Video wannabe

Iriver U10 vil gerne være en medieafspiller, men er en MP3-afspiller, som til nød kan afspille videoklip. Skærmen er ganske vist helt okay, men en gigabyte lagerplads rækker ikke langt.

Video wannabe

Det virker, som om nogen i udviklingsafdelingen hos Iriver har tænkt sig om. Der findes et utal af MP3-afspillere, hvor hukommelsen er baseret på flash, og ikke engang når vi begrænser os til MP3-afspillere, der kan afspille film, bliver antallet overskueligt.

Men hvordan vi end søger, finder vi ikke nogenanden MP3-afspiller, derligner U10. Iriver har fundet en løsning, som ikke minder om noget andet.

Først og fremmest er den sorte front helt uden knapper og kontroller. I stedet domineres den
af en 2,2” farveskærm med en opløsning på 320 × 240 punkter. De få knapper, der er, finder vi langs afspillerens kanter.

Fronten kan vippes en anelse, og ved at trykke på kanterne kan du flytte dig frem, tilbage og op eller ned i menuen.

Indviklet videokodning

For at fylde U10 med musik skal du bare koble den til computeren og starte Windows Stifinder eller Windows Media Player.

Hurtigt og let! Efter endt overførsel bliver dine musikfiler søgbare, noget som giver afspilleren et plus i testens karakterbog. Ved hjælp af Windows Stifinder kan du også overføre tekstfiler og videofilm til afspilleren, men for at overføre billeder kræves det, at du installerer Irivers egen software.

At producere videofiler, som U10 kan håndtere, er langt fra lige så let som at overføre filer. Afspilleren er kræsen, når det gælder video, og det tager lidt tid, inden det lykkes os at fremstille en fil, der kan afspilles.

Iriver tilbyder ikke selv et program til fremstilling af video af den simple grund, at de ikke vil understøtte de store filmselskaber. Derfor er det et gratisprogram fra internettet, som skal bruges.

Skærmen brillerer

Billedkvaliteten er i det store og hele god, skærmen brillerer med fine farver og god skarphed. U10 kan dog ikke håndtere mere end femten billeder per sekund, hvilket gør den mindre velegnet til actionfilm.

Vi har hidtil aldrig været utilfredse med lydkvaliteten i en Iriver-afspiller, og det gælder også for U10. Lyden er kraftig og dynamisk. Den lyder simpelthen rigtigt godt over hele registret.

Ud over videoafspilning kan U10 vise tekst- og billedfiler. Du kan for eksempel vise billeder, samtidig med at du lytter til din favoritmusik. Desuden er der installeret
et antal flashspil. Er du dygtig til flash, kan du også lave dine egne små spil.

Af andre fikse funktioner kan nævnes den indbyggede mikrofon eller den udmærkede radio. Køber man også den lækkert udformede dockingstation, fårman desuden linjeindgang til optagelse fra analoge lydkilder.

Dockingstationen er for øvrigt også forsynet med en snoozeknap til dig, som bruger afspillerens alarmfunktion. Desværre koster dockingstationen 495 kroner, men den er svær at modstå.

En U10 med en gigabyte hukommelse har en vejledende pris på knap 2.000 kroner, så det er noget af en udskrivning. Men med skøn lyd, gode funktioner og en batterilevetid på næsten 25 timer kan vi ikke sige andet, end at dette er et virkeligt godt produkt. Som medieafspiller lader den dog en del tilbage at ønske.

En gigabyte lagerplads rækker ikke langt. Vi er dog imponerede over afspillerens smukke udseende og komplicerede indre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere