TDC chatter med mulige jobansøgere

TDC vil af med ryet som en tung, støvet arbejdsplads. Derfor arrangerede teleselskabet i for nylig en chat, hvor nysgerrige sjæle kunne chatte med to unge ingeniører om virkelighedens arbejdsliv i TDC.

Hvordan er mulighederne for at komme til at arbejde i udlandet? Hvad går jeres job ud på? Hvordan er det at være pige i en mandeverden?

Spørgsmålene var mange, da TDC i sidste uge havde arrangeret en live-chat, hvor interesserede kunne chatte med to unge ingeniører om, hvordan det er at arbejde hos teleselskabet.

I alt 45 nysgerrige deltog i chatten, og projektchef Debbie Hedegaard, som stod bag arrangementet, var glad for den store interesse.

? Jeg synes, det gik rigtig godt. Man kunne mærke, at der var interesse fra chatternes side, og der kom gang i en god dialog. Det er et medie, som tydeligvis er velegnet til den seriøse dialog, så det er ikke sidste gang, vi har gjort det her, siger projektchefen.

Hun vil satse på at etablere en chat om TDC som arbejdsplads omkring en gang i kvartalet. Og næste gang bliver målgruppen bredere end blot ingeniører.

Ideen til chatten kom, efter TDC var kommet dårligt ud af en undersøgelse, hvor blandt andre ingeniørstuderende vurderede virksomheder på forskellige imageparametre.

? Vi kom ikke så heldigt ud af den undersøgelse. Men når vi kiggede på, hvordan de vurderede os, syntes vi ikke, at deres syn på os stemte overens med, hvordan de 600 ingeniører, der er ansat herinde, ser på TDC, fortæller Debbie Hedegaard.

Genkendte fordommene

De to TDC-ingeniører, der chattede, kunne da også genkende mange af de fordomme, de selv har haft om TDC, i de spørgsmål, de fik.

? TDC stod for mig før i tiden som sådan noget mastodontagtigt, tungt, tungt, støvet noget. Men virkeligheden er meget anderledes. Jeg arbejder i en ung afdeling, der arbejder meget i team, og jeg har et stort ansvarsområde, siger Pia Rosendahl Marsengo, der er akademiingeniør og har arbejdet i TDC siden februar sidste år.

Christian Rishøj er uddannet civilingeniør, og han blev ansat i TDC i sommer. Hans syn på virksomheden har også ændret sig.

? Jeg så TDC som en stor virksomhed, der stadig var præget af de gamle monopoldage. Der var også en af chatterne, som spurgte mig, om det ikke er en virksomhed, der er tung at danse med. Det mener jeg ikke, at det er. Det er jo ikke alle 17.000 medarbejdere, der skal tages med på råd hver gang, siger Christian Rishøj, der mener, at chatten er en god måde at få potentielle ansøgere i tale på.

? Det virkede som om, at vi mødte nogle mennesker ad denne vej, som vi ellers ikke ville få fat i. Der var mange, som havde nogle enkelte, hurtige, men meget målrettede spørgsmål, siger han.

En del af de spørgsmål, der blev stillet i løbet af chatten, kan ses på:
TDC chat

Denne artikel er fra Computerworld IT Job




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere