BREAKING:Region Syddanmark skal betale historisk stor bøde for grove overtrædelser af GDPR

Svenskere betaler for netnyheder

I Sverige har nyhedstjenesten Ekonomi24 gjort det, de fleste danske netmedier drømmer om. De er begyndt at tage betaling for deres indhold på nettet, og det foreløbige resultat er opløftende.

Det kan lade sig gøre at tage penge for indhold på nettet, som tidligere har været gratis. Det viser den svenske nyhedstjeneste Ekonomi24, der den 10. december definitivt lukkede for gratis adgang til selskabets nyheder og analyser.

Efter blot 15 arbejdsdage er det resulteret i 5.000 betalende abonnenter, fortæller en glad onlineudgiver Thomas Peterssohn til Computerworld Online.

- Vi tog en chance og indførte betaling som de første i Sverige. Det foreløbige resultat er bestemt bedre end ventet.

Mens danske netmedier arbejder intenst på at lancere et samlet system for egentlig mikrobetaling, er Ekonomi24 stukket fra de andre medier ved at realisere betaling for indhold med en meget simpel model. Kunderne bestiller abonnement og får leveret produktet online, men selve betalingen foregår per efterkrav i den fysiske verden.

- Det er et system, som allerede eksisterer, og som kunderne kender. Derfor kan det tages i brug nu, siger Thomas Peterssohn.

Ingen artikelpris

Ekonomi24 satser fra starten på en række abonnementsordninger. Fem svenske kroner giver adgang til sitet én dag, mens der gives rabat ved tegning af kvartals- eller årsabonnementer.

Thomas Petterssohn har endnu ikke megen salgsstatistik, som han ønsker frem i offentligheden, men han oplyser, at langt de fleste abonnementer sælges som længerevarende aftaler, og at specielt pakkeløsninger til firmaer fylder godt i ordrebogen.

- Trenden er helt klart, at det er de længere og store abonnementer, der sælger, siger han.

Den svenske onlineavis har fra starten fravalgt at sælge helt små enheder, og det er derfor for eksempel ikke muligt at betale for én enkelt artikel.

- Når man køber en avis, er der tale om en pakke. Man køber en prioritering, og derfor har vi valgt en mindste enhed og pris, der svarer til en avis i den fysiske verden, siger Thomas Petterssohn.

Todelt netbetaling

En del af forklaringen på den gode start for Ekonomi24s netbetaling skal måske findes i den måde, hvorved selskabet har introduceret sine læsere for konceptet. I hvert fald har selskabet gjort meget ud af at introducere betalingen i to led.

I november måned lukkede selskabet for den frie adgang til nyhederne, og krævede at alle skulle registrere sig for at få adgang til indholdet. 40.000 svenskere fulgte denne opfordring og opgav navn, adresse og andre personlige oplysninger for at få et password til sitet. Den 10. december skød selskabet så anden del af raketten af, og begyndte at sælge abonnementer sine 40.000 registrerede brugere.

- Netbetaling har to dele. Og det er næsten en lige stå stor udfordring at få folk til at bruge tid på at registrere sig, som det er at få dem til at betale, siger Thomas Peterssohn.

Alt koster

Denne lille krølle er ikke det eneste, der er værd at lægge mærke til, når det gælder Ekoniomi24s introduktion af betaling for indhold.

Andre sites - som foreksempel danske Jubii - eksperimenterer med betaling ved fortsat at give fri adgang til indhold, der tidligere har været gratis, men parallelt hermed lave en luksustjeneste, hvor der kan opkræves betaling for ekstra ydelser.

Ekonomi24 har vendt dette påhovedet og defineret sig selv som en tjeneste, hvor alt i udgangspunktet koster penge. Funktionaliteter som ikke kræver meget arbejde at levere - som foreksempel aktiekurser eller søgefunktioner - kan så ekstraordinært tilbydes uden betaling.

- Det væsentlige er, at vi får betaling for rygraden i vores produkt. De egenbehandlede nyheder og analyser, siger Thomas Petterssohn.

Betaling koster trafik

Abonnementskronerne kommer dog ikke væltende uden en pris. Den begrænsede adgang til nyhederne har betydet et fald i trafikken på Ekonomi24.se, der - når det opgøres i antal sidevisninger - nærmer sig 50 procent. En væsentlig tilbagegang, der betyder færre pladser til annoncer.

Alligevel er Thomas Petterssohn ikke i tvivl om, at abonnementsordningen vil blive en god forretning.

- Med det annoncemarked, vi har i dag, har vi alligevel flere sidevisninger end annoncører. Derfor er dalende trafik ikke et stort problem, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere