Hittegodskontoret smadrer din bærbare

Tusindvis af mobiltelefoner, MP3-afspillere og harddiske fra bærbare computere bliver hvert år badet i saltvand og smadret med en hammer på landets hittegodskontorer.

En stram it-sikkerhedspolitik hos Rigspolitiet betyder, at landets hittegodskontorer hvert år destruerer tusindvis af bortkomne mobiltelefoner, MP3-afspillere og harddiske fra bærbare computere.

Rigspolitiet destruerer selv harddiske, når der kommer nye computere på kontoret, og siden 2003 har det også været befalingen til landets hittegodskontorer.

- Vi vil være stjernesikre på, at det elektroniske udstyr ikke må indeholde personhenførbare oplysninger, når vi afleverer det, fortæller vicerigspolitichef Erik Justesen.

- Der er mange gode mennesker, der siger, at vi tilnærmelsesvist kan rense det, men det er ikke rigtigt. For at undgå nogen som helst tvivl destruerer vi det. Det gælder vores egen hardware, men det gælder også det, vi får indleveret i forbindelse med hittegods, fortsætter han.

Tusindvis af mobiler

Alene hos politiet i Storkøbenhavn bliver det hver måned til et par hundrede mobiltelefoner og mange MP3-afspillere.

Hittegodskontorerne har pligt til at opbevare indleverede ting i tre måneder, før de sælges på auktion eller altså lider en langt værre skæbne, hvis der er tale om it-udstyr.

- Det kommer i et saltbad, hvor det ligger et par dage. Herefter får det en ordentlig hammer, fortæller kontorfuldmægtig Jeanne Krog fra Hittegods København.

Bærbare computere bliver efterfølgende solgt på auktioner uden harddisk.

Der findes ingen statistik for, hvor mange mobiltelefoner, MP3-afspillere og harddiske, der hvert år destrueres på landsplan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere