Walkmobilen rocker derudaf

Først kom K750i med et rigtig godt 2 megapixel kamera. Nu kommer W800i med en virkelig god musikafspiller. Sony Ericsson ved nok, hvor skabet skal stå.

Walkmobilen rocker derudaf

Allerede før 1979 lancerede Sony succeskonceptet Walkman. Verden blev taget med storm, og alle sprang rundt med latterlige apparater i bæltet. I hvert fald ser de latterligt store og klodsede ud, når vi ser i bakspejlet, sådan 26 år senere.

Nu har den særdeles lykkelige og lukrative symbiose mellem Sony og Ericsson imidlertid resulteret i en mobiltelefon med Walkman logo. Sony med sin gode lyd og Ericsson med sine fantastiske telefonkundskaber. Kan det blive bedre?

Det skal siges allerede fra starten, at W800i er identisk med K750i i alt undtagen software og det, som sendes med i pakken. Den største forskel ligger måske i, at der til telefonen medfølger et Memory Stick Duo hukommelseskort på 512 MB og et par øresnegle, det vil sige høretelefoner, som du trykker ind i øret.

Høretelefonerne kan dog udskiftes, og du kan tilslutte en lille adapter, som giver dig et 3,5 millimeter stereostik. For at overføre musik til telefonens hukommelseskort skal du anvende et USB kabel samt den medfølgende software, som hjælper dig med at konvertere musikken.

Sony Ericsson lover op til 30 timers konstant musikafspilning, men vores test viser, at 20 timer er en mere rimelig angivelse. Under testen anvendte vi imidlertid MP3 filer i høj opløsning (192 Kb/sek. og opefter), og Sonys tidsangivelse plejer at gælde for Atrac3 filer med en dårligere opløsning.

Når du starter telefonen, får du spørgsmålet om, hvorvidt du vil starte den i musikafspilningstilstanden eller i almindelig telefontilstand. Musikafspilningstilstanden aktiverer ikke telefonfunktionerne og giver dig derfor en bedre batteritid og frem for alt muligheden for at lytte til musik, uden at telefonen er aktiveret. Det kunne for eksempel være i et fly eller på nogle benzinstationer.

Musikafspilleren er god og faktisk bedre end nogen af dem, vi har testet tidligere. Grænsefladen minder om det, vi finder i Apples Ipod. Du får vist en menu, hvor du kan vælge mellem kunstnere, melodier, afspilningslister eller videofiler. Derimod er det ikke muligt at vælge et album direkte. Navigationen er rigtig nem: Højre for at vælge kunstner, venstre for at gå tilbage.

Brugervejledningen føles nærmest overflødig, eftersom grænsefladen er helt igennem intuitiv. Du kan også minimere afspilleren for at anvende telefonens øvrige funktioner. Desværre kan du udelukkende lytte til musik, hvis du starter telefonen i musikafspilningstilstanden. Vi kunne godt tænke os, at man for eksempel kunne anvende kalender og spil, også når telefonfunktionen er slukket.

Nem software

Softwaren, som medfølger for at kunne overføre musik til telefonen, hedder Disc2phone og er på Sony manér nem, men funktionsfattig. Du kan rippe en cd direkte til telefonen eller vælge musikfiler lokalt på harddisken, og du kan indstille, hvilken opløsning dine filer skal have, eller om du vil lade dem være uforandrede. Omtrent der stopper funktionerne.

Det er dog mere end rigeligt til at sikre en nem overførsel af musik til telefonen. Finder du denne type software værdiløs, kan du i stedet hente MP3 filer direkte til hukommelseskortet, som kommer til syne, når du tilslutter USB kablet. Vi synes, at dette er et stort plus, fordi du kan anvende MP3 filer, uden at du skal konvertere dem først, og du kan overføre dem tilbage til computeren fra telefonen. Noget, som ellers er svært med andre af Sonys “MP3 afspillere”.

De medfølgende høretelefoner trykkes et stykke ind i et øret, hvilket medfører, at al anden lyd effektivt filtreres væk. Til gengæld oplever man en kaskade af indre lyd. Første gang, man rømmer sig, får man nærmest et hjertetilfælde – det lyder som et monster fra filmen Klodernes Kamp, som forbereder sig på at overtage verden. Og når musikken stopper, vil lyden af ens åndedrag fremkalde lysten til at gense det afsnit i Star Wars, hvor Darth Vader bliver til.

Høretelefonernes lyd er uklar, men god med bas. Vi ville dog gerne have haft noget større tryk på høretelefonerne, når der er skruet helt op for lyden. Bliver du træt af høretelefonerne, kan du imidlertid udskifte dem med nogle andre. Vi prøvede med et par Koss Porta Pro og oplevede en klarere lyd, men det er selvfølgelig en smagssag, om man er til øresnegle eller almindelige høretelefoner.

Godt kamera

Som vi nævnte tidligere, er K750i og W800i i bund og grund den samme telefon. Forskellen består først og fremmest i forskellig software, og at W800i har Walkman logoet trykt på telefonen. 2 megapixel kameraet fra K750i finder vi også i W800i, og dermed har du en telefon, som kan tage acceptable billeder.

Bluetooth og IR er standard, og det gør telefonen særdeles anvendelig, selv hvis vi ser bort fra musikafspilleren. En rigtig sjov funktion er, at du også kan styre computeren via Bluetooth. Dels kan du for eksempel styre musen og dobbeltklikke, og dels kan du styre programmer som eksempelvis PowerPoint og medieafspilleren i Windows.

Prismæssigt er det billigere at købe en W800i end en K750i med høretelefoner og et 512 MB hukommelseskort. Desuden indgår musiksoftwaren ikke, hvis du investerer i en K750i. Synes du, at de medfølgende 512 MB er for lidt hukommelse, kan du vælge at købe et Memory Stick Duo kort på op til 2 GB.

Hvorvidt W800i bliver lige så stor en succes som K750i, er svært at spå om. Telefonerne er næsten ens, men som MP3 telefon er W800i uden tvivl den bedste løsning, du kan få fat i. Den største konkurrent bliver Nokias N91, som har indbygget harddisk på 4 GB – den skal vi nok se nærmere på, når den vover sig ud på markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere