Telia satser 100 mio. på ADSL i Danmark

Telia vil med en investering på 100 millioner kroner i 2002 frigøre sig fra TDC's net og tage kampen op med det tidligere danske telemonopol. I april lancerer Telia et ADSL-produkt, og senere kommer andre data- og telefonitjenester.

Telia har smidt handsken og vil nu tage kampen op mod TDC, der sidder tungt på det danske ADSL-marked.

- I Sverige er Telia nummer et inden for alle telefoniområder, og vi har allerede rundet de første 200.000 ADSL-kunder. Det er med den erfaring og baggrund, vi mener, at Telia har gode muligheder for at tage markedsandele på ADSL-området i Danmark, siger Marianne Nivert, som er koncernchef og CEO i svenske Telia.

Alene i 2002 vil Telias investering nå op over 100 millioner kroner. Pengene skal bruges til at udbygge selskabets infrastruktur.

Telia har allerede 60.000 bredbåndskunder i Danmark gennem Telia Stofa, der bruger kabel-tv-nettet til at levere internet.

Sammen med den nye ADSL-satsning skal det være med til at skabe flere kunder til Telias bredbåndsportal comhjem.dk, der blev lanceret i slutningen af januar.

TDC sidder på markedet

Det svenske teleselskab lader sig ikke skræmme af, at TDC har skubbet al konkurrence væk på det danske marked og ifølge de seneste tal fra Telestyrelsen står for 73 procent af alle ADSL-forbindelser.

- Vi tror på, at vi kan skabe en lønsom forretning, fordi vi har et stærkt produkt kombineret med en anderledes prissætning. At andre har været aktive i markedet i en periode, opfatter vi ikke som en hindring for vores succes. Vi er overbeviste om, at Telias ADSL-bredbåndsløsning vil opleves som særdeles attraktiv, siger Per-Erik Ångman, direktør i Telia Internet Services.

Telia vil på et tidspunkt også tilbyde sine kunder en samlet pakke, der både omfatter telefoni og ADSL.

I første omgang vil den nye bredbåndsløsning blive tilbudt i Storkøbenhavn og efterfølgende i andre større danske byer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere