Nyt virtuelt rekrutterings-koncept til Danmark

I februar slår Stepstone dørene op for en virtuel rekrutteringsmesse. Inspirationen kommer fra USA og Israel, hvor flere lignende messer er gennemført. Visionen er at skabe hurtig kontakt mellem jobsøger og virksomhed - billigt.

Der er udstillingshaller, pavilloner, stande og showroom, som man kender det fra alle andre messer. Men de gratis firmabolcher og kuglepinde må man tænke sig til, når Stepstone til februar slår de virtuelle døre op for en online rekrutteringsmesse.

Online-rekruterings tjenester som Stepstone, Monster/Jobline og jobindeks har de seneste måneder oplevet et markant fald i antallet af jobannoncer. For Stepstone har international afmatning betydet et fald på 40 procent i antallet af annoncer i forhold til sidste år, og det har fået selskabet til at gå nye veje i den virtuelle rekrutteringsbranche.

Fra den 5. til den 16. februar kan jobsøgende klikke ind på messen og surfe rundt i forskellige virtuelle udstillingshaller.

Virksomheder får mulighed for at oploade forskellige videopræsentationer, og et chat-modul skal sikre interaktiviteten mellem virksomheden og jobsøgere.

Amerikansk koncept

Inspirationen til messen kommer fra den amerikanske teknik-virksomhed Unisfair, der også står for den tekniske løsning bag Stepstones messe.

Unisfair har gennemført lignende messer i USA og i Isreal, og erfaringen herfra er, at online-messen primært speeder den første udvælgelsesproces i vejret, fortæller administrerende direktør i Stepstone, Anders Fritz-Carlsen.

- Både virksomheden og jobsøgere får hurtigt et billede hinanden, og en jobsøger kan afgøre om virksomheden er interessant inden ansøgningen sendes afsted, siger han.

Andre fordele er ifølge Anders Fritz-Carlsen, at den virtuelle version koster en hel del mindre end de traditionelle messer i den fysiske verden, og at datamining gør det muligt at spore præcist hvor mange ansøgere, der har besøgt hver enkelt virksomhed.

Ingen erstatning for fysisk kontakt

Det virtuelle meese-koncept kan dog ikke sørge for den fysiske kontakt mellem jobsøger og virksomhed, der ofte er afgørende, når den gensidige kemi skal vurderes. Men det er heller ikke ambitionen, fortæller Anders Fritz-Carlsen.

- Online-messen kan på ingen måde erstatte det traditionelle rekrutteringsforløb. Det er først når folk mødes, at de kan beslutte, om de er noget for hinanden. Men en ansøger kan foreksempel undersøge virksomhedernes vægtning af efteruddannelse eller pensionsordninger inden, der sendes en ansøgning afsted, siger han.

Den virtuelle messe i februar opfattes i Stepstone som et Pilotprojekt på den nye messe-form. Derfor har selskabet valgt at rette messen mod jobsøgende indenfor IT og Telekommunikation i de nordiske lande, da denne gruppe i forvejen er vant til at bruge ny teknologi. Stepstone håber at mellem 25 og 30 skandinaviske virksomheder vil være at finde på messen i februar måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere