Dommer godkender Dixa-ransagning

Lyngby Politis ransagning af privatadressen hos det krakkede Dixa Nets stifter Basse Bergqvist blev fredag middag blåstemplet af retten i Lyngby.

Retten i Lyngby gav fredag ved middagstid politiet medhold i, at det var i orden at ransage privatadressen hos Dixa Nets eks-direktør og stifter, Basse Bergqvist, i forbindelse med svindel-sigtelserne i mod ham.

Samtidig blåstemplede retten i en kendelse, at politiet har beslaglagt en række effekter fra den tidligere formand for Foreningen af Internet Leverandører.

Basse Bergqvist og hans forsvarer, advokat Finn Walther Petersen, havde klaget over, at politiet foretog ransagning af hans privatadresse uden en dommerkendelse og over, at politiet i forbindelse med ransagningen beslaglagde en række effekter.

Ifølge dommeren var politiets fremgangsmåde fuldt lovlig, og dermed lykkedes det ikke at stikke en kæp i hjulet på efterforskningen af anklagerne om blandt andet opfordring til tyveri og skyldnersvig i kølvandet på Dixa Nets kollaps.

Anklager tilfreds

Basse Bergqvist ønsker ikke at kommentere afgørelsen, og hans advokat Finn Walther Petersen har ikke været at træffe på grund af ferie. Derfor har det ikke været muligt at få oplyst, om kendelsen bliver kæret til Landsretten.

Sagens anklager, vicepolitimester Birgitte Bundgaard fra Lyngby Politi, er ikke uventet tilfreds.

- Det havde vi også regnet med. Vi har hele tiden ment, at vi var på lovligt grundlag, da vi foretog ransagningen, siger Birgitte Bundgaard, der ikke selv har nået at læse kendelsen endnu.

Tilbage står nu kun at afgøre, hvorvidt politiet må beholde alle de beslaglagte effekter indtil efterforskningen er slut. Det spørgsmål afgøres på et nyt retsmøde i begyndelsen af april.

Sagen begyndte i oktober umiddelbart efter Dixa Nets kollaps, da Basse Bergqvist indgav politianmeldelse om indbrud og tyveri af computerudstyr fra selskabets hovedsæde på Enrum Slot i Nordsjælland.

Ifølge oplysninger fremlagt ved Byretten i Lyngby før jul fik efterforskerne umiddelbart efter anmeldelsen et anonymt tip om, hvor de kunne finde gerningsmændene til tyveriet.

Tippet resulterede i anholdelsen af to unge mænd i tyverne, og de har ifølge politiet tilstået at have brudt ind på Enrum Slot og stjålet edb-udstyret. Politiet mener, er tyveriet sket på anmodning af Basse Bergqvist selv.

Lyngby Politi har i forbindelse med sagen foretaget en række ransagninger, og i alt otte personer er eller har været sigtet i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere