Hukommelsen holder

Tungsten E2 er en billig, enkel og rigtig god lommecomputer fra Palm – og så taber den ikke informationerne, når den løber tør for batteri.

Hukommelsen holder

Der er flere fordele ved at vælge en lommecomputer baseret på Palm OS fremfor Pocket pc. Dels er Palm computerne billigere, og dels benytter de nye af slagsen sig af flash hukommelse, så de lagrede informationer ikke forsvinder ud i den blå luft, hvis man glemmer at sætte lommecomputeren i opladeren, så den løber tør for batteri.

Det er for eksempel ikke særligt morsomt at sidde i bilen på vej til en aftale og så opdage, at al information er væk fra den lommecomputer, man bruger sammen med sin Bluetooth GPS.

Med Palms Tungsten E2 slipper man for dette problem. Den er desuden både enkel og billig, men har alligevel det meste af det, en almindelig lommecomputer kan tænkes at have.

E2 kan også anvendes som USB hukommelse, selv om de indbyggede 32 MB, hvoraf 26 er ledige, ikke rækker særligt langt. Der er dog mulighed for at sætte et SD eller MMC hukommelseskort i apparatet, hvilket har givet point i pluskolonnen i vores bog. Processoren er Intel Xscale 200 MHz, og operativsystemet er Palm OS 5.4.

Billedskærmen har en opløsning på 320x320 pixels og viser 65.000 farver, hvilket ikke kan måle sig med nyere Pocket pc modeller, som er forsynet med VGA opløsning (640 x 480 pixels). Ikke desto mindre er skærmen lysstærk og tydelig.

Det er ikke noget problem at synkronisere Tungsten E2 med computeren via det medfølgende USB kabel eller en Bluetooth tilslutning. Eftersom Tungsten E2 har Bluetooth, er det enkelt at koble sig op via en mobiltelefon, så du for eksempel kan sende og modtage e mail.

Batteritiden er øget og rækker ifølge specifikationerne til otte dage ved normal brug. Du kan ikke selv udskifte batteriet, når det ikke kan oplades mere, her skal enheden indleveres til din lokale forhandler.

Hvis du plejer at bruge din lommecomputer som diktafon, vil du blive skuffet over, at Tungsten E2 ikke har denne funktion. Den almindelige notefunktion fungerer derimod fint, og genvejsknappen længst nede til højre fører dig til en funktion, som lader dig skrible direkte på skærmen uden at anvende Graffiti.

Den absolut største styrke ved Tungsten E2 er uden tvivl den lave pris – man får rigtig meget for pengene. Vi savner dog WLAN, som efterhånden er blevet standard i moderne lommecomputere og er en funktion, man hurtigt vænner sig til og bliver afhængig af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere