Ansatte køber konkursbo af Brandts

Otte medarbejdere køber aktiviteterne i det konkursramte Brands-selskab inCorp. Køberne, der blandt andet tæller de oprindelige stiftere af inCorp, vil videreføre aktiviteterne i firmaet enCode.

Otte medarbejdere med brødrene Jakob og Finn Kemp Hessellund i spidsen køber aktiviteterne i det konkursramte Brandts-selskab inCorp. Under navnet enCode vil medarbejderne forsætte salget og udviklingen af projektstyringsværktøjet inCorp, som blandt andet bruges af Lego, Young & Rubicam og reklameburauet Bates.

- Vi har sådan set det samme produkt som det gamle selskab. Men derudover vil vi udvikle enkeltstående projekter til specifikke kunder, siger Jakob Kemp Hessellund, der deler direktørposten i enCode med sin bror Finn Kemp Hessellund.

De nye direktører vil sikre enCode en bedre skæbne end inCorp ved at holde lønninger og antallet af medarbejdere i bero.

- Det, der gik galt i det gamle firma, var det samme, som er sket for mange andre. Forventningerne til afsætningen af produktet var alt for høje, og man fik derfor opbygget et alt for løntungt system, siger han.

Fra 55 til 8
Da inCorp var størst, var der i alt 55 ansatte, og selskabet havde kontorer i både Odense, København, Paris, Oslo og New York.

Det nye selskab EnCode består fra starten kun af de otte købere, der ud over de to brødre også tæller Brian Rasmussen, som i 1997 grundlagde inCorp sammen med Finn Kemp Hessellund. Alle får de deres daglige gang på kontoret i Middelfartvej i Odense.

Jacob Kemp Hessellund ønsker ikke at oplyse, hvor meget enCode har betalt for aktiviteterne i inCorp.

Et opslag i Erhvers- og Selskabsstyrelsen viser, at enCode er etableret 31. oktober 2001 med 125.000 kroner i anpartskapital. Der er ikke tilført yderligere kapital til selskabet.

Brødrene regner da også med, at de kan klare sig helt uden eksterne investorer, da de har lavet en afbetalingsordning med konkursboet, der betyder, at de betaler for aktiviteterne i inCorp efterhånden, som de får penge ind fra fakturering af kunder.

- Vi regner med at kunne betale af i løbet af et år, men det er ikke et krav i kontrakten, siger Jacob Kemp Hessellund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere