Start din egen IT-virksomhed på ti minutter

Som nogen af de første herhjemme tager Erhvervs- & Selskabsstyrelsen nu hul på brugen af digitale underskrifter på internettet. Dermed kan alle og enhver fremover stifte sin egen virksomhed hjemme fra dagligstuen.

Af Kim Kaas Selsø

De tider, hvor det tog tre-fire uger for myndighederne at registrere og godkende et nyt selskab, er passé. Fremover kan alle og enhver i princippet lave sin egen virksomhed via pc?en hjemme i dagligstuen på ti minutter.

Det er virkeligheden fra i dag, onsdag, når Erhvervs- & Selskabsstyrelsen bringer den digitale forvaltning et skridt videre og indfører brugen af digitale underskrifter - eller signaturer som det også hedder ? i forbindelse med stiftelse af nye selskaber.

Webreg-systemet er udviklet i samarbejde med TDC og Cryptomatic og er ifølge de danske erhvervsmyndigheder blandt de væsentligste systemer af sin art til dato i verden.

Højt niveau

- Der findes i udlandet steder, hvor man kan stifte selskaber på nettet, men jeg tror ikke, at der er nogen, der har det niveau, vi har, siger direktør i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Ole Blöndal.

Det har i et stykke tid været muligt at registrere ændringer i for eksempel ledelse, adresse eller regnskabsår over nettet, men siden januar har tre medarbejderne arbejdet målrettet på at udvide mulighederne til også at gælde egentlig etablering af nye selskaber. Næste mål er, at systemet skal udvides til også at omfatte regnskaber, og på sigt kan andre myndigheder og private institutioner komme med.

Hvert år stiftes 14.000 nye aktie- og anpartsselskaber herhjemme. Hidtil har proceduren været, at stifterne med hjælp fra en advokat har udfyldt og indsendt en række formularer til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen med oplysninger om blandt andet direktion, bestyrelse, tegningsret og vedtægter.

Desuden skulle det nye selskab stille med skriftlige erklæringer fra revisor og bank som dokumentation for, at den lovpligtige kapital var til stede. Derefter gennemgik en sagsbehandler i Erhvervs- & Selskabsstyrelsen oplysningerne og registrerede dem i styrelsens database. En proces, der let kunne tage flere uger.

Mange fordele

Med det nye system foregår hele sagsbehandlingen via nettet uden menneskelig indblanding. Det giver en række fordele for både myndighederne og erhvervslivet, mener direktør Ole Blöndal.

Erhvervs- & Selskabsstyrelsen får frigjort ressourcer, som kan bruges til mere kvalificerede opgaver. Samtidig opstår der færre fejl, og virksomhederne sparer tid og penge.

- Den største fordel er, at du får det lavet her og nu. Tidligere kunne ekspeditionstiden være 14 dage, når du skulle registrere et nyt firma, og det har skuffefabrikanterne levet højt på, siger Ole Blöndal, og hentyder dermed til de advokater, der har specialiceret sig i at stifte selskaber på samlebånd og sælge dem videre til sultne iværksættere.

Han peger på, at der med indførelsen af det nye system også sker et væsentligt løft i sikkerheden.

- Sikkerheden mod forfalskning er større, fordi vi nu får en garanti for, at vi ved, hvem folk er, siger han.

For at bruge systemet kræver det, at såvel stifteren af selskabet som hans revisor og bankforbindelse har erhvervet et certifikat fra TDC, der gør det muligt at underskrive dokumenter digitalt. Derfor afhænger systemets succes også af, at det bliver udbredt så hurtigt som muligt til landets advokathuse, banker og revisionskontorer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis