Regering undersøger gambling monopol

Dansk Tipstjenestes monopol på gambling skal ses efter i sømmene. Det mener begge regeringspartier, som i denne uge holder interne møder, der blandt andet skal fastlægge partiernes holdning til spil over nettet.

Venstre og Konservative holder begge interne møder i denne uge for at fastlægge en holdning til Tipstjenestens monopol på gambling. Et brud på monopolet kan betyde lovlig adgang for udenlandske bookmakere, der tilbyder gambling over nettet i Danmark.

På trods af tidligere klare udmeldinger fra specielt Venstre vil ingen af partierne dog i dag udtale sig konkret om mulighederne for en lempelse af Tipstjenestens monopol.

Skattepolitisk ordfører i Venstre, Peter Christensen, siger, at partiet er opmærksom på, at ?der er en fremtid, som står og banker på?, men at Venstre ikke vil afskaffe monopolet nu og her.

- En ting er helt sikkert. Vi vil ikke afskaffe monopolet fra den ene dag til den anden. I dag finansieres det frie foreningsliv i Danmark jo ad den vej, siger en fåmælt Peter Christensen, der vil tale nærmere med sin folketingsgruppe inden han udtaler sig mere konkret.

Da Venstre var i opposition, kritiserede partiet skarpt den socialdemokratiske regerings forsøg på at stoppe danskernes internationale netgambling, der af Tipstjenesten opgøres til ikke mindre end 150 millioner kroner årligt.

Tidligere IT-politisk ordfører i Venstre, Kristian Jensen, betegnede det som ?fuldstændigt fjollet at tro, at man kan lave regler, der forhindre international gambling? i et interview med Computerworld Online i april sidste år.

Konservativ diskussion

Skattepolitisk ordfører hos de konservative, Charlotte Dyremose, bliver i dagens udgave af Berlingske Tidende citeret for, at den nuværende lovgivning på området er forældet.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at partiet vil tillade international gambling over nettet, slår hun fast overfor Computerworld Online.

- Vi vil i løbet af en uge kigge nærmere på reglerne. Vi har endnu ikke fastlagt en politik på området, siger den nyudnævnte folketingspolitiker.

Mens den nye regering diskuterer internt, hvordan den skal forholde sig til emnet, fortsætter embedsmændene i Skatteministeriet den kamp, som den socialdemokratiske regering har udstukket mod international netgambling. Som Computerworld Online kunne fortælle i sidste uge, vil embedsmændene rejse spørgsmålet på et OECD-møde i april måned i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere