Vellykket spejlrefleks til lavpris

Olympus E-500 er et gennemtænkt digitalt spejlreflekskamera til en yderst fornuftig pris.

Vellykket spejlrefleks til lavpris

Olympus var blandt de allerførste firmaer, der kom på markedet med digitale lommekameraer. Siden fulgte masser af populære kameraer, og modeller som Olympus C 5060 og C 8080 er efter manges mening nogle af de bedste kompaktkameraer, der er fremstillet.

Nu er Olympus klar med sit tredje spejlreflekskamera, model E 500. Det er et lille, praktisk og ganske komplet spejlreflekskamera i otte megapixel klassen.

Kameraet henvender sig særdeles bredt med en meget aggressiv prissætning. E 500 koster kun 5.399 kroner for kamerahus samt et udmærket 2,6x zoomobjektiv (34 90 mm omregnet til standardmål).

Endnu bedre er dobbeltzoom kittet, hvor der også indgår en 80 300 mm zoom. Det koster bare 6.999 kroner, hvilket er billigere end mange high end kompaktkameraer.

Her er altså tale om et ægte spejlreflekskamera med stor billedsensor og alt, hvad der deraf følger af avanceret fototeknik.

Helt fra bunden

I stedet for at bygge videre på eksisterende analoge spejlreflekskameraer, som mange af konkurrenterne gør det, er Olympus startet fra bunden af med nydesignede kameraer efter den åbne FourThirds standard.

Den beskriver, hvordan forbindelsen mellem kamerahus og udskiftelig optik foregår, og giver mulighed for at benytte objektiver andre fabrikater. For eksempel har Sigma fremstillet enkelte 4/3 objektiver.

E 500 er ét af de mindste og letteste spejlreflekskameraer overhovedet, men det kan sagtens håndteres med store hænder.

Det fremskudte “håndtag” i højre side er nemlig belagt med en behagelig let nubret polymer, som giver stor ergonomisk stabilitet. Ellers domineres kamerahusets bagside af en stor og lysstærk LCD skærm med en diagonal på 2,5 tommer.

Olympus er gode til at skrue kameraer sammen. E 500 er et helt igennem tiltalende produkt, et lækkert og indbydende kamera.

Knapperne (som godt kunne være en anelse større) sidder, hvor de skal, og der er masser af god funktionalitet. LCD skærmen fremstår klar og letlæselig i en grad, som konkurrenterne kommer til at tage ved lære af.

Kameraet er udstyret med en glimrende pop up flash, der rager hele 53 millimeter op over objektivet. Der er sokkel til ekstern flash, som både kan bruges til Olympus’ egen modeller og til andre flashenheder.

Vi fik både Canons og Nikons modeller til at virke uden problemer – dog kun manuelt.

Renser automatisk

Kameraet har en nyudviklet lysmåler, der laver separat måling af skygge og højlys, hvilket blandt andet udnyttes i flere af motivprogrammerne.

Der er også mulighed for at lave både hvidbalance og fokus bracketing, hvis man ellers graver sig ned i menusystemet.

Kameraets egen software kan blandt andet fjerne røde øjne, og der er en automatisk funktion til rensning af billedsensoren for støv.

Den sidste er rigtig smart, for der kommer uundgåeligt støv ind på billedsensoren, når man skifter objektiv. Her renses sensoren med små vibrationer, og det sker automatisk, hver gang kameraet tændes.

Alt i alt er kameraet er en veldesignet allround model, som vil passe til mange familier. Der er hele 25 optageprogrammer, som må dække næsten enhver tænkelig situation.

Brugervenligt og avanceret

Olympus E 500 er let at gå til, men det indeholder alligevel megen avanceret funktionalitet, som vil tiltale de mere avancerede fotoamatører.

Der er eksemplarisk gode muligheder for at justere farveparametrene, med fem trins justeringer af farvemætning og skarphed med videre, seks forskellige monokrome filtre samt finjustering af hvidbalancen.

Man kan løfte spejlet (funktionen kaldes Anti Shock) for at undgå rystelser ved langsomme optagelser.

En del af kameraets knapper og hjul kan omprogrammeres til forskellige funktioner. Eksempelvis kan man vælge, hvorvidt drejehjulet i P programmet skal give flexfunktion eller eksponeringskompensation.

Der er andre valgmuligheder for M programmet – det er fikst. Det er også muligt selv at angive, hvordan filnummereringen skal foregå – med op til syv cifre, så man aldrig mere kommer til at opleve to billedfiler med samme navn.

Man kan også selv bestemme graden af JPEG kompression.

Alt i alt finder vi ekstremt mange velgennemtænkte funktioner, som kan bidrage positivt til kameraets store brugsværdi.

Ikke til proffer

Men Olympus E 500 skal nu ikke sammenlignes med mere semiprofessionelle modeller som Canon 20D eller Nikon D70s. Det minder på mange måder mere om et rigtig godt og avanceret kompaktkamera.

Den automatiske sensorrensning giver en opstartstid på cirka 1,7 sekund, og det vil professionelle fotografer aldrig kunne leve med. Billedkvaliteten er heller ikke helt i top; den digitale støj tager synligt til allerede ved ISO 400 og 800.

Søgeren er også ret lille sammenlignet med andre modeller, og autofokus består af blot tre punkter uden den store intelligens. Men det hele virker, og det er fuldt ud tilstrækkeligt til de fleste glade amatører.

Med kontinuerlig fotografering kan vi skyde 2,5 JPEG billeder i sekundet, så længe der er plads på hukommelseskortet, hvis det ellers er af en hurtig type. I øvrigt er der plads til to kort i kameraet, et CF og et xD kort.

Kameraet leveres med en ret stor softwarepakke kaldet Olympus Master, som indeholder billedbrowser, RAW konverter og en del andet.

Den trykte manual er kun beregnet til at komme i gang med, men der følger en solid PDF manual på engelsk med på cd.

Vi blev meget begejstrede for Olympus E 500 og glæder os ikke mindst over, at der er firmaer, som kan præstere nytænkning inden for kameraets praktiske udformning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere