IT-branchen møder finanslov med forbehold

Trods venlige takter i regeringens finanslovsforslag, stiller det ikke IT-branchen helt tilfreds. Der savnes en indsats på uddannelsesområdet, mener både IT-Brancheforeningen og Dansk Dataforening. Kun brancheforeningen ITEK under Dansk Industri er udelt positiv.

Godt, men ikke godt nok. Sådan lyder IT-Brancheforeningens umiddelbare reaktion på regeringens finanslovsforslag for 2002.

Direktør i IT-Brancheforeningen, Jakob Lyngsø, sammenligner Fogh-regeringens finanslovsforslag med en mangelfuld reparation af den forrige regerings IT-politik.

Især på området for videregående uddannelser savner han konkrete initiativer.

- Vi vil gerne opfordre regeringen til at hjælpe erhvervet. Der er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft herhjemme, men regeringen gør ikke nok for de videregående uddannelser, siger han.

- Jeg er også ked af, at man ikke gør mere for samarbejdet mellem erhvervslivet og forskerverdenen. Et eksempel er Center for IT-forskning, der ikke bliver prioriteret særlig højt. Det er ellers en væsentlig måde at få forskerne engageret i virksomhederne på, siger Jakob Lyngsø.

Selvom Jakob Lyngsø betegner den moderniserede version af hjemme-pc ordningen som ?beskeden?, kan han godt finde positive takter i regeringens udspil.

- Overordnet set har vi forståelse for, at den nye regering på så kort tid ikke har kunnet lave en finanslov, der tilgodeser IT-branchen i henhold til de valgløfter der blev afgivet før valget. Men vi regner med, at det bliver endnu bedre i 2003, hvor regeringen får sin helt egen finanslov.

Af forbedringer nævner Jakob Lyngsø blandt andet, at virksomhederne skal have mulighed for at straksafskrive it-investeringer.

Også Dansk Dataforening har et ambivalent forhold til regeringens finanslovsforslag.

Per Buchwaldt, der er formand for foreningen, byder den genindførte hjemme-pc ordning velkommen, men beklager sig over, at der ikke følger et krav om IT-uddannelse med.

- Jeg er lidt skuffet over, at man ikke har valgt at kæde en hjemme-pc ordning sammen med et krav om uddannelse i IT. Vi har i samfundet behov for et IT-mæssigt kompetenceløft, hvis vi skal indfri regeringens forventninger til netværkssamfundet. Og jeg håber, at regeringen vil lytte til os under den kommende behandling af lovforslaget, slutter Per Buchwaldt, formand for Dansk Dataforening.

Mest positiv er Dansk Industris IT-gren, ITEK, der kun har roser til overs for finanslovsforslaget.

- Det er glædeligt, at regeringen med sit finanslovsforslag har afsat 400 millioner kroner til nye initiativer inden for forskning og IT, siger ITEKs formand Connie Simonsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere