Gemmested for nøglebørn

Softwarepakken er spartansk, men det er til gengæld nemt at hente og installere nye applikationer på USB-nøglen

Gemmested for nøglebørn

USB-nøgler er for alvor blevet populære, og det vrimler med dem – på butikshylderne såvel som i form af reklamegaver.

Flere producenter af de flash-ram-baserede drev er derfor begyndt at levere USB-i nøglerne med foreskellige former for præ-installeret software i håb om at skille sig ud fra konkurrenterne. For et par måneder sider havde vi således en USB-nøgle fra Kingston under luppen, og nu er det Verbatims Store ’n’ Go U3 Smart Drive, der står for tur.

Verbatims USB-nøgle er – som navnet antyder – baseret på softwareplatformen fra firmaet U3. U3-platformen gør det muligt for brugeren at transportere applikationer og indstillinger mellem flere computere, så man altid har sit vante ”Skrivebord” og sine faste programmer foran sig, når man logger ind.

U3 Smart Drive fra Verbatim er dog præinstalleret med en af de mere sparsomme softwarepakker, man kan finde på markedet. Med i pakken følger LaunchPad, der giver nem adgang til de enkelte applikationer; et U3 administrationsværktøj, der leveres med alle U3-baserede drev, og en U3 antivirus-applikation baseret på McAfee AntiVirus.

U3 leverer også platform til blandt andet producenterne SanDisk og Memorex, der begge har flere præ-installerede applikationer med i pakken.

Man kan naturligvis downloade nye applikationer til USB-nøglen, og processen for dette er meget enkel og ligetil. Eneste ulempe er, at de færreste brugere formentlig har haft lejlighed til tidligere at prøve en U3-applikation, og derfor står lidt på bar bund. Men dette er naturligvis ikke kun gældende for Verbatims U3-enhed.

Filhåndteringen er ganske overbevisende, og vi havde ingen problemer med at flytte filer frem og tilbage mellem pc’en og USB-nøglen. Noget tyder dog på, at U3 Smart Drive, ligesom Kingstons USB-nøgle, ikke rigtig bryder sig om danske udgaver af Windows, Office og så videre, da vi også her havde lidt vanskeligheder med synkroniseringen.

USB-nøglen kan beskyttes med password, og hvis man er indstillet på selv at hente – og i visse tilfælde betale for – nye U3-programmer, og i øvrigt kan leve med, at USB-nøglen allerhelst vil ”snakke med” en engelsk Windows/Office, så fungerer U3 Smart Drive ganske glimrende.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere