrik Ryle.

Apple siger, at der er distribueret mere end 125.000 nye fladskærms-iMac'er siden januar, og at der nu distribueres 5.000 om dagen.

Relaterede links

Apple iMac




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.