ITK forventer moderate lønstigninger

En del IT-medarbejdere har måttet indkassere lønfald eller har ikke fået nogen lønstigning det seneste år. Den gennemsnitlige lønstigning i ITK?s medlemsvirksomheder ligger under den samlede stigning i den private sektor, viser en ny undersøgelse fra Dansk Handel og Service.

En stikprøveundersøgelse blandt 30 virksomheder i foreningen af IT-, internet- og multimedievirksomheder under Dansk Handel og Service, ITK, viser, at 54 procent af medarbejderne fik samme løn i andet halvår 2001, som de gjorde et år tidligere. 16 procent oplevede en lønfremgang på mere end fire procent, og 17 procent fik en stigning på mellem en og fire procent.

Tilbage er 13 procent, som måtte indkassere en lønnedgang. 11 procent af medarbejderne fik en lønnedgang på fem procent eller mere.

? Vi har set i en årrække, at IT-lønningerne er steget meget, men det er øjensynligt hørt op, og mange har måttet acceptere et lønfald. Men størstedelen ligger nogenlunde status quo, og når du lægger det hele sammen, så hælder det lidt til den positive side. Og det er et godt tegn, at det trods alt går den vej, siger cheføkonom Jan Poulsen, Dansk Handel og Service.

Lavtuddannede får lønnedgang

Omsætningsmæssigt går det også den rigtige vej i IT-servicebranchen. Tre ud af fire virksomheder i undersøgelsen har haft en positiv, omend moderat, realvækst i andet halvår 2001 i forhold til året før. Den tendens ventes at fortsætte i 1. halvår 2002, og virksomhederne forventer også samlet set en moderat lønstigning i den periode.

58 procent af virksomhederne forventer ingen lønudvikling, mens 25 procent forventer en stigning på mellem en og fire procent. Overhovedet ingen forventer større lønstigninger.

Til gengæld forventer 17 procent af virksomhederne et lønfald, og her er det tilsyneladende først og fremmest de lavest uddannede, der må holde for. Opdelt på stillingskategorier forventes nemlig hovedsageligt lønnedgang for webansvarlige og webudviklere.

? Det er stillinger, man må formode er besat af folk med lidt lavere uddannelsesmæssige kompetencer, siger Jan Poulsen, der påpeger, at godt 40 procent af virksomhederne melder om problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

? Når man sammenholder de to ting, tyder det på, at det er de længereuddannede, man har svært ved at få fat på, mens der er mange af de kortere uddannede, siger han.

Det er et billede, som direktør for IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø, kan nikke genkendende til.

? Vi er stadig i den situation, at der er mangel på højtuddannede, og det er udelukkende der, rekrutteringsproblemerne ligger, siger Jakob Lyngsø.

Han mener, at løsningen er at uddanne flere højtuddannede, og at folk med kortere uddannelser ? som datamatikere og multimediedesignere ? videreuddanner sig.

? Mit råd lyder, at de unge, som for eksempel har taget en datamatikeruddannelse og har svært ved at få beskæftigelse, skal overveje meget kraftigt at tage kontakt til en af IT-højskolerne og høre om mulighederne for videreuddannelse, siger han.

Omkring 30 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, og de udgør ifølge Dansk Handel og Service et repræsentativt udvalg af organisationens cirka 200 IT-virksomheder.

Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere