Klar sigt

Smarte og dyre renseprodukter er der mange af. OneClean er for så vidt blot ét mere, men sættet er faktisk både smart og effektivt og ikke så dyrt endda.

Klar sigt

Fælles for fladskærme til computere, navigation og underholdning er, at overfladen er sart, sårbar og ofte behandlet med en belægning, der ikke tåler skrappe rengøringsmidler med alkohol eller andre aggressive additiver.

En pudseklud ført med lidt uforsigtig hånd kan også sagtens ridse overfladen og forringe billedkvaliteten uopretteligt. Det er i hvert fald, hvad det danske firma AM Denmark påstår, og de må vel vide det, for de har i årevis levet af at producere renseprodukter til alle former for hjemmeelektronik.

Desværre tager fladskærme mod lige så meget støv, snavs og fedtede fingeraftryk som alle andre flader. Så renses skal de, og AM Denmark tilbyder produktet OneClean, der består af en særlig mild antistatisk rensevæske samt en specialudviklet mikrofiberklud/svamp til at pudse efter med.

Designet er praktisk, for OneClean er udformet som en holder i skuret metal med plads til både rensevæske og pudsesvamp. Begge dele kan bruges uden at blive taget ud af holderen, om end det er lidt mere akavet at bruge flasken uden at fjerne den fra holderen.

Flasken er en sprayflaske, og du sprøjter bare et par stænk på den kolde flade og gnider efter med svampen. Rensevæsken har en behagelig tyk konsistens, så den ikke efterlader striber ned ad skærmen. Både rensevæske og svamp kan skiftes ud med en “refill” til 39,95 kroner.

OneClean er vel nærmest det, man kalder et “bekvemmelighedsprodukt”. Enhver kan jo forsøge sig med en billig mikrofiberklud og lidt demineraliseret vand.

Omvendt koster OneClean jo ikke en lufthavn, og med firmaets formanende ord på baggrund af 30 års erfaring, er husmandsløsningen måske ikke særlig klog. Man skulle jo nødig beskadige den sarte skærmbelægning.

Sættet er enkelt og ligetil, og det virker glimrende. Støv, snavs og skidt forsvinder synligt fra skærmen, og det virker såmænd lige så effektivt på glas og cd’er. Og så pynter det lille veldesignede rensesæt faktisk på bordet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere