Overskud på gratis software

På under et år er det lykkedes iværksætteren Erik Lange at tjene penge på at streame video på nettet. Løsningen er bygget på open source og foræres gratis til kunderne. Pengene hentes på installation og tilpasning.

Løsningen er gratis og frit tilgængelig på nettet. Alligevel er det lykkedes den ukuelige iværksætter Erik Lange at skabe overskud på at streame video på internettet.

Det sker i firmaet MM Manager, som streamer lyd og billeder via et system bygget på open source. Pengene henter MM Manager ved timebetaling, når løsningen skal installeres og tilpasses den enkelte kunde.

- På den måde skal der ikke betales for en tung grundmodel. Pengene kan bruges til at skræddersy løsningen til kunden, siger Erik Lange.

I dag lønner Erik Lange ud over sig selv to fuldtids- og en deltidsansat. Omsætningen ligger på cirka 150.000 kroner om måneden, og i sidste kvartal af 2001 nåede selskabet ?break even? på den løbende drift.

Netværk af netværk

MM Manager blev grundlagt som selskab i marts 2001, da Erik Lange og en programmør afsluttede ni måneders udviklingsarbejde i tæt samarbejde med det øvrige open source miljø. Et udviklingsforløb med så mange programmørers fingeraftryk, at godt halvdelen af koden formentligt er skrevet af medlemmerne af Skåne Sjællands Linux User Group (SSLUG), fortæller Erik Lange.

De mange bidrag fra open source netværket har været med til at holde udgifterne til udviklingen af streaming softwaren nede, og derfor ejer Erik Lange også i dag MM Manager 100 procent. Lønnen i udviklingsperioden finansierede Erik Lange med et privat lån i sin lejlighed, og han er derfor uafhængig af veturekapital..

Computerworld Online skriver gerne om vækstvirksomheder med succes.

Send et tip hvis du kender en virksomhed, der:

1) Er startet indenfor de sidste tre år

2) Har internettet som en vigtig del af forretningen

3) Har overskud

Send en mail til Christian Lund på redaktionen

Tv er fremtiden

Når løsninger skal sælges, sker det ofte i tæt samarbejde med andre streaming-selskaber. Det er efterhånden blevet til et par samarbejder med firmaerne Videotronic og Net-Produktion, der har produceret webcast fra både HK og SID´s årskongres.

I disse dage forhandler MM Manager med Statens Infomation (SI) om at levere en større teknisk løsning til staten. Samtidig er der indledt forhandlinger med et større udenlandsk selskab om at streame indhold til TV'ets set-top boks.

Relevant link: MM Manager




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere