Alternativ til HP

Denne lommecomputer med telefoni slår HP med flere længder. Og det både som telefon og lommecomputer.

Alternativ til HP

Qtek er mere et varemærke for taiwanske HTC end en producent. HTC leverer nemlig tilsvarende enheder til flere teleselskaber.

I Danmark markedsfører Orange for eksempel HTC smartphones med Microsoft Mobile under Oranges eget navn. Qtek 9090 er en lommecomputer med indbygget WiFi, Bluetooth og GSM/GPRS telefoni.

Den understøtter GSM/GPRS 850/900/1800/1900 MHz med GPRS Class 8 og 10, Bluetooth og 802.11b, ved siden af infrarød kommunikation.

Og Qtek 9090 bærer da også præg af at være fabrikeret af en virksomhed med stor telefonekspertise. Den er for eksempel antennefri, hvor HP’s 6340 lider under den irriterende antenne. Qtek har desuden fået anbragt betjeningsknapperne noget bedre end HP.

Derudover følger der mere og bedre telefonsoftware med Qtek 9090, end der gør til HP 6340. Der følger for eksempel et lille nyttigt SIM redigeringsprogram med, der er et fax program og en mulighed for, at enheden kan fungere som trådløst modem via Bluetooth.

Qtek 9090 kommer dog ikke op på siden af Nokia Communicator 9500 eller for den sags skyld en af de mere avancerede mobiltelefoner med hensyn til telefonfunktioner, for eksempel MMS eller Push to talk.

Som lommecomputer er Qtek 9090 ikke helt i front. Den anvender en 400 megahertz Intel Xscale processor. Men i brug var den pænt hurtig, selv med Bluetooth, WiFi og GPRS kommunikation kørende samtidig.

Et tastatur med rødt lysende bobletaster kan trækkes ud af lommecomputeren og giver mulighed for indtastning af mindre mængder af test. Tastaturet er fint til indtastning med et to fingersystem, og det er godt integreret.

Byggekvaliteten er høj, og enheden virker solid.
Qtek 9090 har hermed etableret sig som den bedste lommecomputer med telefoni på markedet i dag. Den retter sig primært mod brugere, der går efter en lommecomputer med WiFi og klarer telefonien ved hjælp af et Bluetooth headset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere