Markedet for bredbånd udvides

Cybercity har sikret 2.000 ekstra ADSL-kunder ved at splitte rå kobber til privatpersoners hjem. Først i midten af december er konkurrenten Tiscali klar til at tage teknikken i brug. Splittet rå kobber stiller internetudbyderne bedre i konkurrencen med TDC og giver tusindvis af danske forbrugere et reelt alternativ til en ADSL-løsning fra TDC.

2.000 ekstra ADSL-kunder og yderligere 1.000 på venteliste. Det er status tre måneder efter, at internetudbyderen Cybercity leverede den første ADSL-forbindelse til en kunde ved at splitte frekvensbåndet på den rå kobber, der transporterer internettrafik de sidste meter ind i privatpersoners hjem.

Den første kunde fik ADSL ved hjælp af teknikken fra Cybercity den 11. august i år, og i dag kan en glad teknisk direktør, Jesper Hansen, tilbyde splitter-løsninger fra alle selskabets centraler rundt om i landet.

- Vi henvender os til et marked, vi tidligere har måttet sige nej til. Det er virkelig dejligt, at vi nu kan levere til alle, der henvender sig, siger han.

Computerworld Online kunne i juni måned fortælle, at internetudbyderne Tiscali og Cybercity indgik en aftale med TDC om at få adgang til delt rå kobber. En aftale som skulle gøre det muligt for Tiscali og Cybercity at levere ADSL til de godt 30 procent af kunderne, som selskaberne tidligere måttet afvise.

Selv om Tiscali og Cybercity indgik aftalen med TDC på samme tidspunkt, så har Cybercity lagt sig klart i spidsen, når det gælder faktisk leverance. Tiscali er først klar til at give de første danskere ADSL-adgang ved hjælp af splittet rå kobber midt i december måned, fortæller kommunikationschef i Tiscali Jes Hvid Mikkelsen.

Tættere på fri konkurrence

- Fra og med sidste uge er vi holdt op med at afvise kunder, fordi der mangler ledigt rå kobber - så sådan set er vi gået i gang. Men rent teknisk kan vi først midt i december levere den første løsning, siger han.

Herefter vil der gå endnu en rum tid, før selskabet er i stand til at tilbyde splitter-løsninger på alle selskabets centraler. Alligevel er Jes Hvid Mikkelsen ikke sen til at påpege, at den nye teknik er vigtig for selskabet.

- Man skal huske på, at TDC, Cybercity og Tiscali hver havde cirka en tredjedel af ADSL-markedet ved nytår. I dag sidder TDC på cirka 70 procent, mens vi andre deler resten.

- Med splittet rå kobber får vi lidt mere fri konkurrence, end vi havde før. Selv om vores leverandør (TDC, red) fortsat er vores største konkurrent, siger Jes Hvid Mikkelsen.

Markedsdirektør i TDC, Martin Lippert, har tidligere overfor Computerworld Online afvist, at muligheden for at splitte rå kobber vil rykke meget ved markedsandelene for ADSL-løsninger. Han mener ikke, at kunderne alene har valgt TDC som udbyder, fordi selskabet var de eneste, der kunne levere, men fordi selskabet ifølge Martin Lippert leverer det mest stabile produkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere